Generaliseret angst

Hvad er generaliseret angst? 
Generaliseret angst er en angstlidelse præget af udtalt tendens til at bekymre sig unødigt og være alment ængstelig over for hverdagens begivenheder og problemer. Der er mere eller mindre konstant frygt for, at man selv eller ens nære skal blive syge eller komme ud for en ulykke.
Angsten optræder ikke i anfald som ved panikangst eller i særlige situationer eller over for specielle genstande som ved fobier, men er næsten konstant til stede. Man er bekymret, anspændt, ryster let, har muskelspændinger, svedtendens, hjertebanken, svimmelhed og trykken i maven.

Da det er normalt at have bekymring og føle sig anspændt, foreligger der først en angstlidelse, når symptomerne er så udtalte, at de nedsætter livskvaliteten og ødelægger ens dagligdag.

Forekomst og udbredelse 
Risikoen for i løbet af livet at få generaliseret angst er ca. 5%. Lidelsen optræder typisk hos personer mellem 20 og 40 år, men kan ses i alle aldre. Den optræder dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.


Årsager
Der er en vis arvelig disposition til generaliseret angst, der viser sig ved, at der hurtigt opstår angst over for tilværelsens begivenheder.
Usikkerhed og belastende begivenheder under opvæksten fører til, at man mere eller mindre permanent er frygtsom og anspænd - på vagt over for mulige farer af enhver art. Man bliver tilbøjelig til at blive bekymret på den mindste foranledning og efterlades med en oplevelse af manglende kontrol over sin tilværelse. Nyere forskning peger på, at der er nedsat fleksibilitet af det autonome nervesystem, altså i den del af nervesystemet, der især styrer de indre organers funktioner (hjerte, kredsløb, vejrtrækning).

Indlæring under opvæksten spiller således en stor rolle, idet man ikke får indlært hensigtsmæssige måder til at løse problemer på og klare belastende situationer i dagligdagen.

Symptomer og diagnose
For at stille diagnosen generaliseret angst kræves en periode på mindst 6 måneder med anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed over for dagligdags begivenheder og problemer.

Herudover skal der være mindst 4 af følgende symptomer, heraf mindst 1 autonomt, dvs. fra den del af nervesystemet, der regulerer de indre organer.

Autonome symptomer:

• Hjertebanken eller hurtig puls.
• Sveden.
• Rysten.
• Mundtørhed.

Symptomer fra bryst og mave:

• Følelse af åndenød.
• Kvælningsfornemmelse.
• Trykken eller smerte i brystet.
• Kvalme eller uro i maven.

Psykiske symptomer:

• Svimmelhed eller ørhed.
• Uvirkelighedsfølelse.
• Frygt for at blive sindssyg.
• Dødsangst.

Almene symptomer:

• Varmeeller kuldefølelse.
• Dødhedseller sovende fornemmelser.

Spændingssymptomer:

• Muskelspænding eller -smerte.
• Rastløshed, vanskelighed ved at slappe af.
• Psykisk spændingsfølelse.
• Følelse af synkebesvær.

Uspecifikke symptomer:

• Tendens til sammenfaren.
• Koncentrationsbesvær.
• Irritabilitet.
• Indsovningsbesvær.

Den lange række af symptomer illustrerer, at generaliseret angst kan fremtræde på overordentligt mange forskellige måder.
Hos nogle kommer der efterhånden yderligere depressive symptomer til. Mange legemlige sygdomme kan give tilsvarende symptomer (f.eks. hjertesygdomme og stofskiftelidelser). Derfor vil lægen først undersøge, om dette er tilfældet. En vurdering af såvel legemlige som psykiske helbredsforhold er derfor vigtig.

Faresignaler
Det er ganske naturligt, at man på tidspunkter af livet er anspændt og bekymret. Ofte vil man kunne pege på en tydelig årsag hertil i familien eller på arbejdet. Hvis man derimod i over et halvt år har været overdrevent bekymret og haft flere af  de ovennævnte symptomer, er der grund til at drøfte tilstanden nærmere med sin læge.

Behandling
Information om angstsymtomernes godartede karakter og de gode muligheder for behandling er vigtig for både patient og pårørende. Det er med til at afdramatisere symptomerne og give håb om hurtig bedring.

Der er to hovedbehandlingsmetoder: Psykoterapi og medicin.

Psykoterapi
Som ved andre angsttilstande bør kognitiv terapi benyttes. Man forsøger at indlære personen metoder til at modvirke de uhensigtsmæssige tanker, der så let udløses af dagligdagens begivenheder. Man kan også forsøge forskellige afslapningsterapier og metoder til mestring af stress.

Medicin
Antidepressiva
Nyere antidepressiva (især serotonin-specifikke genoptagelseshæmmere (SSRI) samt venlafaxin) har gunstig virkning på mange angstsymptomer. Virkningen indtræder først i løbet af 2-4 uger, og man skal starte gradvist med en relativt lav dosis, da angstsymptomerne ellers kan forværres, før virkningen for alvor sætter ind. Behandlingen skal fortsætte 6-12 måneder. Der er ikke risiko for udvikling af tilvænning eller afhængighed.

Pregabalin (Lyrica®)
Et lægemiddel mod epilepsi er fundet virksomt over for generaliseret
angst i flere kliniske undersøgelser. Kemisk virker det på en anden måde end antidepressiva.

Buspiron (Buspar®)
Et lægemiddel, der øger serotoninmængden mellem nerveceller, men på en anden måde end SSRI. Det virker langsommere end benzodiazepiner, men fører ikke til udvikling af afhængighed.

Benzodiazepiner
Bedst undersøgt er alprazolam og clonazepam. Begge er effektive
over for en række angstsymptomer. Den angstdæmpende og antifobiske virkning indsætter hurtigt i løbet af  få dage. Langvarig brug af benzodiazepiner kan føre til udvikling af fysisk afhængighed og dermed abstinenser ved pludseligt ophør eller for hurtig aftrapning. Stofferne bør derfor ikke  bruges eller kun i de første 4 uger af behandlingen. Efter længerevarende brug er langsom aftrapning over mange uger vigtig.

Hvem skal behandle?
De fleste personer med generaliseret angst kan behandles i almen praksis. Kognitiv psykoterapi kan dog være vanskelig at udføre, fordi angst er så diffus, og det kan være nødvendigt at henvise til psykiater eller psykolog med særligt kendskab til denne behandlingsmetode.

Yderligere information:
www.angstforeningen.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.