Impotens

Normal og nedsat rejsningsevne
Ved rejsningsbesvær (også kaldet erektil dysfunktion ED) forstås svigtende evne til at opnå og/eller vedligeholde en rejsning, som er tilstrækkelig til, at samleje kan gennemføres.
De fleste mænd med rejsningsproblemer har kun nedsat og ikke manglende rejsningsevne. "Impotens" som begreb anvendes mindre og mindre, fordi det er et mere upræcist begreb, som kan betyde både manglende evne til at gennemføre samleje og manglende evne til at få børn. Begrebet erektil dysfunktion (ED) anvendes mere og mere og er i engelsktalende lande ved at blive den mest brugte betegnelse for rejsningsbesvær.
Rejsning sker ved, at pulsårerne til penis udvides således at hulrummene i svulmelegemerne kan fyldes med blod, indtil der er opnået en stiv rejsning. Stivheden kan yderligere øges ved sammentrækning af bækkenbundens muskler.
Impulserne til muskelcellerne i penis' pulsårer og svulmelegemer formidles via nervetråde, som fra rygmarven passerer ud i bækkenet fra korsbenets forside. Nerverne forløber langs bagsiden af blæren og blærehalskirtlen til svulmelegemerne og forløber det sidste stykke sammen med penis' pulsårer. Rejsningen styres af to centre i nervesystemet et center i rygmarvens nederste del ud for 1. lændehvirvel samt et center i hjernen. Hjernens rejsningscenter spiller selvsagt hovedrollen for rejsningen under seksuel aktivitet, mens rygmarvens rejsningscenter spiller en central rolle for de rejsninger, alle mænd har om natten. Disse forekommer i et antal på 3-5 i løbet af natten, hver med en varighed af 15-60 minutter. Natrejsningerne ses f.eks. også hos mænd med rygmarvsskade, hvor  forbindelsen mellem hjerne og penis er helt er afbrudt.

Årsager
Hos mænd uden kendte sygdomme er rejsningsproblemer ofte det første symptom på åreforkalkning. Derfor er det en god ide at betragte rejsningsbesvær som en hjerte-kar-sygdom og undersøge for andre symptomer herpå. Mænd med forkalkede kranspulsårer i hjertet har således ofte bemærket nedsat rejsningsevne, før de får symptomer fra hjertet. Blandt mænd i 50-års alderen har ca. 1/3 rejsningsbesvær i lettere eller sværere grad. Kun en del af disse har kendt sygdom, f.eks. diabetes, forhøjet blodtryk eller åreforkalkning, som kan forklare rejsningsproblemet. Tobaksrygning synes at fordoble risikoen for rejsningsproblemer. Ophør med tobaksrygning forbedrer ikke rejsningsevnen, men yderligere tab af rejsningsevne kan forsinkes. Det kan betyde, at man i længere tid kan være indenfor rækkevidde for farmakologisk behandling med f.eks. PDE5-hæmmere

Psykisk og fysisk betinget rejsningsbesvær
Op til ca. 1980 mente man, uden reelt belæg, at de fleste tilfælde af rejsningsbesvær havde psykisk årsag. Der eksisterer ingen undersøgelser, som kan bekræfte eller afkræfte diagnosen "psykisk betinget rejsningsbesvær", og selv om psykiske faktorer spiller en central rolle for den normale seksuelle funktion, forekommer psykisk betinget rejsningsbesvær formentlig ret sjældent. Dog kan præstationsangst sandsynligvis forværre begyndende fysisk betingede problemer. De fleste tilfælde af ED kan behandles rent fysisk.
Hvis der er tale om et rejsningsproblem, og man ikke samtidig har andre problemer i form af f.eks. parforholdsproblemer, depression eller lignende, er det sjældent nødvendigt at få sexologisk behandling/vejledning og/eller parterapi.

• Rejsningsbesvær er oftest en hjerte-kar-sygdom.
• Ca. 30% af 50-årige mænd har rejsningsbesvær.

Rejsningsbesvær som medicinbivirkning
Hvis man får rejsningsbesvær som bivirkning til medicin, bør man skifte præparat. Din læge kan rådgive dig nærmere om dette. Din læges råd vil afhænge af mulighederne for præparatskift og af den sygdom, som du er i behandling for.
Man ved, at visse typer af blodtryksmedicin øger risikoen for rejsningsbesvær (angiotensin-II-antagonister, ikke-selektive beta-blokkere, calcium-antagonister og vanddrivende medicin), mens der ved andre typer ikke har kunnet påvises skadelig effekt på rejsningsevnen (ACE-hæmmere, selektive betablokkere).
Hvis man får rejsningsproblemer efter start på behandling med psykofarmaka, kan præparatskift ofte føre til genetablering af normal rejsningsevne. Skift til et andet præparat kan ofte gennemføres uden væsentlige problemer.

Undersøgelser
Erfaringen har vist, at de behandlinger, man kan få tilbudt for rejsningsbesvær, stort set er de samme, uanset hvad forskellige diagnostiske undersøgelser måtte vise.
Yngre mænd (<40 år), som altid har haft rejsningsproblemer, bør dog undersøges af læge med specielt kendskab til disse ting.
Det er sjældent, man kan påvise en specifik årsag eller tilbyde helbredende behandling, og i de fleste tilfælde forekommer det derfor rimeligt at begrænse undersøgelserne til måling af blodtryk, kolesteroltal/ lipidprofil og blodsukker, undersøgelse af penis (Mb Peyronie*)) og testikler samt pulsen i pulsårerne til benene
Har man grund til at mistænke hormonelle problemer, f.eks. ved små testikler eller manglende udvikling af mandlig kønskarakter (skægvækst, mandlig kønsbehåring etc.), laves en hormonprofil (FSH, LH, Se-Testosteron og prolaktin). Det skal her nævnes, at behandling med mandligt kønshormon ikke har effekt på rejsningsbesvær, undtagen hvis der er påvist nedsat testosteronværdi i blodet. Testosteronmangel er en ret sjælden tilstand, og hvis testiklerne er normale af størrelse, er testosteronmangel usandsynlig. Ved nedsat seksuel lyst bør man dog altid få undersøgt sine kønshormoner.

• Ved rejsningsbesvær bør man undersøge for andre hjertekar-problemer (blodsukker, blodtryk, kolesteroltal).
• Nedsat seksuel lyst kan skyldes testosteron-mangel.

Behandlingsmuligheder
Førstevalgsbehandling vil næsten altid være en såkaldt PDE-5-hæmmer (Viagra® (sildenafil), Cialis® (tadalafil) eller Levitra®  (vardenafil)). Succesraten for de tre stoffer er stort set ens (50-80%). Stofferne øger evnen til at opnå rejsning under seksuel stimulation og tages 30-60 minutter før ønsket effekt. PDE- 5-hæmmere virker kun hos mænd, som i forvejen er i stand til at få en vis blodfylde af penis, og rejsning optræder kun efter seksuel stimulation, ligesom den falder igen efter sædafgang. Rejsningen ligner derfor den naturlige erektion på en meget hensigtsmæssig måde.
Valget af præparat afhænger af, hvilken virkningsvarighed, man ønsker. Sildenafil og vardenafil øger evnen til at opnå rejsning i 4-8 timer, mens tadalafils effekt strækker sig op til 36 timer. Man kan med fordel starte med den største dosis af disse præparater, idet man herved undgår de skuffelser, der følger med at dosere lavt og opnå utilstrækkelig effekt. Hvis der er god effekt, kan dosis justeres/reduceres efterfølgende.
En ny behandlingsmodalitet består i daglig dosering af tbl. tadalafil 5 mg. Tadalafils lange halveringstid på ca. 18 timer gør, at man herved opnår en permanent bedring af erektionsevnen, således at tabletindtagelsen er uafhængig af tidspunkt for seksuel aktivitet. Denne behandling kan i praksis forsøges hos alle patienter, hvor en PDE-5-hæmmer kunne være aktuel.
PDE-5-hæmmere må ikke gives til patienter, der tager nitroglycerin eller lignende præparater for hjertekrampe, og kun med forsigtighed til mænd med svagt hjerte eller lavt blodtryk (<100 mmHg systolisk). Forsigtighed skal også udvises ved samtidig behandling med alfareceptorblokerende stoffer f.eks. tamsulosin, som bruges ved vandladningsbesvær. Her bør der være min. 4 timer mellem indtagelse af de to præparater. Hyppigste bivirkninger ved PDE-5-hæmmere er hovedpine, ansigtsrødme, sure opstød samt tæthed i næsen.
Hvis PDE-5-hæmmere ikke virker, hvis de giver for kraftige bivirkninger eller ikke må bruges, fordi man tager nitroglycerin eller lignende, kan injektion i penis med prostaglandin E1 (Caverject) forsøges. Startdosis er 10 mikrogram, og dosis justeres af patienten selv til en rejsningsvarighed på 30-60 min. Oftest er det stort set smertefrit at tage en injektion i penis. Patienten bør have første injektion under nøje instruktion i injektionsteknik, idet man ellers risikerer fejlinjektion. Man injicerer fra den ene eller anden side i penis ca. midt på sidefladen, så spidsen af den korte nål når ind i midten af svulmelegemerne.
Præparatet aviptadil + fentolamin (Invicorp) 25 mikrogram + 1 eller
2 mg har været på markedet ca. 1 år. Dette præparat virker efter ca. 10 min. og virker uanset seksuel stimulation. Rejsningen falder ikke umiddelbart efter sædafgang. Succesrate 70-75%.

Bivirkninger efter intrakavernøs injektion
Langvarig rejsning. Hvis erektionsvarigheden er længere end ca. 4 timer, bør rejsningen bringes til ophør, hvilket sker ved injektion af efedrin 10-25 mg direkte i svulmelegemerne. Desuden ses sjældent ardannelse i penis. Stoffet alprostadil, som er indholdsstoffet i Caverject, giver vedvarende og til tider ret kraftige smerter hos ca. 20%. I sådanne situationer har Invicorp hidtil været den rigtige løsning. Dette præparat er midlertidigt/permanent ude af markedet, og hvis man alligevel ønsker injektionsbehandling, er der mulighed for behandling med ikkemarkedsførte præparater (prostivas/ papaverin/fentolamin), som kun udskrives af specialister.
MUSE (Medicated Urethral System for Erection) er Prostaglandin E1 givet som en lille pille i urinrøret. Dette præparat kan evt. forsøges, men ofte er rejsningen for svag. Dosis er 500-1000 mikrogram. Virkningen indtræder efter 30-60 minutter. Succesrate: 30-40%.

Bivirkninger
Kan give svie i urinrøret og blodtryksfald.
Yohimbin-tbl. (Virigen) 5 mg x 3 (10 mg x 3) i mindst 6 uger. Apoteksforbeholdt håndkøbspræparat. Effekten er tvivlsom.

• Rejsningsbesvær kan sjældent helbredes, men behandling er oftest mulig.
• Tabletbehandling (Viagra®, Cialis®  eller Levitra®) virker hos ca. 70%.
• Injektionsbehandling er et godt alternativ, hvis piller ikke hjælper.

Erektionsprotese
Hvis anden behandling svigter, er der mulighed for indoperation af af erektionsprotese. Behandlingen er velegnet til patienter, som ikke har effekt af ovennævnte behandlinger. Umiddelbart vil mange anse det for meget unaturligt at have en protese i penis, men erfaringen viser, at de fleste mænd, der har fået en sådan protese, såvel som deres partnere befinder sig godt med den  nye situation. En oppustelig protese indopereres i penis og kan hverken ses eller føles af partneren. Man får således mulighed for at genoptage et normalt seksualliv. Det er vigtigt, at der forud sikres god information af såvel patient som partner. I dag implanteres stort set kun oppustelige proteser, bestående af 3 komponenter:
1) En væskebeholder, som ligger i bughulen.
2) En håndbetjent pumpe i pungen.
3) To væskefyldte cylindre i penis' svulmelegemer. Disse cylindre kan fyldes op med saltvand fra beholderen i bughulen og væsken ledes tilbage, når rejsningen ønskes tilendebragt.

En erektionsprotese vil genetablere en tabt evne til at gennemføre samleje. Evnen til sædafgang påvirkes ikke af protesen, og partneren vil ikke kunne mærke, at rejsningen er hjulpet på vej af to siliconecylindre, som er placeret i svulmelegemerne. Protesen er usynlig udefra, og en mand med implanteret protese vil godt kunne tage bad i f.eks. offentlige svømmehaller eller lignende, uden at nogen kan se, at der er implanteret en protese.

Kirurgiske indgreb på blodforsyningen til penis
Kirurgi på pulsårerne afprøves eksperimentelt enkelte steder i verden. Kirurgi på venerne (blodafløbet) er sjældent/aldrig indiceret på grund af dårlig behandlingseffekt. Rejsningsbesvær er et svært emne at snakke om. Vejledningen giver dig måske flere spørgsmål. Så spørg din læge om mere information og behandling af problemet.



*) Morbus Peyronie = induratio penis plastica Selvbegrænsende lokaliseret ardannelse i penis oftest som en strengdannelse bag penishovedet. Der optræder ømhed i 12-18 mdr., hyppigt med samtidig nedsat rejsningsevne på grund af ømheden. Bindevævsdannelsen kan resultere i peniskrumning, som kan opereres, således at penis bliver (næsten) lige igen. Operation udføres kun, hvis der er mekaniske problemer i forbindelse med samleje, hvilket ofte er tilfældet med krumning større end ca. 30 grader. Sygdommen "brænder ud" efter 1-2 år, hvorefter der sjældent er varige rejsningsproblemer.

Nyttig adresse:
www.impo-info.dk

Hjælpelinien
Tlf. 35 35 99 06

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.