Øregangsbetændelse

Otitis externa

Den medicinske betegnelse otitis externa er fælles for alle grader af eksem og betændelse i øregang og det ydre øre. Lidelsen er ret almindelig. Antallet af symptomer og typen af symptomer kendetegner de forskellige grader af øregangsbetændelsen.



Når lægen kikker ind i et raskt øre er vævet lyserødt og ser sundt ud. Dette øre har øregangsbetændelse med hævelse og forsnævring af øregangen.


Kløe i øregangen uden smerter og flåd
Er der kløe uden smerter i øregangen, er der i reglen tale om en lettere irritation i øregangen. Årsagen kan være ophobning af ørevoks, evt. langvarig kontakt med vand, nogle gange kan der også være tale om ørepilning (diverse instrumenter vatpind, strikkepind, tændstik osv.). Mange mennesker putter ofte ubevidst ting ind i den ydre øregang og holder derved kløen og irritationen ved lige. Det er vigtigt, at man gør sig klart, at normale øregange renser sig selv.

Danner man megen ørevoks, og denne ikke som normalt falder ud af sig selv, kan man selv forsøge sig med at skylle den ud. På apoteket findes færdige sæt til dette brug
(Removax, Audispray o.a.). Har man allerede en lille øreskylleballon derhjemme, kan man først opløse ørevokset med glycerin eller madolie og siden skylle med 37 grader varmt eddikevand. Det er vigtigt, at vandet har kropstemperatur for at undgå svimmelhed under udskylningen.

Eddikevandsopløsningen blandes af 1 dl husholdningseddike til 1 liter vand.

Fortsætter kløen i øregangen efter oprensning, er det nødvendigt med et besøg hos lægen, der sikrer sig, at øregangen er ren, og som næsten altid vil ordinere dråber indeholdende et kortisonpræparat, der er effektivt til at stille kløen. Hos nogle enkelte mennesker fortsætter kløen, så snart man ophører med behandlingen. Her skal man tænke på, om der kan foreligge en kontaktallergi, f.eks. nikkel. Nogle mennesker kan også være allergiske over for forskellige indholdsstoffer i øredråber (f.eks. neomycin, konserveringsmidler og andet), ligesom der kan være tale om egentlig hudlidelse, f.eks. psoriasis. Ved hårdnakket kløe i øregangen behandles intensivt i begyndelsen, og behandlingen aftrappes derefter til den lavest mulige vedligeholdelsesdosis, f.eks.
2-3 gange ugentligt.

Kløe i øregangen med flåd og lette smerter
Lidelsen er nu gået videre, idet der er tilkommet infektion og hævelse i øregangen (se foto1). Infektionen er oftest forårsaget af bakterier og noget sjældnere forårsaget af svampe. Kræver næsten altid besøg hos lægen, der efter oprensning af øregangen, evt. ved hjælp af sug, ordinerer øredråber, indeholdende antibiotika og kortison. Antibiotikaen bekæmper infektionen og kortisonet hævelsen og kløen.
Der findes flere meget benyttede øredråber på markedet (f.eks. Ciflox, Hydrocortison med Terramycin og Polymyxin B., Locacorten-Vioform, Sofradex o.a.). Dråberne bruges 2-3 gange dagligt til bedring. Lægen skal ofte rengøre øregangene efter 2-3 dages brug af øredråber, hvis der er meget puds.

Kløe i øregangen med stærke smerter, udflåd og hørenedsættelse Øregangen er helt tillukket pga. hævelse i vævet og pus. Hævelsen går evt. helt ud på det ydre øre. Tilstanden er meget smertefuld og kræver mikroskop og sug til oprensning og dermed næsten altid besøg hos ørelægen. Her vil øregangen blive renset op under mikroskop, og der placeres en gazestrimmel med øredråber (se ovenfor) i øregangen. Er der tale om svampeinfektion (se foto 2), bruges et præparat rettet herimod (f.eks. Locacorten-Vioform o.a.). Oprensningen foretages dagligt, indtil der er så meget plads i øregangen, at man kan overgå til dråber, som man selv inddrypper. Mange vil i den akutte fase have stærke smerter, og dermed have behov for smertestillende medicin.

Almindelig penicillinbehandling er virkningsløs. Ved hævelse bag øret og lymfekirtlerne foran og neden for øret skal patienten helst ses hos specialist, der efter oprensning og podning fra øregangen evt. kan behandle med systemisk antibiotika. Der er næsten altid tale om infektion med bakterier, der ikke er følsomme for almindeligt penicillin.

Alarmsymptomer
Er man i behandling for, eller har anden sygdom, der påvirker immunsystemet, f.eks. diabetes, kan øregangsbetændelsen få alvorlig udbredelse og kræver undertiden langvarig hospitalsbehandling med operation af vævet i øregangen og intravenøs antibiotikatilførsel.
Det er derfor vigtigt for disse personer straks at få relevant behandling.




Sådan ser det ud, når lægen kikker ind i et øre, der har ørebetændelse forårsaget af svampe. Normalt ville vævet være lyserødt.

Hvad kan man selv gøre?
Mange har oplevet, at den ydre øregangsbetændelse erhverves ved badning. Det er særlig badning i ferskvand, der kan forårsage irritation i øregangen og dermed også evt. betændelse. Det er vigtigt, at man er sikker på vandkvaliteten i pools, samt at tillade øregangene at tørre ind imellem badeturene, der ikke bør vare i timevis, navnlig ikke under sydens varme, der tillader hurtig vækst af mikroorganismer. Undgå langvarige badekarsophold med sæbevand. Sæben nedsætter overfladespændingen og befordrer dermed opblødningen af huden i øregangen. Har man tendens til øregangsproblemer ved badning, kan det være en fordel at lukke øregangen af med en prop, der kan fås på apoteket. Sportsforretninger har specielle ørepropper til svømmere. Endelig bør man undgå at kradse sig i ørerne med forskellige redskaber.

Øregangsfurunkel eller "bums" i øregangen
Som så mange andre steder i ansigtet kan der danne sig en lille bums ved kirtlerne i huden. Der er i reglen tydelig ømhed og rødme, sjældent aflukning af øregangen.
Oftest perforerer bumsen spontant, og dermed er problemet løst, men den kan også behandles med påsmøring af antibiotikaholdige øredråber som ovenfor nævnt.

• Ved kløe og voks i øret. Skyl med håndvarmt eddikevand.
• Ved smerter og udflåd søg læge.
• Undgå lange ophold i swimmingpools.
• Undgå "ørepilning".

Se også www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/ydreoerebetændelse

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.