Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Patientrollen Alternativ behandling Helbredsundersøgelser og helbredssamtaler Indvandrervejledning Liste over privathospitaler Pakkeforløb ved hjerteklapsygdom Pakkeforløb ved hjertesvigt Pakkeforløb ved kræft Pakkeforløb ved stabile hjertekramper Pakkeforløb ved ustabile hjertekramper Patientklager Patientvejlederen Regler for befordringsgodtgørelse Sundhedsforsikring Sygemelding og Sociale ydelser Transport til læge og sygehus

Patientklager

 

Hvis du vil klage over sundhedsvæsenet, er der flere muligheder. Denne vejledning giver dig oplysninger om de klagemuligheder, som der er. Hvis du vil vide, hvordan en klage behandles, kan du finde det på Patientombuddets hjemmeside www.patientombuddet.dk/Sagsomraader/Patientklager.aspx

Her findes alle de nødvendige oplysninger. Ønsker du personlig hjælp, kan du du rette henvendelse til det lokale patientkontor eller direkte til klagemyndigheden. Alle regioner har oprettet patientkontorer til forenkling af adgangen til klage- og erstatningssystemet. Du finder en oversigt sidst i denne vejledning. Til patientkontorerne er knyttet patientvejledere, som rådgiver og vejleder om udformning af klager mv. Patientkontorerne vil endvidere kunne vejlede om patientrettigheder mere bredt. 

Patientvejlederne har tavshedspligt.

 

 

 

Vejledning om klagemuligheder

 

Klagecenteret

Patientombuddets klagecenter behandler klager over:

Ved sundhedsfaglig virksomhed forstås det arbejde, som udføres af forskelligt sundhedspersonale.

  • Sundhedsfaglig virksomhed
  • Regioners og kommuners administrative afgørelser og beslutninger
  • Anvendelse af tvang i psykiatrien

 

 

Når du klager, får du vurderet, om der har været svigt i behandlingen, eller om dine rettigheder som patient ikke er blevet efterlevet. Hvis det er tilfældet, får du en anerkendelse af det.

En klage til Patientombuddet kan aldrig udløse patienterstatning. Hvis du ønsker erstatning for en skade, du har fået i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet, skal du anmelde skaden til Patientforsikringen. Hvis du vil læse om dine erstatningsmuligheder, kan du finde oplysninger på Patientforsikringens hjemmeside, www.patientforsikringen.dk

Det er ikke en betingelse for, at du kan få erstatning, at du samtidig har klaget til Patientombuddet. Det er omvendt heller ikke en betingelse for, at du kan klage til Patientombuddet, at du samtidig har indgivet en erstatningsanmeldelse til Patientforsikringen.

 

 

 

Klager over sundhedsfaglig virksomhed

 

Sundhedsfaglig virksomhed omfatter blandet andet:

  • Undersøgelse
  • Fastlæggelse af, hvad du fejler (diagnose)
  • Behandling
  • Genoptræning
  • Pleje
  • Information om og samtykke til behandling
  • Aktindsigt i patientjournaler m.v.
  • Sundhedspersonernes tavshedspligt
  • Sundhedspersoners udfærdigelse af erklæringer

 

Når du klager, tager en uafhængig myndighed stilling til, om der er grundlag for at kritisere den behandling, som du har modtaget. Det vurderes ud fra normen for almindeligt anerkendt faglig standard. Der tages ikke stilling til, om du har modtaget den bedst mulige behandling. Der tages heller ikke stilling til, hvilken behandling du eventuelt fremover bør modtage.

 

 

Hvem kan klage?
Du kan klage over den behandling, du selv har modtaget. Du kan også ved fuldmagt lade en anden person, f.eks. en pårørende, advokat eller en forening klage på dine vegne. På samme måde kan du klage på vegne af en patient, hvis du får fuldmagt fra vedkommende. Som forældremyndighedsindehaver kan du desuden klage over en behandling, dit barn har modtaget. 
Børn, der er fyldt 15 år, kan dog normalt selv klage. Hvis du er nærmeste pårørende til en afdød patient, kan du normalt også klage over den behandling, som den afdøde modtog. De nærmeste pårørende vil som regel være afdødes forældre eller børn.

 

Hvortil skal jeg klage. og hvilke frister gælder?
Din klage skal sendes til Patientombuddet eller det regionale patientkontor. Klagen skal være indsendt inden 2 år efter, at du første gang fik mistanke om eller burde have fået mistanke om svigt i behandlingen. Klagen skal dog senest være indsendt 5 år efter, at behandlingen fandt sted.

 

Valg mellem to klagemuligheder
Du har selv indflydelse på, hvordan din klage behandles. Din klage kan enten udløse en eventuel kritik af det pågældende behandlingssted eller udløse en eventuel kritik af en eller flere konkrete sundhedspersoner. Det afhænger af dit valg.

Hvis du ikke ønsker, at en eventuel kritik skal rettes mod enkelte sundhedspersoner - men mod det pågældende behandlingssted - afgøres din klage af Patientombuddet. Klager over aktindsigt i patientjournaler afgøres dog altid af Patientombuddet. Hvis du ønsker, at en eventuel kritik  skal rettes mod en eller flere konkrete sundhedspersoner, afgøres din klage af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Klagefristen er den samme, uanset hvad du vælger.

Dit valg er helt frit - men du vil blive bedt om at vælge. Det skyldes, at din klage normalt ikke kan blive afgjort af både Patientombuddet og af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Hvis du klager til Patientombuddet, mens Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er ved at se på din klage over samme behandling - eller omvendt - vil din klage derfor blive afvist.

Hvis du har haft en klagesag mod et behandlingssted, og Patientombuddet har afgjort sagen med kritik af behandlingen, har du dog mulighed for efterfølgende at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over de konkrete sundhedspersoner, der deltog i behandlingen. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil så vurdere, om der også er grundlag for at kritisere en eller flere af disse.

 

Hvis du er i tvivl om dit valg
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du søge vejledning på patientkontorerne eller hos Patientombuddet. Uanset, hvad du vælger, kan du sende din klage til Patientombuddet. Hvis du er i tvivl om dit valg, kan du også vælge at sende din klage. Så vil Patientombuddet læse din klage og vejlede dig i forbindelse med dit valg.

 

 

Hvad kan dialogen bruges til
Dialogen med regionen kan give dig en mulighed for at få svar på de eventuelle spørgsmål, du har om den behandling, du har modtaget. Måske har du allerede talt med den behandlende sundhedsperson eller en patientvejleder. Hvis du siger ja til dialogen, giver det dig en ekstra mulighed for at sikre, at regionen har forstået, hvad du mener, er gået galt. Dialogen giver dig en mulighed for at få en forklaring på, hvorfor behandlingen forløb, som den gjorde. Dialogen kan måske føre til, at du får afklaret dine spørgsmål. I nogle tilfælde vil regionen også beklage eller undskylde behandlingsforløbet over for dig. Dialogen kan eventuelt også føre til, at regionen ændrer og forbedrer tilrettelæggelsen af sin behandling.

 

 

Hvor og hvordan foregår dialogen?
Hvis du siger ja til tilbuddet om en dialog, vil regionen kort efter tage kontakt til dig. Det kan være mundtligt via telefon eller skriftligt. Regionen kan også vælge at invitere dig til et møde. 
Det er regionen, der bestemmer, hvordan dialogen konkret skal foregå. Når regionen kontakter dig, vil regionen fortælle, hvordan dialogen kommer til at foregå, og hvem du skal føre dialogen med.  
Du har ret til at lade dig bistå ved dialogen med regionen. Hvis du bliver inviteret til et møde i regionen, har du derfor ret til at tage en anden person med, f.eks. en pårørende, en bekendt eller en advokat. Hvis du ikke kender nogen, der kan bistå dig, har du mulighed for at kontakte patientkontoret, som eventuelt kan give dig kontaktoplysninger til patientorganisationer eller frivillige bisiddere, som gerne vil hjælpe. Patientkontoret kan også oplyse dig om, hvordan dialogen normalt foregår, hvis du vil høre mere om det, inden du bestemmer dig for, om du vil tage imod tilbuddet om en dialog. 

Efter dialogen
Regionen skal afslutte dialogen inden for 4 uger. Når de 4 uger er gået, vil regionen bede dig om at oplyse, om du fortsat ønsker at fastholde din klage. Hvis du ønsker at fastholde din klage, bliver behandlingen af din klagesag straks genoptaget. Hvis du vælger ikke at fastholde din klage, bortfalder din klagesag. Det forhindrer dig dog ikke i at rejse klagen på et senere tidspunkt, hvis du rejser klagen inden for klagefristen.

 

 

Klager over privatpraktiserende tandlæger
Din klageadgang over privatpraktiserende tandlæger er den samme som over andre sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. I afsnittet ovenfor om ?Klager over sundhedsfaglig virksomhed? kan du læse, hvad sundhedsfaglig virksomhed omfatter. Klager over privatpraktiserende tandlægers sundhedsfaglige virksomhed afgøres af det regionale tandlægenævn. 
Du kan sende din klage over en privatpraktiserende tandlæge til regionen. Du kan også sende din klage  til Patientombuddet, som i givet fald vil sørge for at videresende din klage til rette sted. Din klage skal være indsendt inden 2 år efter, at du første gang fik mistanke om eller burde have fået mistanke om svigt i behandlingen. Klagen skal dog senest være indsendt 5 år efter, at behandlingen fandt sted.

 

 

 

Klager over kommuners og regioners administrative afgørelser og beslutninger på sundhedsområdet
Du kan klage til Patientombuddet over visse administrative afgørelser og beslutninger, som kommuner og regioner træffer på sundhedsområdet. 

Det drejer sig om:

  • Udstedelse af sundhedskort
  • Indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1-sikring
  • Anmeldelse om lægevalg
  • Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning
  • Begravelseshjælp
  • Tilskud til sundhedsydelser i et andet EU/EØS-land
  • Befordring og befordringsgodt gørelse i forbindelse med undersøgelse og behandling
  • Kontanttilskud fra kommunen til dækning af visse udgifter til behandling i praksissektoren
  • Tilskud til behandling i praksis sektoren
  • Vilkår for ret til sygehusbehandling, herunder behandlingsredskaber
  • Tilskud til ernæringspræparater

 

 

Fra og med den 1. januar 2011 er klagemulighederne udvidet, så du også har mulighed for at klage over kommuners og regioners afgørelser og beslutninger vedrørende:

  • Omsorgstandpleje
  • Specialtandpleje
  • Tolkebistand efter sundhedsloven
  • Frit og udvidet frit sygehusvalg
  • Udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge
  • Udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne
  • Maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme
  • Regionernes pligt til at oplyse bl.a. om dato og sted for behandling, om ventetiden til behandling og om din ret til frit eller udvidet frit sygehusvalg
  • Kontaktperson på sygehuset
  • Beløb til personlige fornødenheder under langvarig indlæggelse
  • Hjemtransport af afdøde patienter
  • Tilskud til tandpleje til visse kræftpatienter og patienter med Sjøgrens Syndrom
  • Henvisning eller tilskud til behandling i udlandet
  • Refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land

 

 

Du kan desuden klage til Patientombuddet over Sundhedsstyrelsens afgørelser og beslutninger vedrørende maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme. Du kan også klage til Patientombuddet over Søfartsstyrelsens afgørelser om sundhedsydelser til søfarende.

 

 

 

Hvortil skal jeg klage, og hvilke frister gælder?
Du kan sende din klage til Patientombuddet eller til det regionale patientkontor. Fristen for at klage er 4 uger, der som udgangspunkt regnes fra den dag, hvor du modtog afgørelsen. Hvis du klager over, at regionen eller kommunen har undladt at træffe en afgørelse eller beslutning, som du mener, du har krav på, regnes klagefristen normalt fra det tidspunkt, hvor du blev vejledt om eller i øvrigt blev opmærksom på din klagemulighed. Klager over serviceniveau Klager over regionens eller kommunens serviceniveau, f.eks. ventetid til undersøgelse eller behandling, personalets opførsel, lokaleforhold, mad og rengøring, skal rettes til pågældende region eller kommune.

 

Klager over anvendelse af tvang i psykiatrien
Klager over anvendelse af tvang under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling behandles af de lokale psykiatriske patientklagenævn, der er oprettet i hver region (et nævn ved hver statsforvaltning). 
Tvangsindgreb er indgreb, som du ikke har givet samtykke til. Du kan klage over:

  • Tvangsindlæggelse
  • Tvangstilbageholdelse
  • Tilbageførsel til en psykiatrisk afdeling
  • Tvangsbehandling (også kaldet tvangsmedicinering)
  • Tvungen opfølgning efter udskrivning
  • Tvangsfiksering (også kaldet bæltefiksering)
  • Anvendelse af fysisk magt, her under indgivelse af beroligende medicin
  • Beskyttelsesfiksering
  • Anvendelse af personlige alarm og pejlesystemer og særlige dørlåse
  • Personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer
  • Aflåsning af døre i afdelingen

 

 

Du kan få bistand til at klage af den patientrådgiver, du har fået beskikket i forbindelse med tvangsindgrebet. Hvis du ønsker at klage over en afgørelse truffet af dit lokale psykiatriske patientklagenævn, skal du sende din klage til det lokale psykiatriske patientklagenævn. Nævnet vil så sørge for, at din klage bliver forelagt den rette instans.

Du kan finde flere oplysninger om din mulighed for at klage over anvendelse af tvang i psykiatrien på www.statsforvaltning.dk

 

 

 

Zoom ind
Zoom ind
 
Forfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
Revideret Ny vejledning oktober 2011
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2012 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S