Du skal installere Adobe Flash for at se dette indhold

Om os | Samarbejdspartnere | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Øresygdomme Bihulebetændelse hos voksne Forkølelse Mellemørebetændelse Væske i mellemøret Øregangsbetændelse

Bihulebetændelse hos voksne

Hvad er bihulerne?
Bihulerne omfatter kæbehuler, pandehuler og nogle små huler i toppen af næsen, der kaldes sibensog kilebenshulerne. Pandehulerne udvikles i løbet af barndommen, medens vi fødes med de øvrige bihuler. Som navnet siger, drejer det sig om små hulrum i kraniet. Bihulerne har betydning for stemmens klang ved at tjene som resonansrum. Men de har også en byggeteknisk funktion, idet de indgår i opbygningen af kraniet, der således bliver relativt lettere, når der indgår luftfyldte rum i konstruktionen.

Hvorfor får man bihule­ betændelse
Bihulerne er under normale omstændigheder fyldt med atmosfærisk luft, der frit cirkulerer ud og ind gennem nogle kanaler, der alle munder ud i næsen. Hvis kanalerne lukkes af en eller anden grund, opstår der imidlertid problemer inde i bihulerne. Den hyppigste årsag hertil er en forkølelse.

Når vi er forkølede, hæver slimhinden i næsen, og luftpassagen ud til bihulerne forstyrres. Det betyder, at iltindholdet i hulerne falder, medens indholdet af kultveilte stiger. Denne ændring medfører, at surhedsgraden (pH) ændres i slimen, og samtidig bremses bevægeligheden af de små fimrehår, der sidder på overfladecellerne, og som normalt er med til at rense bihulerne for urenheder. Nu er den fine balance, som der normalt er i bihulerne, ændret, og derved skabes der mulighed for, at bakterier og virus kan trænge ind fra næsen og starte en betændelse i en eller flere bihuler.

Man ved ikke, hvorfor en forkølelse nogle gange medfører bihulebetændelse og andre gange ikke. Selv om det er nærliggende at forestille sig, at for eksempel næsepolypper, skævnæseskillevæg, allergi eller rygning kan være risikofaktorer, er det ikke bevist, at bihulebetændelse optræder hyppigere hos disse grupper af patienter.

Symptomer på bihulebetændelse
Symptomerne på bihulebetændelse er meget varierende, og derfor er det ikke altid lige nemt at stille diagnosen. Det er ofte kvinder i 30-40-års alderen, der rammes af sygdommen. Årsagen hertil kendes ikke. Undersøgelser har vist, at det hyppigste symptom, der fører patienten til læge, er klager over smerter i en eller flere bihuler, der kan optræde tidligt (få dage) eller lidt senere (uge) i forløbet af en forkølelse.

Derudover omfatter klagerne smerter i overmundstænderne og forværrelse af smerterne ved foroverbøjning, ligesom langvarig snot i næsen ofte nævnes. Selv om det er en infektion, ses der sjældent feber. Mere usikre udsagn er følgende: Jeg har haft det før, eller forkølelsen trækker ud. Sygdomsvarigheden er ubehandlet ca. 1-2 uger.

Sådan stilles diagnosen
Diagnosen stilles dels på patientens udsagn, der altså er ret usikre, og dels på lægens undersøgelse af patienten. Bihulerne er vanskelige at undersøge, for lægen kan ikke kigge ind i dem, ligesom man kan se ind i øret og se, om trommehinden er rød og betændt, eller i halsen for at se, om mandlerne er betændte. Lægen kan kigge op i næsen og se efter, om der kommer betændelse ud fra bihulerne, men det er svært at vurdere, medmindre man har specielt udstyr. Lægen kan også undersøge for trykømhed over bihulerne og ømhed af overmundstænder. En relativt simpel blodprøve, som de fleste læger kan udføre i deres praksis, kan derimod ofte hjælpe lægen, når diagnosen skal stilles. Blodprøven hedder CRP og er en forkortelse for C reaktiv protein. Den kan sammenlignes lidt med den velkendte ”blodsænkning”. CRP måles på en dråbe fingerblod, og svaret kan aflæses på få minutter. Er blodprøven forhøjet, taler det for bihulebetændelse, medens en normal desværre ikke altid kan udelukke bihulebetændelse. Under alle omstændigheder er det et godt redskab for lægen, når diagnosen skal stilles.

Behandling af bihulebetændelse
Behandlingen går ud på at afkorte sygdomsforløbet og nedsætte risikoen for komplikationer til sygdommen. Sidstnævnte er meget sjældne her i Danmark og spiller derfor ingen nævneværdig rolle. Undersøgelser har vist, at almindelig penicillin indgivet i 7 dage effektivt kan afkorte sygdomsforløbet, og denne effekt indtræder allerede efter 3 dages behandling. Samme undersøgelse viste også, at effekten kun kunne påvises hos de patienter, der havde mange smerter.

Der findes ikke andre effektive behandlinger til at afkorte sygdommen. Brug af næsedråber, der kan købes i håndkøb, og som giver ”luft” i næsen, og medicin, som anvendes til høfeber, har desværre ikke nogen påviselig effekt på sygdomsforløbet.

Jens Georg Hansen
Praktiserende læge
Revideret september 2009
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2010 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S