Ufrivillig vandladning om natten

Børn udvikler sig forskelligt, og man taler derfor ikke om ufrivillig vandladning, før et barn er fyldt 5 år. Omkring 15% af børn på 7 år tisser i sengen, og det sker oftere for drenge end for piger. Tilstanden forsvinder næsten altid af sig selv, og der er normalt ikke behov for behandling før skolealderen. Ca 1% af unge på 15 år har stadig af og til vandladning, når de sover. Ufrivillig vandladning om natten kaldes enuresis.

Hvorfor tisser nogle børn i sengen? 
Vi ved endnu ikke helt, hvorfor nogle børn tisser i sengen, men arv gør sig ofte gældende. Hvis begge forældre har haft problemet som børn, vil op mod 80% af deres børn også få enuresis, hvis det kun er den ene af forældrene, vil ca. 45% af deres børn få enuresis. Der er ikke sammenhæng mellem at tisse i sengen og nervøsitet eller dårlige opvækstvilkår, men det at gøre sengen våd kan forværres i psykisk belastede perioder, hvor barnet er mere træt. Det sker også, at nogle af børnene isolerer sig og ikke vil deltage i overnatninger uden for hjemmet.

Nyere undersøgelser viser, at børn, der tisser i sengen, sover godt og ofte er svære at vække. En del af forklaringen på den ufrivillige vandladning kan være, at de sover så godt, at de ikke mærker signalerne fra blæren og derfor ikke når at dæmpe dem. De fleste mennesker kan rumme meget mere urin, når de sover, end når de er vågne. Om morgenen tisser de fleste derfor en meget større urinportion end resten af døgnet. 
Børn, der tisser i sengen, men ikke har andre vandladningsproblemer, har ikke specielt små blærer eller andre misdannelser i urinvejene. Hvis barnet derimod også tisser i bukserne om dagen eller har haft betændelse i urinvejene (blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse), bør det undersøges nøjere for at finde en mulig årsag til problemet.

Nogle børn og voksne med enuresis har en meget stor urinproduktion om natten. Hos nogle få skyldes det en lav produktion af det hormon, der regulerer urinproduktionen, eller en nedsat følsomhed for hormonet. Det kan forklare, hvorfor de tisser i sengen, men hvorfor de ikke vågner, er stadig en gåde.

Kan enuresis behandles?
Der er gode muligheder for at afhjælpe problemet, hvis barnet er motiveret. Det er ikke nok, at forældrene vil problemet til livs. Barnet skal være mindst 6-7 år, og oftest er det en fordel at vente, til barnet er lidt ældre.

Hos mindre børn er en opmuntrende holdning ofte nok. Ældre børn kan tilbydes behandling med enten alarm eller hormon. De to behandlingsformer er principielt forskellige. Alarmen stiler mod at gøre barnet stabilt tørt, mens hormonbehandling kun hjælper de nætter, hvor man tager medicinen. Begge behandlingsformer er uden væsentlige bivirkninger.

Alarmbehandling
Alarmbehandlingen bør i de fleste tilfælde være det, der forsøges først. Der findes flere typer alarmer, der alle har det til fælles, at de alarmerer med en lyd, når barnet tisser. Nogle alarmer kan også vibrere.
De fleste alarmer er i dag små og kan bæres på kroppen uden gener. Alarmer koster mellem 500 og 1000 kr. Vi ved ikke præcis, hvorfor alarmen virker. Måske lærer barnet, at genkende trangen også i søvne, og kan herefter undertrykke den.
De fleste af de børn, der bliver tørre ved alarmbehandling, lærer at sove hele natten uden at skulle tisse, kun et fåtal danner så meget urin, at de lærer at stå op og tisse. I starten af behandlingen er det nødvendigt, at forældrene sover i nærheden af barnet, så de kan vække det, hvis det ikke selv vågner ved alarmen. Man forsøger normalt behandling i mindst 4 uger. Er der fremgang, fortsættes behandlingen. Ellers venter man mindst 1 år, før man igen prøver alarmen. Op mod 80% af børnene er tørre i løbet af 8-12 uger. Enkelte får tilbagefald, men kan altid hjælpes ved en ny behandling.

Behandling med hormon
Ufrivillig vandladning om natten kan også behandles ved, at man nedsætter urinproduktionen om natten, så er det er lettere at holde sig.

Det hormon, der nedsætter urinproduktionen, hedder desmopressin og sælges under flere handelsnavne. Det fås enten som næsespray, tablet eller smeltetablet. Ikke alle børn skal have samme dosis, så man må prøve sig lidt frem, før man finder ud af, hvor meget det enkelte barn behøver. Desmopressin tages ved sovetid og virker kun den nat, barnet har taget det. Hormonet nedsætter urinproduktionen hos op mod 80% af børnene, men kun knap 45% opnår at blive helt tørre, resten tisser blot en mindre portion, men sengen eller bleen er stadig våd.

Desmopressin kan benyttes som langtidsbehandling, hvor det tages hver aften. Hver 3. måned bør der holdes en uges pause for at se, om barnet stadig tisser i sengen eller er vokset fra problemet. Er der fortsat enuresis i pausen, kan behandlingen genoptages. Barnet kan også nøjes med at bruge medicinen, når han/ hun skal sove hos en kammerat eller er på ferie. Næsespray giver muligvis flere bivirkninger end tabletterne, hvorfor tabletbehandlinger er at foretrække.

Anden behandling
Nogle børn kan undgå at tisse i sengen, hvis forældrene tager dem op af sengen og ud på toilettet, inden de selv går i seng. Der er intet, der tyder på, at det er skadeligt.

Derimod er der ingen grund til at tørste barnet om aftenen. Væske, der drikkes, fordi man er tørstig, øger ikke risikoen for at tisse i  sengen, men naturligvis bør der ikke "bælles" store mængder sodavand eller saft lige inden sovetid. Det er ikke forkert at lade barnet sove med ble. Bleen er et praktisk hjælpemiddel. Barnet undgår det kolde gys om morgenen, og der er ikke så meget vasketøj. Der fås bleer i buksefacon, så de er lette for barnet selv at tage på. Specielle natbleer i buksefacon kan købes i de fleste supermarkeder. Brug af ble bør ikke forhindre, at barnet kan sove hos en kammerat eller tage på ferie. Det kan være en god idé at tale med kammeraterne og/eller deres forældre om det inden. Det fører næsten aldrig til drillerier, og ofte er der en eller flere af kammeraterne, der også har enuresis.

Er der mulighed for hjælp til dækning af de øgede udgifter i forbindelse med enuresis?

I henhold Loven om social service er der normalt ikke mulighed for at få dækket udgifter til ekstra vask eller køb af bleer. Dog kan der til børn, der har nået skolealderen, hvor man har forsøgt alle behandlingsformer, og hvor der er udsigt til, at tilstanden bliver langvarig, ydes hjælp efter §28 i Loven om social service.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Udgifter til køb af medicin kan søges dækket, hvis de overskrider det normale minimumsbeløb. Med hensyn til dækning af udgifter til køb af alarm skal kommunen foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Nyttige adresser:

Kontinensforeningen Tlf. 33 32 52 74 www.kontinens.dk

Børnelæge Anita Hansen www.boernepraksis.dk/vejledninger

Litteratur:
"Kan du holde på en hemmelighed?" (Folder rettet til børn)

"Kender du en der ikke kan holde sig?"
(Folder rettet til forældre)

Begge foldere kan rekvireres hos forfatteren Anita Hansen. Vestergade 18. 1.sal.
4600 Køge.
Tlf. 56 65 12 33.
e-mail: Anita@boernepraksis.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.