Den danske børnevaccinationsprogram

Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod 9 infektionssygdomme. Piger kan desuden vaccineres mod livmoderhalskræft forårsaget af human papillomavirus (HPV). Fra 1. oktober 2008 til udgangen af 2010 tilbydes HPV-vaccination til piger født i 1993, 1994 og 1995 (opstartsprogram). Fra 1. januar 2009 tilbydes HPV-vaccination til 12-årige piger født i 1996 og senere. Vaccinationerne skal være givet senest i det år, hvor pigen fylder 15 år.

Deltagelse i programmet er frivilligt, men tilbuddet fra det offentlige gives for at forebygge sygdommene og alvorlige følger af disse. Nogle af sygdommene vil på længere sigt kunne udryddes helt. De fleste af sygdommene er nu sjældne eller ses ikke i Danmark længere takket være børnevaccinationsprogrammet. Sygdommene findes dog stadig i andre lande, og erfaringer viser, at de kan dukke op igen, hvis vaccinationstilslutningen falder. Vaccinationerne foretages hos den praktiserende læge, der også rådgiver forældrene.
Som forældre får man et vaccinationskort, der indeholder oplysninger om de givne vaccinationer, og hvoraf nedenstående vaccinationsplan fremgår.

Beskyttelse og bivirkninger
Alle vaccinationer kan medføre feber, og feberkramper kan derfor forekomme. Alvorlige vaccinationsbivirkninger er ekstremt sjældne. Børn, der tidligere har haft feberkramper, skal gives behandling ved begyndende kramper.
Det er nyttigt, at forældrene ved, hvilke reaktioner de kan forvente og på hvilket tidspunkt. Reaktioner, der er typiske for de enkelte vacciner, er beskrevet nedenfor.

Di-Te-Ki-Pol/Hib-vaccination
Vaccinen indeholder inaktiverede det vil sige dræbte - bestanddele, der giver beskyttelse mod 5 sygdomme:
1. Difteri, der bl.a. kan give alvorlig halsbetændelse.
2. Stivkrampe, der kan fås efter sårinfektion.
3. Kighoste, der kan være alvorlig, især hos helt små børn
4. Polio, der kan medføre blivende lammelser.
5. Hib-infektion, der kan medføre meningitis eller strubelågsbetændelse. Vaccinen beskytter ikke mod andre former for meningitis.

Efter grundvaccination med 3 doser Di-Te-Ki-Pol/Hib anses beskyttelsen mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio at vare mindst 5 år. Beskyttelsen mod meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien anses at vare resten af livet.
Nogle timer efter vaccinationen kan der komme rødme og hævelse på vaccinationsstedet samt eventuelt feber. Reaktionen varer som regel 1-2 døgn og er ufarlig.

Pneumokokvaccination
Vaccinen indeholder inaktiverede – det vil sige dræbte – bestanddele af 7 pneumokoktyper koblet til et bærerprotein. Vaccinen beskytter små børn mod alvorlig pneumokoksygdom som pneumokokmeningitis eller blodforgiftning. Der er også en vis beskyttelse mod mellemøre- og lungebetændelse.

Efter grundvaccination med 3 doser er barnet beskyttet mod alvorlig pneumokoksygdom forårsaget af de 7 pneumokoktyper i vaccinen til efter 4-års alderen. De 7 pneumokoktyper, som vaccinen beskytter imod, er årsag til 2 ud af 3 tilfælde af alvorlig pneumokoksygdom blandt børn under 5 år i Danmark. I aldersgruppen 6 måneder til 2 år beskytter vaccinen mod 3 ud af 4 tilfælde af alvorlig pneumokoksygdom. Der vil således fortsat kunne forekomme alvorlig pneumokoksygdom, også blandt vaccinerede børn, på grund af pneumokoktyper, som ikke indgår i vaccinen.
Givet samtidig med Di-Te-Ki-Pol/ Hib-vaccine kan forventes bivirkninger i form af feber over 38°C hos op til halvdelen og over 39,5°C hos op til 3% af de vaccinerede. Endvidere er døsighed, irritabilitet, urolig søvn, opkastning, diarré og nedsat appetit almindeligt forekommende. Lokalreaktioner i form af ømhed og hævelse kan forventes hos 35-40% af de vaccinerede.

Difteri-stivkrampe-kighostepolio-revaccination i 5-års alderen
Vaccinen indeholder de samme inaktiverede bestanddele af Di-TeKi-Pol-vaccine, som er i Di-Te-KiPol-vaccinen til primærvaccination, men med svagere styrke for difteri og kighoste.
Den gentagne vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio i 5-års alderen gives for at sikre langvarig beskyttelse mod de 4 sygdomme. Beskyttelsen mod difteri og stivkrampe anses herefter for at vare i mindst 10 år. Beskyttelsens varighed mod kighoste anses for at være af tilsvarende varighed. Beskyttelsens varighed mod polio anses for livslang. Uanset hvor lang tid der er gået efter grundvaccination, skal der ved revaccination kun gives 1 vaccination.
Efter vaccination kan komme lokalreaktion med rødme og hævelse samt mere sjældent feber. Mæslinge-, fåresyge-, røde hunde-vaccination (MFR) Vaccinen indeholder levende, svækket mæslinge-, fåresyge- og røde hundevirus, der giver beskyttelse mod følgende 3 sygdomme:

1. Mæslinger, som kan have et langvarigt forløb og kan blive kompliceret af lungebetændelse og andre betændelsestilstande samt feberkramper. Den alvorligste komplikation er hjernebetændelse.
2. Fåresyge, som angriber spytkirtlerne og kan blive kompliceret af testikelbetændelse og hjernehindebetændelse.
3. Røde hunde, der som regel er ukompliceret hos børn, men hos voksne kan medføre langvarige ledgener. Smitte af gravide før 16. graviditetsuge kan medføre alvorlige fosterskader.

MFR-vaccinen gives sædvanligvis, når barnet er 15 måneder og gentages, når barnet er 4 år. Grunden til, at den ikke gives før 15-måneders alderen er, at vaccinens effekt er usikker, så længe der kan være antistoffer til stede, som barnet har modtaget fra moderen under graviditeten.
Under særlige omstændigheder, f.eks. i epidemisituationer eller hvis barnet skal rejse til lande, hvor mæslinger forekommer naturligt, kan den første MFR-vaccination dog gives ned til 12-måneders alderen. Den anden MFR-vaccination gives til alle 4-årige, både tidligere vaccinerede og børn, der menes at have haft en eller flere af sygdommene. Alle under 18 år, der ikke tidligere er MFR-vaccinerede, kan vaccineres gratis. Til alle børn født i 1985 og derefter anbefales 2 MFR-vacciner. Efter 2 MFR-vaccinationer anses beskyttelsen for at være livslang.

Da vaccinen indeholder levende svækket virus, kan barnet efter vaccination få symptomer, der i mild form minder om sygdommene.
Fra en lille uge og indtil 3 uger efter vaccination kan der ses feber, snue eller udslæt.
Barnet smitter ikke.

HPV-vaccination
Vaccinen indeholder virus-lignende proteinpartikler fra HPV-type 6, 11, 16 og 18. I alt 70% af tilfælde af livmoderhalskræft skyldes HPV type 16 eller 18. Endvidere forårsager HPV kønsvorter (kondylomer). Kondylomer skyldes for 90 procents vedkommende HPV type 6 eller 11. Efter vaccination med tre doser anses beskyttelsen at vare mindst 5 år. Behovet for yderligere vaccination er endnu uafklaret.
Efter vaccination er let feber samt rødme, hævelse, kløe eller ømhed ved indstiksstedet hyppigt forekommende.

Røde hunde-vaccination
Vaccinen indeholder levende svækket røde hunde-virus. Vaccinen anvendes til kvinder i fødedygtig alder, hvis de ikke tidligere er MFR-vaccinerede eller har haft sygdommen, for derved at forebygge, at smitte under graviditeten kan overføres til det ufødte barn. Selv om man tror, man har haft røde hunde, kan man ikke vide det uden en blodprøve, idet udslættet kan ligne meget andet. Hvis man ikke er blevet vaccineret tidligere, kan man enten få taget en blodprøve eller blot blive vaccineret, idet man ikke vil reagere på vaccinen, hvis man har antistoffer i forvejen. Der bør gå mindst 3 måneder fra vaccination, til kvinden bliver gravid. Hvis man er gravid og alligevel er blevet vaccineret, er der dog ikke grund til at få en abort. Fra 1 til 3 uger efter vaccination kan ses feber, snue, udslæt eller ledsmerter. Ledsmerter er mere karakteristiske hos voksne end hos børn.

Nyttig viden
For at få børnene vaccineret på den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde anbefales vaccinationsplanen så vidt muligt overholdt. Er der sket uregelmæssigheder i vaccinationsplanen, bør den eller de manglende vaccinationer gives snarest muligt – lægen kender de korteste intervaller. Som hovedregel gælder, at vaccination bør udskydes, hvis barnet har feber. Almindelig forkølelse uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccinationen. I sjældne tilfælde, f.eks. hvis barnet tidligere har reageret allergisk over for vaccinen, eller hvis barnet har særlige sygdomme, må der ikke umiddelbart vaccineres.
Dette kan drøftes med lægen, der i øvrigt altid er velkommen til at kontakte Statens Serum Institut med henblik på yderligere information.

Historisk oversigt over det danske børnevaccinationsprogram

• Difteri-tetanusvaccine er anvendt siden 1/1 1950.
• Difteri-tetanus-kighostevaccine er anvendt fra 1/4 1961 til 31/7 1969.
• Separat inaktiveret poliovaccine (IPV) er anvendt fra 1955 til 31/7 1969.
• Di-Te-revaccination af 5-årige er anvendt fra 1/1 1996 til 31/8 2003.
• Separat kighostevaccine er anvendt fra 1/8 1969 til 31/12 1996.
• Difteri-tetanus-polio er anvendt fra 1/8 1969 til 31/12 1996. Er anvendt fra begyndelsen af 1960’erne til 31/8 2003.
• MFR er anvendt siden 1/1 1987.
• Enkeltkomponent Hib-vaccine er anvendt fra 1/6 1993 til 30/6 2002.
• Difteri-tetanus-kighoste-poliovaccine er anvendt fra 1/1 1997 til 30/6 2002.
• Difteri-tetanus-kighoste-polio/ Hib-vaccine er anvendt siden 1/7 2002.
• Difteri-tetanus-kighoste-revaccination er anvendt fra 1/9 2003 til 1/7 2004.
• Difteri-tetanus-kighoste-poliorevaccination er anvendt siden 1/7 2004.
• Pneumokokvaccine er anvendt fra 1/10 2007.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.