You must install Adobe Flash to view this content.

Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Pædiatri ADHD hos børn Allergi i barnealderen Astma i barnealderen AstmatIsk bronchitis hos børn Atopisk eksem - Børneeksem Bevægeapparatslidelser hos børn Børnesår Børnevaccinationsprogram Den 5. børnesygdom (Parvovirus B19 infektion) Enuresis Forstoppelse og urenlighed med afføring Hovedpine hos børn Ufrivillig vandladning om natten Urininkontinens hos børn Urinvejsinfektion hos børn

Urininkontinens hos børn

Vi kalder det inkontinens, hvis et barn, der er fyldt 5 år, stadig tisser i bukserne en eller flere gange pr.  uge. Der skal lækkes mindst en milliliter, før vi taler om inkontinens. En milliliter er nok til, at det kan ses på tøjet. Børn er gode til at bestemme over deres blære og tisser, når de selv vil og ikke nødvendigvis, når blæren er fuld.
Ved skolestart kan op mod 10% af børnene af og til gøre sig våde, og 2-3% tisser i bukserne flere gange om ugen. Næsten alle vokser på et tidspunkt fra problemet, men med den rette behandling kan de fleste blive tørre i løbet at nogle måneder. Resultatet af behandlingen er meget afhængig af motivation hos barnet og støtte fra forældre og andre voksne.

Årsager til urininkontinens
Der er forskellige årsager til, at børn tisser i bukserne, men det skyldes kun meget sjældent misdannelser eller andre betydningsfulde sygdomme i urinvejene. Blærebetændelse kan dog medføre, at der kommer hyppig tissetrang, så det er svært at holde sig.
Hos langt de fleste skyldes det enten, at barnet endnu ikke har styr på blæren, det har simpelthen vigtigere ting at forholde sig til end kroppens funktioner. Hos andre skyldes det en meget aktiv blære, så der er hyppig og uvarslet tissetrang. Barnet må bruge forskellige kneb for at holde sig f.eks. sætte sig på hug, krydse ben eller knibe om tissemanden. Forstoppelse kan være en medvirkende årsag til urininkontinens. Og hvis det er tilfældet, er det vigtigt at behandle forstoppelsen samtidig med behandling for inkontinens. Snavsede og lugtende toiletter eller skoletoiletter, der er placeret langt fra klassen, kan medføre at barnet går og holder sig for længe, så blæren bliver for udspændt. Det kan medføre inkontinens og på langt sigt føre til, at blæren bliver slap og ikke tømmer sig fuldstændigt ved vandladning. Hos nogle er der en kombination af inkontinens om dagen og enuresis (at tisse i sengen). Og det er vigtigt, at man behandler inkontinens om dagen, før man starter behandling for det natlige problem.

Undersøgelser
Når barnet nærmer sig skolestart eller, hvis der er gentagne tilfælde med blærebetændelse og stadig inkontinens, også når blærebetændelsen er behandlet, bør det undersøges hos lægen. Lægen vil spørge om, hvor tit barnet tisser, hvor tit der er inkontinens og hvor store portioner, der lækkes. Er det blot et "skvæt" i underbukserne,
eller kan det tydeligt ses uden på tøjet? Bruger barnet særlige kneb for at holde sig? Tisses al urinen ud på en gang, eller skal barnet skiftevis presse og slappe af for at få det hele ud? Er der tegn til forstoppelse og/ eller urenlighed med afføringen?
Ved lægebesøget skal der afleveres en urinprøve og lægen vil undersøge barnet. Når lægen er færdig med sine undersøgelser besluttes det,  om det er noget, der kan behandles hos den praktiserende læge eller om der nu eller måske senere skal henvises til børnelæge eller andre undersøgelser.

Behandling
Behandlingen består normalt i vandladningstræning, hvor barnet lærer at bestemme over sin blære. Barnet skal vide, hvordan nyrer og blære fungerer.
Barnet skal lære at mærke signalerne fra blæren.
Barnet skal lære at tisse regelmæssigt og afslappet. "Man skal sidde godt for at tisse flot". Det er vigtigt at have støtte under fødderne, når man sidder på toilettet, så man kan evt. anskaffe en skammel, som kan bruges derhjemme.
Barnet skal have hjælp til at finde de tidspunkter på dagen, hvor det er nemt at huske at gå til toilettet. F.eks. i starten af frikvartererne og andre pauser i dagens løb. Nogle har glæde af at føre skema over, hvordan det går. Hvis det er svært at huske "tissetiderne", kan et armbåndsur med en diskret alarm eller vibration være en hjælp. Brug af alarmur bør ske i samråd med lægen og tidligst, når barnet er 6-7 år.

De voksne skal hjælpe
Børn tisser ikke i bukserne på grund af psykiske problemer, tværtimod. Barnet er ked af inkontinensproblemet, men det kan være så svært at  få styr på, at man giver op og lader som om, man er ligeglad. Det misforstås ofte af de voksne. Man bliver frustreret og skælder ud, mens man andre dage synes, det er synd for barnet og har en trøstende holdning. De voksne skal have en opmuntrende og støttende holdning og hjælpe barnet med at komme regelmæssigt på toilettet, men samtidig passe på ikke at blande sig for meget. Det kan være en svær balancegang. Nogle børn er meget selvstændige og skal selv passe tiderne, mens andre kan have glæde af hjælp fra en voksen. f.eks. med et "hemmeligt tegn", der betyder, at nu er det tid til toiletbesøg. Det er de voksnes ansvar at sørge for, at der er skiftetøj med
hver dag, og de skal vaske tøjet uden kommentarer. Man må ikke skælde ud, hvis der har været inkontinens. Derimod må man gerne påtale det, hvis barnet går rundt med våde bukser uden at skifte tøj.

Prognose
Hvis der ikke er tale om en af de meget sjældne årsager til urininkontinens, er prognosen god. Alle bliver tørre før eller siden, men med den rette behandling, støtte og motivation opnår de fleste kontinens i løbet af nogle måneder, men de skal længe have fokus på at "styre blæren".

 

Børnelæge Anita Hansen

www.boernepraksis.dk/vejledninger

Litteratur:

"Kan du holde på en hemmelighed?"

(Folder rettet til børn)

"Kender du en der ikke kan holde sig?"

(Folder rettet til forældre)

Begge foldere kan rekvireres hos

forfatteren Anita Hansen.

Vestergade 18. 1.sal.

4600 Køge. Tlf. 56 65 12 33.

e-mail: Anita@boernepraksis.dk

Anita Hansen
Speciallæge, børnelæge
Revideret september 2011
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2012 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S