Helbredsundersøgelser og helbredssamtaler

I det følgende kan du læse om:

• Hvorfor helbredsundersøgelser og samtaler kan være en god idè.
• Hvem der anbefales helbredsundersøgelser og samtaler.
• Hvad en helbredsundersøgelse omfatter.
• Hvad en helbredssamtale er.
• Hvordan du kan forberede dig og følge op på samtalen.

Hvorfor anbefales helbredsundersøgelser og samtaler
Der er mange forhold, som gør, at en helbredsundersøgelse og en efterfølgende samtale kan anbefales:

• Ved undersøgelsen kan din læge påvise sygdomme og risikotilstande, som du måske ikke selv kan mærke. Livsstilsændringer og måske også forebyggende medicin kan vise sig hensigtsmæssig for at hindre, at du får folkesygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdom, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse (også kaldet KOL eller rygerlunger).
• Ved samtalen kan du og din læge diskutere din helbredssituation og din livsstil. Har du et godt helbred, eller slider livsstilen på dig?
• Ved samtalen kan du tage beslutning om gavnlige livsstilsændringer og lave en aftale om, hvordan du fastholder en sund livsstil.

Hvem anbefales helbredsundersøgelse og helbredssamtale?
Der er en lang række sygdomme og risikotilstande, som du kan have uden overhovedet at kunne mærke det. Du kan have type 2-diabetes, forhøjede kolesterolværdier i blodet, forhøjet blodtryk, KOL eller andre sygdomme/risikotilstande, uden at du har symptomer på, at der noget galt. De nævnte eksempler er alle forbundet med en forhøjet risiko for alvorlige sygdomme, blandt andet blodprop i hjertet og en øget risiko for at dø for tidligt. Din livskvalitet kan blive nedsat af disse sygdomme.
Følgerne af disse risikotilstande og livsstilssygdomme kan mindskes betydeligt, hvis disse opdages i tide. Ofte er det nok, at du lægger din livsstil om. I nogle tilfælde kræver det, at du også må tage forebyggede medicin. Beslutningerne om at ændre livsstil og eventuelt tage forebyggende medicin kræver en grundig diskussion med din læge. Det er svært at give en generel anbefaling om, hvem der anbefales en helbredsundersøgelse. Det skønnes, at alle over 30 år kan få gavn af en helbredsundersøgelse og helbredssamtale.
En række forhold omkring din arv og livsstil kan gøre det særligt vigtigt, at du får en helbredsundersøgelse og en samtale. Det gælder, hvor risikoen for livsstilssygdomme især er stor. Det er særligt, hvis:

• Du er ryger.
• Du er svært overvægtig. (BMI tal over 30).
• Du er fysisk meget inaktiv.
• Du har for højt blodtryk eller et for højt kolesteroltal.
• Dine forældre eller søskende har haft en hjerte-kar-sygdom inden de fyldte 50 år. Hvis dette er tilfældet, anbefales du allerede som  20-årig at få lavet en helbredsundersøgelse.
• Du har symptomer på type 2-diabetes: øget tørst, hyppige store vandladninger, utilsigtet vægttab eller gentagne infektioner, for eksempel urinvejsinfektioner eller svamp i skridtet.
• Dine forældre eller søskende har type 2-diabetes.
• Du har haft diabetes i forbindelse med graviditet.

Det kan også være en god idé med en helbredsundersøgelse, hvis du har udviklet for eksempel diabetes eller har haft en blodprop i hjertet. Fokus vil da være mere rettet mod den sygdom, som du har fået.

Hvor ofte anbefales du undersøgelser og samtaler?

Hvis undersøgelsen og samtalen viser, at du har en øget helbredsrisiko, må du og din læge aftale, hvor ofte I skal følge op på dit helbred og din livsstil. Hvis helbredsundersøgelse viser, at du har et godt helbred, anbefaler vi, at du får en helbredsundersøgelse og helbredssamtale hvert femte år.

Sådan foregår en helbredsundersøgelse
En helbredsundersøgelse finder sted hos din læge. Praktiserende lægers overenskomst indeholder i dag mulighed herfor. Undersøgelsen vil altså være gratis for dig. Hvis du ønsker en helbredsundersøgelse, kontakter du din læge med henblik på dette. Nogle læger vil måske lige have en snak med dig inden helbredsundersøgelsen for at målrette den til dig og dine specielle livsforhold.
Undersøgelsen vil typisk omfatte:

• Måling af din højde, vægt og livvidde.
• Måling af dit blodtryk.
• Måling af din lungefunktion, hvis du er ryger, er udsat for meget støv eller har andre gener fra dine lunger.
• Måling af dit kolesterol, blodsukker og din leverfunktion.

På basis af disse undersøgelser kan din læge blandt andet vurdere din risiko for udvikling af hjerte-karsygdom, om du har diabetes, er i risiko for at få diabetes eller er ved at udvikle KOL (rygerlunger). Netop tilstande, du ikke selv kan mærke. Resultaterne foreligger typisk en uge efter undersøgelsen.

Din helbredssamtale
Sådan kan du forberede dig på den: Det er vigtigt, at du inden helbredssamtalen med lægen får klarhed over dine forventninger og bekymringer vedrørende dit helbred. Forbered dig på, hvad du vil tale med din læge om. Skriv dine spørgsmål ned.
Nedenfor har vi opremset nogle af de forhold, som samtalen også kunne dreje sig om udover resultaterne af helbredsundersøgelsen:

• Din kost.
• Dine motionsvaner.
• Dit forbrug af tobak.
• Dit forhold til alkohol.
• Dit arbejde.
• Din fritid.
• Familieforhold.

Ja, helbredssamtalen kan omfatte meget forskellige forhold. Prøv at prioriter de ting, som du vil tale med lægen om, og find ud af, om du er motiveret for at ændre livsstil. Vælg de ting, hvor chancen for succes er størst. Motivation er vigtigt, det kan du bl.a. læse om og få inspiration til i bogen Sunde Tanker. Det kan også være, at du selv kender nogle mennesker eller nogle bøger, der kan motivere dig. Måske er der gode initiativer og tilbud på din arbejdsplads eller gode forbilleder i din omgangskreds.

Selve helbredssamtalen med din læge
Med udgangspunkt i dine spørgsmål og resultaterne fra din helbredsundersøgelse anbefales det at du og din læge diskuterer:

Hvilke muligheder og ønsker du konkret har for at leve sundere?
Forestil dig, hvad der kan forhindre dig i at leve sundere, og hvad der kan hjælpe dig. Sæt ord på, og diskuter med din læge. Diskuter også muligheden for støtte fra familie og venner. Husk at livsstilsændringer ikke er en kur, som kun varer dage, uger eller måneder. Der er tale om ændringer, som gerne skal gælde resten af dit liv.
Helbredsundersøgelsen kan afsløre risikoforhold og sygdomme, hvor det kan det være nødvendigt for dig både at ændre livsstil og tage forebyggende medicin. Det kunne være for et meget højt blodtryk eller diabetes.
Livsstilsændringer og forebyggende medicin er sjældent alternativer. Oftest kan de "hånd i hånd" bidrage til at reducere din risiko for livsstilssygdomme. Hvis I vælger at benytte forebyggende medicin, er det vigtigt, at I også diskuterer eventuelle bivirkninger. Man kan ikke på forhånd vide, hvem der får bivirkninger. Men bivirkningerne er sjældne og oftest forbigående. Får du bivirkninger, er der mulighed for at reducere mængden af forebyggende medicin eller prøve alternative præparater. I sidste ende må I sammen veje fordelene og ulemperne mod hinanden.
Sæt realistiske mål for det kommende år ved afslutningen af samtalen. Vi anbefaler, at du sætter ét og højst tre mål for din sundhed det efterfølgende år. Vær konkret og realistisk. Det er bedre at du sætter dig et mål, som du kan nå, end at du tilføjer dig selv et nederlag, fordi du er for ambitiøs. Når du har nået dit mål, kan du overveje at sætte dig et nyt, men forsat realistisk mål.
Det er en god idé, at skrive dine mål ned ved afslutningen af samtalen. Det er også vigtigt, at du aftaler med din læge, om I skal følge op på samtalen. Ændring af livsstil er en langvarig proces, som kræver støtte, en støtte som du kan få fra din læge eller dennes personale.
Når du kommer hjem efter samtalen anbefales du, at hænge en seddel op med dine mål. Hæng den på et synligt sted, så du hele  tiden bliver mindet om de mål, som du har sat dig. Drøft dine mål, og hvordan du når dem med andre. Din familie eller nærmeste venner kan måske støtte dig, og hjælpe dig med gode idéer. Drøft med dem, hvad der forhindrer dig i at nå dine mål, og hvad der kan fremme, at du når dine mål. Ved at få disse ting frem i lyset, bliver det lettere for dig at få succes med din plan.

Anbefalet litteratur:
Sunde Tanker
www.sundetanker.dk

Sundhedsprojekt Ebeltoft
www.sundhedsprojekt-ebeltoft.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.