Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Pædiatri ADHD hos børn Allergi i barnealderen Astma i barnealderen AstmatIsk bronchitis hos børn Atopisk eksem - Børneeksem Bevægeapparatslidelser hos børn Børnesår Børnevaccinationsprogram Den 5. børnesygdom (Parvovirus B19 infektion) Enuresis Forstoppelse og urenlighed med afføring Hovedpine hos børn Ufrivillig vandladning om natten Urininkontinens hos børn Urinvejsinfektion hos børn

ADHD (DAMP)

ADHD (tidligere kaldet DAMP) står for attention deficit hyperactivity disorder. Tilstanden ses inden syvårs-alderen, oftest hos drenge, og er karakteriseret ved opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet.
Opmærksomhedsvanskelighederne betyder, at barnet ikke kan koncentrere sig om en aktivitet ret lang tid ad gangen, så det kan være svært at fastholde en leg eller at følge med i skolen. Hyperaktiviteten betyder, at barnet ikke kan sidde stille ret længe ad gangen, men oftest farer planløst rundt eller sidder uroligt og kører frem og tilbage på sin stol. Impulsiviteten betyder, at barnet ikke kan vente på tur, ofte taler, før han får tænkt sig om, og måske ofte kommer i klammeri med kammerater eller bliver opfattet som næsvis af voksne, fordi de normale ?bremseklodser? ikke er til stede.
De her nævnte symptomer ses hos mange i øvrigt velfungerende børn. Derfor er det vigtigt, at man, før man stiller diagnosen, finder ud af, om symptomerne påvirker barnets evne til indlæring, omgang med andre og fremtidsforløb.
Et barn med ADHD kan ofte have andre vanskeligheder, måske i form af indlæringsvanskeligheder, angst og adfærdsvanskeligheder og måske Tourettes syndrom (ufrivillige bevægelser og lyde).

Årsager
ADHD skyldes ikke dårlig opdragelse. Dog kan symptomerne forværres, hvis man ikke hjælper barnet med en god daglig struktur. Cirka 80% af årsagsforklaringen er arvelige forhold, man kender dog ikke den præcise måde, ADHD nedarves på.
Andre faktorer af betydning for udvikling af ADHD er rygning eller alkoholindtag under graviditeten, for tidlig fødsel eller bestemte infektioner under graviditeten, som kan påvirke barnets hjerne. Tilsætningsstoffer og meget sukker i maden kan give hyperaktivitet og koncentrationsvanskeligheder, men ikke i et omfang, så det svarer til ADHD.

Forløb
ADHD forsvinder oftest ikke af sig selv. Hos de fleste fortsætter symptomerne op i ungdomsårene og voksenlivet. Hyperaktiviteten bliver mindre udtalt, men opmærksomhedsvanskelighederne, rastløshed og impulsivitet kan være til stede. Den voksne med ADHD vil ofte have svært ved at planlægge, skaffe sig overblik og mangle evne til at fordybe sig i tingene. Det kan betyde problemer uddannelsesmæssigt, erhvervsmæssigt og i parforhold eller familielivet. Hos en del voksne med svær ADHD ses øget risiko for misbrug og kriminalitet.

Behandling af ADHD
Alfa og omega i behandlingen af ADHD er information om tilstanden til forældre, barn og de professionelle netværk. Medicin i form af centralstimulantia er vigtig i behandlingen af ADHD. Denne form for medicin kendes under navnene Ritalin, Motiron, Equasym, Medikinet, Dex-amfetamin og Concerta. Medicinen virker på kernesymptomerne ved ADHD, dvs. opmærksomheden, hyperaktiviteten og impulsiviteten. Medicin ser også ud til at virke på adfærden i form af mindre aggression og irritabilitet, selvværdsfølelsen og indirekte på indlæringsevnen samt barnets forhold til voksne og andre børn. Bivirkninger, bl.a. i form af appetitnedsættelse, søvnforstyrrelse og mavepine, kan ses, men disse er oftest forbigående. Nogle gange er bivirkningerne dog så udtalte, at de er uforenelige med fortsat behandling.
Strattera er et andet præparat, som kan gives, hvis ovennævnte medicin enten ikke virker, eller der er andre  symptomer til stede, som bedre lader sig behandle med dette præparat. Denne form for medicin virker også på ADHD?s kernesymptomer, og der beskrives stort set de samme bivirkninger.
En anden og mindst lige så vigtig del af behandlingen er at sikre barnet den rigtige skoleplacering og hjælp i klassen, hvor man kan tage højde for barnets vanskeligheder. Endvidere er det af stor betydning at hjælpe familien til at forstå barnets vanskeligheder og give forældrene redskaber til at hjælpe deres barn bedst muligt. I disse år afprøves forskellige forældretræningsog støtteprogrammer mhp. at belyse deres virkning. Hos børn i førskolealderen anbefales tilbageholdenhed med medicin. Først skal effekten
af pædagogiske og sociale tiltag afprøves.

ADHD viser sig ved

  • Udtalte opmærksomhedsvanskeligheder.
  • Udtalt hyperaktivitet.
  • Høj grad af impulsivitet. Symptomerne ses i næsten alle situationer, hvor barnet færdes (skole, institution, hjem).

ADHD ses oftest fra 4-5-års alderen.

ADHD skyldes ikke dårlig opdragelse, men symptomerne er påvirkelige af sociale forhold, struktur mm.
Den væsentlige behandling består i:

  • Oplysning til forældre og professionelle om barnet, om ADHD.
  • Støtte/vejledning til forældre og skole.
  • Medicin.


Ofte stillede spørgsmål vedrørende behandling
Kan jeg drikke alkohol, samtidig med at jeg får medicin?
Holdningen er generelt, at man ikke skal blande alkohol og ADHD-medicin.

Hjælper omega-3-fedtsyrer på ADHD?
Enkelte undersøgelser har vist, at omega-3-fedtsyrer kan reducere indlæringsvanskeligheder og  mildere ADHD-symptomer. Omega-3-fedtsyrer er ikke så effektivt mod ADHD som medicin

Kan jeg tage kørekort?

Generelt skal man være påpasselig, når man får ADHD-medicin, men der er intet til hinder for, at man kan tage kørekort. Enkelte undersøgelser viser, at unge med ADHD, der er i behandling med medicin, bliver bedre bilister, end hvis de ikke får medicin. Ofte vil behandlingen skulle fortsætte op i ungdomsårene og måske op i voksenalderen.


Anbefalede bøger:
Dorte Damm, Per Hove Thomsen: "Om børn og unge med ADHD"
Per Hove Thomsen, Dorte Damm: "Et liv i kaos. Om voksne med ADHD". Hans Reitzels Forlag, København, 2007
Anne-Merete Hallas-Møller: "Styr dig lige". Frydenlund, www.frydenlund.dk

 

www.adhd.dk

Per Hove Thomsen
Professor, overlæge, dr.med.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, Århus Universitetshospital
Revideret september 2011
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2014 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S