Omkring 20% af alle børn i alderen 4 til 18 år har på et eller andet tidspunkt haft forstoppelse. 3% har allerede forstoppelse indenfor de første leveår.
Kun i sjældne tilfælde (5% af alle forstoppelser) skyldes forstoppelse egentlig sygdom i tarmen (organisk forstoppelse). Langt de fleste har det, vi kalder funktionel forstoppelse.
Symptomerne kan være rifter ved endetarmen, mavesmerter, kvalme og alment ubehag. Barnet kan virke træt og se blegt ud. Forstoppelsen kan irritere blæren, så der kommer ufrivillige vandladninger (urininkontinens).
Tidligere tiders opfattelse af, at urenlighed med afføring skyldes psykiske problemer er i dag forladt. Vi ved nu, at langt de fleste børn har urenlighed på grund af forstoppelse og uhensigtsmæssige toiletvaner.
Afføringshyppigheden afhænger af alder. Spæde børn, der ammes, kan have afføring fra 6 gange dagligt til sjældnere end en gang om ugen. Spædbørn, der ernæres med modermælkserstatning, har normalt afføring en gang i døgnet. Senere er det normale 1-2 gange dagligt, men nogle få har kun afføring hver anden dag. Man kan godt være forstoppet uden at afføringen er hård.
Forstoppelse ses meget sjældent hos spædbørn, som ammes, men ikke sjældent er der tendens til forstoppelse hos flaskeernærede børn.
Når tarmen arbejder normalt, tømmes der ved toiletbesøg en passende mængde afføring således, at hele endetarmen og den sidste del af tyktarmen er tom efter toiletbesøget. Herefter bringes der igen afføring ned, og når endetarmen atter er fuld, udløses afføringstrang.
Ved kronisk forstoppelse er barnet kommet ind i en vane/ond cirkel, hvor afføringen holdes tilbage, selv om endetarmen er fuld. Nogle gange er det udløst af, at der har været smertefulde afføringer, f.eks. på grund af en rift i endetarmen. Når endetarmen konstant er fuld, lægger barnet ikke mærke til, når der kommer afføring i bukserne og bliver lige så overrasket som de voksne. Ofte er barnet så ked af det, at det ikke siger til, men i stedet går med afføring i bukserne med lugtgener og hudirritation til følge. Oftest starter den kroniske forstoppelse omkring det tidspunkt, hvor man forventer, at barnet skal blive renligt. Barnet er måske endnu ikke klar til at give slip på bleen og holder på afføringen, der bliver hård, så der kommer smerter ved afføring, og der opstår en ond cirkel.
Afføringen veksler mellem faste knolde og våd afføring, som kan løbe forbi den faste afføring og føre til bremsespor i bukserne. Det ses også hyppigt, at der netop er mange små tømninger dagen igennem, men andre har sjældne, men meget store afføringer. Mange skolebørn holder sig, hvis der ikke er adgang til rene toiletter med låse, der er lette at betjene og som ikke kan åbnes udefra.
Især hos de ældre børn har kosten betydning i udviklingen af og behandlingen af forstoppelse. Mange børn drikker for lidt væske og spiser meget hvidt brød. Det ses også, at de større børn er fysisk meget inaktive. Tilstrækkeligt væskeindtag, en kost med tilstrækkelige mængder frugt, grønt og groft brød (rugbrød) samt motion er en god forebyggelse og en vigtig del af behandlingen.
For de yngre børn er det vigtigt, at der er adgang til toiletforhold, der tilgodeser både behovet for at være i fred og alligevel ikke bag lukket dør.
Undersøgelser
Diagnosen stilles ved, at der optages en grundig sygehistorie. Desuden foretages en almindelig undersøgelse, hvor lægen bl.a. vil føle på maven og se, hvordan der ser ud ved endetarmen. Lægen putter måske forsigtigt en finger op i endetarmen eller foretager en ultralydsscanning. Ved rødme omkring endetarmsåbningen foretages en podning for bakterier. Det sker ved, at der føres en vatpind hen over den røde hud eller et lille stykke op i endetarmen. Undersøgelserne er ikke ubehagelige.
Kun i meget sjældne tilfælde er der efter samtale og undersøgelse mistanke om organisk forstoppelse.
Det er oftest hos små børn, hvor afføringen kvitteres som lange tynde pølser og/eller hos børn, hvor den allerførste afføring efter fødslen (meconium) var forsinket.
De organiske årsager er f.eks. forstyrrelse i tarmens nervesystem, misdannelser i tarm eller i bækkenbunden samt forskellige sjældne tarmsygdomme. Er der mistanke
om noget sådant, vil lægen forklare det nærmere, og der skal måske laves røntgenundersøgelse eller tages en vævsprøve fra tarmen.
Behandling
Let forstoppelse svinder ofte spontant eller efter kort tids behandling, for det meste er det nok at øge væskeindtag og regulere kosten. Kronisk forstoppelse og urenlighed kræver langvarig behandling. Målet med behandlingen er at genskabe normal tarmfunktion og gøre barnet renligt.
Alle børn behandles efter de samme principper.
Behandlingen består af
Undervisning om årsager til forstoppelse (se ovenfor). Forældrene og andre voksne skal forstå, at urenligheden ikke er noget barnet gør med vilje. ?Det kan ikke gøre for det, men der kan gøres noget ved det?. Det er de voksnes rolle at støtte og hjælpe barnet med de gode toiletvaner. Det vil normalt sige toiletbesøg lige efter de store hovedmåltider. Der skal være god tid til tarmtømningen og barnet skal kunne støtte fødderne, når det sidder på WC. Der skal være en lille skammel, hvis man ikke kan nå gulvet. Barnet skal sidde på WC i ca. 10 min., evt. kan man købe et sjovt stopur, som kan benyttes.
Alle behandlingsforløb starter med udtømning. Udtømning kan ske ved at starte med store doser af et blødgørende afføringsmiddel eller der kan benyttes en kombination af et tarmstimulerende og et blødgørende middel (se senere). Nogle gange skal der behandles med klyx (toilax eller mikrolax), hvor der hældes væske eller olie med afføringsmiddel op i endetarmen.
Udtømningen varer nogle dage og kan med fordel startes op til en weekend, hvor familien kan være hjemme. Er der mistanke om rifter i endetarmen, kan der med fordel gives smertestillende stikpiller (suppositorier) de første dage.
Er der infektion ved endetarmsåbningen behandles også med antibiotika.
Vedligeholdelsesbehandlingen starter samtidig med udtømmelsen. Når der er tømt ud doseres afføringsmidlet, så der er daglig blød, formet grødet, smertefri afføring.
Det er vigtigt at forstå, at behandlingen ofte skal vare i måneder, måske år. Man kan hos børn sige, at ?Det varer lige så længe at helbrede en kronisk forstoppelse, som det tog
at opbygge den?. Der er ingen risiko for, at tarmfunktionen skades ved langvarigt brug af afføringsmiddel. Det er værre at være forstoppet.
Afføringsmidler
Der er forskellige afføringsmidler på markedet, og lægen vil ud fra barnets symptomer finde frem til det bedste for det enkelte barn. Nogle midler virker blødgørende på afføringen og gør, at den fylder mere i tarmen og dermed stimulerer tarmen til at arbejde bedre. Andre stimulerer tarmens bevægelser (peristaltik).
I de fleste tilfælde kan man nøjes med et blødgørende middel. Til spædbørn benyttes oftest laktulose. Til de større børn benyttes oftest macrogol 3350 (Movicol, Moxalole). Det er et pulver, som opløses i væske og drikkes. Det kan benyttes både til udtømning og vedligeholdelsesbehandling.
Til udtømmelse gives 1-2 breve pr. 10 kg legemsvægt hver dag i 3-4 dage.
Når der er tømt ud, fortsættes med 1-2 breve og herefter må man indstille dosis, til man finder den mængde, der giver daglig afføring uden smerter.
I enkelte tilfælde vil der være brug for både et blødgørende og et stimulerende middel. Få råd af din læge eller på apoteket om, hvad du skal bruge.
I vil sikkert få mange gode råd og modstridende oplysninger fra velmenende venner og familiemedlemmer. Mange har svært ved at forstå vigtigheden af den langvarige behandling. Er du/I i tvivl om noget, er det vigtigt at drøfte det med lægen, inden I ændrer på behandlingen.
Desuden er det vigtigt at informere og inddrage barnets omgivelser, således at barnets behov i den daglige behandling tilgodeses uanset, hvor barnet opholder sig.
Speciallæge, børnelæge
Jan Ulrik Secher
Revideret november 2011
Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.
Til top
Tilføj vejledning
Send til
Udskriv