Forstørret blærehalskirtel

Forstørret prostata
Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel på størrelse med en kastanie, der ligger omkring urinrøret, lige under blæren. Det er blærehalskirtlens funktion at producere sædvæske. Blærehalskirtlen vokser med alderen under påvirkning af det mandlige kønshormon og kan derfor give problemer hos mænd, når de bliver ældre. Fordi blærehalskirtlen ligger omkring urinrøret, kan den komme til at trykke på urinrøret og dermed besværliggøre afløb af urin fra blæren.
Næsten alle mænd udvikler forstørret blærehalskirtel med alderen. Men forstørret blærehalskirtel giver kun problemer, hvis den trykker på urinrøret, eller hvis der udvikler sig kræft i blærehalskirtlen. Den sygdom, der beskrives her, er den godartede forstørrelse af blærehalskirtlen, som består i muskelkirtelvævsknuder i blærehalskirtlen uden kræftceller.

Symptomer
Når blærehalskirtlen klemmer på afløbet fra urinblæren, bliver urinstrålen svagere. Blæremusklen skal arbejde hårdere for at prøve at tømme sig, hvilket medfører hyppig vandladning, både om dagen og om natten. Det gør, at man ofte skal skynde sig på toilettet, ellers går det galt, og man lader vandet i bukserne. Vandladningsproblemer optræder hyppigere med stigende alder også hos kvinder. Man skal derfor være opmærksom på, at vandladningsproblemer hos ældre mænd langtfra altid skyldes en forstørret prostata.

Hvad betyder det for mig?
Som regel er blærehalskirtelsygdommen en harmløs sygdom, der kun behandles på grund af de gener, som vandladningssymptomer giver i dagligdagen. Disse kan selvfølgelig være besværlige nok, men hvis ikke nyrefunktionen er påvirket eller vandladningen går helt i stå, er der ingen fare ved at gå rundt med en forstørret blærehalskirtel, der giver vandladningssymptomer. Hvis man har vandladningssymptomer på grund af en forstørret blærehalskirtel, er der en risiko for, at afklemningen af urinrøret bliver fuldstændig, således at man pludselig ikke kan lade vandet. Man er så nødt til at søge læge, der tømmer blæren med et plastikrør gennem urinrøret.
Risikoen for, at dette sker, er dog ringe. Kun 1-2 af 100 mænd med vandladningsproblemer på grund af blærehalskirtlen vil årligt opleve, at vandladningen går helt i stå. En anden fare er, at der kan komme trykpåvirkning mod nyrerne, der ved en sådan langvarig påvirkning kan tage skade. Dette forekommer dog yderst sjældent og kan kontrolleres ved en simpel blodprøve (kreatininmåling).

Undersøgelse hos lægen
Som regel vil lægen ved blærehalskirtelbesvær undersøge urinen for blod, protein og sukker. Han vil desuden føle på blærehalskirtlen med en finger gennem endetarmen. Lægen vil evt. tage en blodprøve for at kontrollere nyrernes funktion. Endelig vil han ofte udlevere et symptomscoreskema for at kunne vurdere symptomernes sværhedsgrad og et vandladningsskema, hvor patienten anfører, hvor meget og hvornår han indtager væske, og hvornår og hvor meget han lader vandet. Natlige vandladninger på grund af stor urinproduktion om natten kan i nogle tilfælde behandles med et vanddrivende middel sidst på eftermiddagen eller med et middel, der hæmmer urinproduktionen ved sengetid.

Behandling
Tidligere var den eneste behandling af sygdommen den kirurgiske fjernelse af den forstørrede kirtel. I dag anvender man oftest medicinsk behandling, hvis generne kræver behandling.

Medicinsk behandling
Der er to forskellige behandlingsprincipper:
Alfa-blokkere
Virker på nerverne i blærehalskirtlen og får dem til at slappe af. Dette kan give en betydelig lettelse i vandladningssymptomerne og nogen bedring i afløbet fra blæren. Medicinen virker også på nerverne til blodkarrene og visse områder i hjernen, hvorfor der kan optræde bivirkninger i form af tendens til svimmelhed og træthed. Bivirkningerne går dog som regel over, når man har taget tabletterne et stykke tid. Alfa-blokkere, der doseres en gang daglig, har gennemgående en bedre bivirkningsprofil.
Fem-alfareduktasehæmmere
Denne medicin hæmmer det mandlige kønshormon, der får blærehalskirtlen til at vokse. Man kan derved få en forstørret blærehalskirtel til at skrumpe og dermed lette afløbet fra blæren og lette på vandladningssymptomerne. Det tager 3-6 måneder at få blærehalskirtlen til at skrumpe, så man må tage tabletterne i den tid, før man kan vurdere effekten. Det har vist sig, at fem-alfareduktasehæmmere virker bedst, når blærehalskirtlen er over 40 g. Jo større, jo bedre virkning. Serum-PSA er en særdeles god markør for blærehalskirtlens størrelse, hvis kræft i blærehalskirtlen er udelukket. Serum PSA >1,5 svarer nogenlunde til en blærehalskirtelstørrelse over 40 g. Bivirkninger af fem-alfareduktasehæmmere er mest seksuelle i form af, at man kan miste lysten til sex og nogle gange også opleve tab af evnen til at få rejsning. Bivirkningerne er sjældne og lette i forhold til de meget gode resultater efter behandling.
Kombinationsbehandling med alfa-blokkere og fem-alfareduktasehæmmere giver bedre resultater end behandling med den ene eller den anden. Noget tyder på, at man ved kombinationsbehandling kan ophøre med alfa-blokkeren efter et par år. Natlige vandladninger på grund af stor urinproduktion om natten kan i nogle tilfælde behandles med et vanddrivende middel sidst på eftermiddagen eller med et middel, der hæmmer urinproduktionen ved sengetid.

Operation
Dette kunne foregå enten som en gammeldags operation gennem blæren eller som en moderne kikkertoperation gennem urinrøret. Ved den kirurgiske behandling fjernes det blærehalskirtelvæv, der klemmer på urinrøret, fuldstændigt. Denne behandling er derfor også den mest effektive.
Den har dog bivirkninger i form af sædudtømning baglæns til blæren hos næsten alle, der bliver opereret. Der kan optræde ufrivillig vandladning, hvilket ses hos ca. 1 af 100 efter operation.
De senere år er der fremkommet andre mindre voldsomme behandlinger, som varmebehandling (mikrobølgebehandling) og laserbehandling. Disse behandlinger giver resultater, der kan sammenlignes med ovennævnte operation. Laserbehandling kræver indlæggelse og bedøvelse, men er noget mere skånsom på grund af mindre blødning under operationen,Mikrobølgebehandling kan udføres ambulant. De første måneder efter mikrobølgebehandling skal dødt væv udstødes, hvilket kan give en del vandladningsproblemer i denne periode.

Yderligere information:
Dansk Urologisk Selskabs udvalg for prostatasygdommes hjemmeside
http://www.ddrp.dk

Hjælp til at udfyldelse af skema:

• Væskeindtagelse (alle drikkevarer inkl. kaffe, te m.m.).
• Vandladning (brug et alm. målebæger, mål i milliliter).
• Utæt for urin betyder ufrivillig afgang af urin.
• Bemærkninger – Bl.a. aktivitet
• Angiv, hvornår du sover.
• Angiv alle oplysninger, som du mener, har indflydelse på dine vandladningsproblemer – f.eks. hvis der før en ufrivillig vandladning var kraftig vandladningstrang.

Hjælp til, hvor meget og hvad du har drukket:
1 kop kaffe = 150 ml
1 glas vand = 200 ml
1 krus kaffe = 250 ml
1 glas rødvin = 150 ml
1 øl = 330 ml
1 glas hvidvin = 150 ml
1 sodavand = 250 ml
ml = milliliter

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.