Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Patientrollen Alternativ behandling Helbredsundersøgelser og helbredssamtaler Hospice Indvandrervejledning Liste over privathospitaler Pakkeforløb ved hjerteklapsygdom Pakkeforløb ved hjertesvigt Pakkeforløb ved kræft Pakkeforløb ved stabile hjertekramper Pakkeforløb ved ustabile hjertekramper Patientklager Patientvejlederen Regler for befordringsgodtgørelse Sundhedsforsikring Sygemelding og Sociale ydelser Transport til læge og sygehus

Sygemelding og Sociale ydelser

Du kan modtage sygedagpenge, hvis du er uarbejdsdygtig på grund af din egen sygdom. I de fleste tilfælde sker det automatisk, men det er socialrådgiveren i Jobcentret, der afgør, om du opfylder betingelserne for at have ret til at modtage sygedagpenge. På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside kan du læse definitionen og formålet med sygedagpengeloven:

"Sygedagpenge er en midlertidig ydelse, som kompenserer økonomisk ved fravær på grund af sygdom. Sygedagpengeloven skal medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt samt at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær."

 

Lønmodtager

Er du lønmodtager, skal din arbejdsgiver som udgangspunkt betale løn under din sygdom. Du skal være opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor du ikke har ret til løn under sygdom. Det kan for eksempel være afhængigt af længden af din ansættelse, at du ikke er dækket af en overenskomst, eller der kan være andre aftaler i din ansættelseskontrakt. Du anbefales at kontakte din fagforening og få informationer om de regler, der gælder.

Er du sygemeldt i mere end 30 kalenderdage, regnet fra 1. dag du er fraværende, kan din arbejdsgiver søge kommunen om refusion for den del af din løn, der svarer til det beløb, du er berettiget til at modtage i sygedagpenge. Det er kommunen, der udbetaler sygedagpengerefusionen til din arbejdsgiver.

 

Ledig dagpengeberettiget

Er du ledig dagpengeberettiget medlem af en a-kasse og bliver syg, skal du sygemelde dig til a-kassen og Jobcentret på din første sygedag. Hvis du er sygemeldt i længere tid, skal du hurtigst muligt kontakte din a-kasse og Jobcentret om reglerne for, hvornår du skal afmelde dig som ledig på Jobcentret. Når du raskmelder dig, skal du straks give besked til a-kassen og melde dig ledig på Jobcentret.

 

Selvstændig

Er du selvstændig erhvervsdrivende og bliver syg, skal du kontakte Jobcentret med ansøgning om sygedagpenge. Du skal anmelde sygefravær til Jobcentret senest 3 uger efter din første sygedag, og det skal ske via NemRefusion. Der er særlige krav til, hvor længe du skal have været etableret som selvstændig erhvervsdrivende:

Det ugentlige timetal, dokumentation for og beregning af arbejdsfortjeneste som selvstændig, har betydning for retten til sygedagpenge. Hvis du har tegnet en sygedagpengeforsikring, kan du have ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag. Kommunen har pligt til at følge op på din sygemelding, og støtte dig i at genoptage dit arbejde i din virksomhed, eller sikre at du på anden vis kan fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som selvstændig erhvervsdrivende kan du genoptage dit arbejde delvist. Der gælder særlige regler for omfanget af delvis raskmelding og den refusion, du kan være berettiget til at modtage. Hvis du kan udføre mindre opgaver f.eks. besvare telefonopkald og besvare mails i et omfang, der svarer til 25% af din normale arbejdstid, kan du få refunderet 75% af de sygedagpenge, du vil være berettiget til på fuld tid. Hvis du arbejder mere en 50% af din normale arbejdstid, vil du ikke være berettiget til at modtage sygedagpengerefusion. Når du er sygemeldt, skal kommunen følge de samme regler for opfølgning, som gælder for sygemeldte lønmodtagere og forsikrede ledige.

Er du i tvivl om din ret til sygedagpenge, anbefales du at kontakte Jobcentret, eller er du medlem af en faglig organisation for selvstændige, at kontakte denne.


Kontanthjælp

Hvis du bliver syg og ikke har ret til sygedagpenge, kan du kontakte Jobcentret og søge kontanthjælp. Du skal være opmærksom på, at kontanthjælp er afhængig af din egen indkomst, og hvis du er gift, af din egen og din ægtefælles samlede indkomst og formue. Det kan for nogle betyde, at de ikke vil kunne få udbetalt kontanthjælp, selv om de kan have mistet deres indtægt på grund af sygdom.

Modtager du kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og ledighedsydelse, har du pligt til at meddele Jobcentret, at du er sygemeldt. Formålet er at give kommunen bedre mulighed for at vurdere behovet for opfølgning og indsats, der kan bevare og styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet.

 

Jobcentrets forpligtelse over for en sygemeldt borger

Når Jobcentret har modtaget din sygemelding eller din arbejdsgivers ansøgning om refusion, får du tilsendt et oplysningsskema, som du skal udfylde og sende tilbage til Jobcentret. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du skal sende oplysningsskemaet tilbage inden 8 dage, da et for sent afleveret skema, kan have konsekvenser for udbetalingen af sygedagpenge.

Senest 8 uger efter din første sygedag bliver du indkaldt til den første opfølgningssamtale. I forbindelse med samtalen skal socialrådgiveren placere dig i en matchgruppe, hvor der er forskellige krav til aktive tilbud og opfølgning af din situation, afhængig af, hvilken gruppe, du bliver placeret i.

  • Matchgruppe 1 er kendetegnet ved en korterevarende sygemelding, hvor du forventes at blive fuldt raskmeldt inden for de kommende tre måneder.
  • Matchgruppe 2 er kendetegnet ved, at der er risiko for, at din sygemelding vil vare mere end 3 måneder. Kommunen har vurderet, at dine helbredsmæssige forhold tillader, at du vil kunne deltage i et aktivt tilbud i form af en af følgende aktiviteter: Delvis genoptagelse af arbejdet, vejledningsog afklaringsforløb, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob.
  • Matchgruppe 3 er kendetegnet ved alvorlig sygdom, som medfører et længerevarende sygeforløb, hvor du ikke vil kunne starte delvist op på arbejde eller deltage i et aktivt tilbud.

Opfølgningsfrekvensen er forskellig afhængig af, hvilken matchgruppe du er indplaceret i. Du vil af socialrådgiveren få oplyst, hvor ofte du vil blive indkaldt til samtale.

Er du sygemeldt fra et arbejde, skal socialrådgiveren ved den første samtale kontakte din arbejdsgiver for at få en dialog om muligheden for, at du kan genoptage dit arbejdet delvist. Alle opfølgningssamtaler skal som udgangspunkt være personlige. Tillader de helbredsmæssige forhold ikke, at du møder personligt frem, kan samtalen ske telefonisk. Du skal være opmærksom på, at det er en læge, der vurderer, om det skyldes din sygdom, at du ikke kan møde til en personlig samtale. Socialrådgiveren kan vurdere, at der er brug for at indhente oplysninger om din helbredstilstand. Det kan hun gøre ved at bede din praktiserende læge om en lægeerklæring, henvise dig til undersøgelse ved en speciallæge eller en psykolog. I alle tilfælde er det Jobcentret, der betaler for erklæringerne. Er du i behandling på et sygehus, kan hun bede sygehusafdelingen om kopi af din journal. Socialrådgiveren skal også ud fra en samlet vurdering sikre, at du får et tilbud om den nødvendige indsats, der kan understøtte tilbagevenden til arbejdet. Der er i lovgivningen en lang række redskaber, som kan understøtte din tilbagevenden til arbejdet.

Socialrådgiveren skal være opmærksom på, at et tilbud om aktivitet skal være i overensstemmelse med din sygdom og en eventuel behandling, du modtager. Hvis socialrådgiveren er i tvivl, eller hvis du mener, at et tilbud er uforeneligt med din helbredstilstand eller et behandlingsforløb i sundhedssystemet, skal socialrådgiveren kontakte din praktiserende læge eller sygehuslægen for at drøfte dette.

Du har ret til at tage en bisidder med til opfølgningssamtalerne på Jobcentret. Det kan for eksempel være din ægtefælle, en god ven eller en fra din fagforening. Du bestemmer selv, hvem du ønsker at have med, og du skal ikke spørge Jobcentret om lov.

 

Stop for udbetaling af sygedagpenge

Kommunen kan stoppe udbetalingen af sygedagpenge midlertidigt, hvis du:

  • Undlader at medvirke ved opfølgningen. Det kan f.eks. være, at du ikke møder til de samtaler, du er indkaldt til uden, der er en gyldig grund til udeblivelsen.
  • Afviser indlæggelse på sygehus til undersøgelse.
  • Ikke deltager i lægeordineret behandling, det gælder også fysioterapi.
  • Ikke deltager i genoptræning, der kan genskabe din evne til at arbejde.

Hvis du accepterer at deltage i det, du ikke tidligere har ønsket at deltage i, og det sker senest 4 uger efter dine sygedagpenge er blevet stoppet, vil kommunen kunne genoptage udbetalingen af sygedagpenge fra det tidspunkt.

Dine sygedagpenge kan blive stoppet helt, hvis du selv forhaler din helbredelse.

Kommunen har pligt til at partshøre dig, det vil sige høre din forklaring på, hvorfor du ikke kan opfylde de krav loven stiller til den sygemeldte, inden udbetalingen af sygedagpenge kan stoppes. Du skal være opmærksom på den tidsfrist, din kommune oplyser du har, til at reagere på partshøringen.


Klagemuligheder

Når Jobcentret træffer en beslutning i din sygedagpengesag, skal du have skriftlig besked herom. Socialrådgiveren begrunder beslutningen, og du skal have oplysning om, hvordan du kan klage over beslutningen, hvis du mener, den er forkert. I ankevejledningen vil du kunne se fremgangsmåden og tidsfristen.

 

Tavshedspligt

Socialrådgiveren har tavshedspligt og må ikke indhente og videregive oplysninger om dig, uden at du har givet samtykke. Du skal være opmærksom på, at du med din underskrift på oplysningsskemaet giver samtykke til, at der må indhentes helbredsoplysninger. Hvis du er i tvivl om du har givet samtykke til, at der må indhentes eller videregives oplysninger om dig, kan du altid spørge din socialrådgiver om, hvordan det forholder sig.

 

Varighedsbegrænsning for udbetaling af sygedagpenge

Som udgangspunkt ophører sygedagpenge, når man inden for 18 måneder har fået udbetalt sygedagpenge i 52 uger. Der er en række klart definerede muligheder for at forlænge sygedagpengeudbetalingen i en kortere periode. Hvis du kommer i en situation, hvor du har modtaget sygedagpenge i 52 uger, skal socialrådgiveren, inden udbetalingen ophører, vurdere forlængelsesmulighederne, og om der er en anden indsats, der kan sikre arbejdsmarkedstilknytningen.

 

Forsikringsydelser og sygedagpenge

Din ægtefælles indtægt eller en eventuel formue har ikke indflydelse på udbetalingen af sygedagpenge. Får du udbetalt forsikringsydelser eller erstatning efter en arbejdsskade, vil det heller ikke blive modregnet i dine sygedagpenge, men du anbefales at oplyse sagsbehandleren i Jobcentret om eventuelle udbetalinger af forsikringsydelser. Når du er sygemeldt, kan det være relevant, at du kontakter dit pensionsselskab eller forsikringsselskab for at undersøge, om du er berettiget til at modtage en forsikringsydelse på grund af din sygdom. Der kan for eksempel være tale om, at din sygdom berettiger dig til en engangssum for det, forsikringsselskabet har defineret som kritisk sygdom.

 

Forholdet mellem arbejdsgiver og sygemeldt medarbejder

Som udgangspunkt skal du sygemelde dig senest 2 timer efter det tidspunkt, du skulle være mødt på arbejde. Du skal være opmærksom på, om der på din arbejdsplads er formuleret en personalepolitik med fastsættelse af andre regler for sygemelding, som du skal overholde. Din arbejdsgiver kan anmode om en Mulighedserklæring, hvis sigtet er at fastholde dig i dit arbejde. Alternativet er en såkaldt friattest, hvis formål er at godtgøre, at dit fravær er lovligt, dvs. at det skyldes sygdom. Mulighedserklæringen kan din arbejdsgiver forlange, uanset om der er tale om kortvarigt, længerevarende eller gentaget sygefravær. Formålet er at forebygge, at du mister dit arbejde, uden at det har været undersøgt og prøvet, hvad der skal til, for at du kan forblive ansat. Når din arbejdsgiver indkalder dig til samtale om mulighedserklæringen, skal det ske med et rimeligt varsel, og du har pligt til at møde op til samtalen.

 

Mulighedserklæringen består af to dele.

  • Første del udfylder du og arbejdsgiveren i fællesskab. Det beskrives, hvilke funktionsnedsættelser du har, hvordan det påvirker dine jobfunktioner og eventuelt hvilke hensyn og ændringer i arbejdsfunktioner, der kan tages i en periode.
  • Anden del udfyldes af din praktiserende læge på baggrund af en samtale med dig og oplysningerne fra den første del. Din læge vurderer, om arbejdsforholdene og de eventuelle forslag til ændringer i jobfunktion imødekommer de skånehensyn, der bør tages til din aktuelle helbredstilstand. Lægen vurderer også, om du kan delvis raskmeldes eller skal være fuldt sygemeldt, samt varighed af sygemeldingen.

Friattesten kan lægen kun skrive, hvis din arbejdsgiver i et brev til lægen anmoder om det, og det er en forudsætning, at du er sygemeldt på det tidspunkt, hvor du kommer til lægen. I friattesten kan lægen anføre, hvornår sygefraværet begyndte, om du aktuelt er uarbejdsdygtig pga. sygdom, og hvis arbejdsgiver har anmodet om det, skønne hvor lang tid uarbejdsdygtigheden vil vare.

Din arbejdsgiver skal betale den praktiserende læge for Mulighedserklæring og friattest, men du kan af lægen blive afkrævet attesthonoraret mod kvitteret regning. Du er så berettiget til at få beløbet refunderet af din arbejdsgiver.


Arbejdsgivers pligt til at indkalde en sygemeldt medarbejder til opfølgningssamtale

Din arbejdsgiver får pligt til, med rimeligt varsel, at indkalde dig til en personlig samtale senest 4 uger efter din første sygedag. Hvis en personlig samtale ikke er mulig, kan samtalen foregå telefonisk, og er det heller ikke muligt, afholdes der ikke en opfølgningssamtale. Formålet er at drøfte, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Har du flere arbejdsgivere, skal du til samtale flere steder.

Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give Jobcentret besked, om:

  • Du har deltaget i samtalen.
  • Forventet varighed af din sygemelding.
  • Eventuelle aftaler vedrørende genoptagelse af arbejdet.

Ønsker du ikke at deltage i samtalen, har det ikke konsekvenser i forhold til sygedagpengeloven. Hvis arbejdsgiveren ikke afholder opfølgningssamtalen, har det heller ikke konsekvenser for arbejdsgiverens ret til at modtage sygedagpengerefusion.

Er du i en situation, hvor du er blevet opsagt og skal fratræde inden 8 uger efter din første sygedag, skal arbejdsgiveren ikke indkalde dig til en opfølgningssamtale.

Når du er sygemeldt og ikke forventer at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger fra den første sygedag, kan du på et hvilket som helst tidspunkt anmode din arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Planen beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til dit arbejde. Hvis du har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, har du pligt til at tage planen med til den næste opfølgningssamtale på Jobcentret. Din arbejdsgiver kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis han vurderer, at den ikke skal udarbejdes.

 

Ferie og sygemelding

Når du er sygemeldt, er det ikke tilladt at holde ferie, hverken i Danmark eller i udlandet. Hvis du på grund af sygdom ikke har haft mulighed for at afholde din ferie, har du mulighed for at søge om at få udbetalt dine optjente feriepenge, uden at det har indflydelse på udbetalingen af dine sygedagpenge. Kontakt din fagforening vedrørende yderligere information om reglerne, og oplys socialrådgiveren i Jobcentret om en eventuel udbetaling af feriepenge samtidigt med udbetaling af sygedagpenge.

 

Oplysningspligt

Når du modtager sygedagpenge, skal du være opmærksom på oplysningspligten. Det betyder, at du har pligt til give din socialrådgiver besked, hvis der opstår ændringer i dine personlige forhold, der kan have betydning for din ret til at modtage sygedagpenge. Det kan for eksempel være helbredsmæssige forhold, start på eller ophør af behandling, at du genoptager dit arbejde delvist, at du starter på en uddannelse, eller du flytter.


De nyeste regler om sygedagpenge finder du i disse love:

  • Lov nr. 563 af 9. juni 2006.
  • Lovbekendtgørelse nr 653 af 26/06/2012
  • Vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge.
  • Bekendtgørelse nr. 721 af 3. juli 2009 om andre aktører.
  • Vejledning til arbejdspladserne om mulighedserklæringen lægeerklæringen til brug for arbejdsfastholdelse AMS 17.september 2009.
  • Lov nr. 286 af 24. april 1996 om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet.

Der blev d. 30. juni 2012 indgået aftale mellem en række af folketingets partier, om en reform af førtidspensions og fleksjobreglerne, som blandt andet indebærer, at personer under 40 år, som udgangspunkt ikke vil kunne blive tilkendt førtidspension. Fleksjob til personer under 40 år vil blive bevilliget for 5 år ad gangen. Lovforslaget forventes at blive fremsat til behandling i folketinget i slutningen af oktober, med forslag om ikrafttræden 1. januar 2013, og vil betyde væsentlige ændringer for borgernes rettigheder og sagsbehandlingen.

 

Nyttige links:

www.ams.dk

www.adir.dk

www.sygeguide.dk

www.cabi.dk

www.fleksjob2.dk

www.jobcenter.dk

Kenneth Kibsgård
Overlæge
Revideret oktober 2012
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2014 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S