Bihulebetændelse hos voksne

Hvad er bihulerne? 
Bihulerne omfatter kæbehuler, pandehuler og nogle små huler i toppen af næsen, der kaldes sibensog kilebenshulerne. Pandehulerne udvikles i løbet af barndommen, medens vi fødes med de øvrige bihuler. Som navnet siger, drejer det sig om små hulrum i kraniet. Bihulerne har betydning for stemmens klang ved at tjene som resonansrum. Men de har også en byggeteknisk funktion, idet de indgår i opbygningen af kraniet, der således bliver relativt lettere, når der indgår luftfyldte rum i konstruktionen.


Hvorfor får man bihulebetændelse 
Bihulerne er under normale omstændigheder fyldt med atmosfærisk luft, der frit cirkulerer ud og ind gennem nogle kanaler, der alle munder ud i næsen. Hvis kanalerne lukkes af en eller anden grund, opstår der imidlertid problemer inde i bihulerne. Den hyppigste årsag hertil er en forkølelse, men allergi kan også spille en rolle. Ved forkølelse hæver slimhinden i næsen, og luftpassagen ud til bihulerne forstyrres. Det samme sker, når man får en allergisk snue, f.eks. forår eller sommer, på grund af pollen.
Det betyder, at iltindholdet i hulerne falder, medens indholdet af kultveilte stiger. Denne ændring medfører, at surhedsgraden (pH) ændres i slimen, og samtidig bremses bevægeligheden af de små fimrehår, der sidder på overfladecellerne, og som normalt er med til at rense bihulerne for urenheder. Nu er den fine balance, som der normalt er i bihulerne, ændret, og derved skabes der mulighed for, at bakterier og virus kan trænge ind fra næsen og starte en betændelse i en eller flere bihuler. Man ved ikke, hvorfor en forkølelse nogle gange medfører bihulebetændelse og andre gange ikke.

Selv om det er nærliggende at forestille sig, at for eksempel næsepolypper, skæv næseskillevæg, allergi eller rygning kan være risikofaktorer, er det ikke bevist, at bihulebetændelse optræder hyppigere hos disse grupper af patienter.


Symptomer på bihulebetændelse
Symptomerne på bihulebetændelse er meget varierende, og derfor er det ikke altid lige nemt at stille diagnosen. Det er ofte kvinder i 30-40-års alderen, der rammes af sygdommen. Årsagen hertil kendes ikke. Undersøgelser har vist, at det hyppigste symptom, der fører patienten til læge, er klager over smerter i en eller flere bihuler, der kan optræde tidligt (få dage) eller lidt senere (uge) i forløbet af en forkølelse. Derudover omfatter klagerne smerter i overmundstænderne og forværrelse af smerterne ved foroverbøjning, ligesom langvarig snot i næsen ofte nævnes. Selv om det er en infektion, ses der sjældent feber. Mere usikre udsagn er følgende: Jeg har haft det før, eller forkølelsen trækker ud. Sygdomsvarigheden er ubehandlet ca. 1-2 uger.

Sådan stilles diagnosen
Selv om sygdommen er hyppig, eksisterer der ikke en præcis måde at diagnosticere den på. Flere undersøgelser har vist, at sygdommen overdiagnosticeres i almen praksis, hvilket medfører unødvendig penicillin behandling. Diagnosen stilles dels på patientens udsagn, der altså er ret usikre, og dels på lægens undersøgelse af patienten. Bihulerne er vanskelige at undersøge, for lægen kan ikke kigge ind i dem, som man kan se ind i øret og se, om trommehinden er rød og betændt, eller i halsen for at se, om mandlerne er betændte. Lægen kan kigge op i næsen og se efter, om der kommer betændelse ud fra bihulerne, men det er svært at vurdere, medmindre man har specielt udstyr. Lægen kan også undersøge for trykømhed over bihulerne og ømhed af overmundstænder. En relativt simpel blodprøve, som de fleste læger kan udføre i deres praksis, kan derimod ofte hjælpe lægen, når diagnosen skal stilles. Blodprøven hedder CRP og er en forkortelse for C reaktiv protein. Den kan sammenlignes lidt med den velkendte "blodsænkning". CRP måles på en dråbe fingerblod, og svaret kan aflæses på få minutter. Er blodprøven forhøjet, taler det for bihulebetændelse, medens en normal desværre ikke altid kan udelukke bihulebetændelse. Under alle omstændigheder er det et godt redskab for lægen, når diagnosen skal stilles. De fleste tilfælde i almen praksis er af lettere karakter. I sjældne tilfælde har patienten derimod meget stærke symptomer, især smerter og høj feber, som kan kræve yderligere undersøgelser hos øre-næse-og hals specialist. I de tilfælde vil der ofte blive foretaget flere undersøgelser blandt andet med scanning, og efterfølgende punktur af kæbehulerne, som er en meget effektiv behandling, men også lidt ubehagelig for patienten, selv om indgrebet foretages i lokalbedøvelsen.

Behandling af bihulebetændelse
Behandlingen går ud på at afkorte sygdomsforløbet og nedsætte risikoen for komplikationer til sygdommen. Sidstnævnte er meget sjældne her i Danmark og spiller derfor ingen nævneværdig rolle. Undersøgelser har vist, at almindelig penicillin indgivet i 7 dage effektivt kan afkorte sygdomsforløbet, og denne effekt indtræder allerede efter 3 dages behandling. Samme undersøgelse viste også, at effekten kun kunne påvises hos de patienter, der havde mange smerter. Der findes ikke andre effektive behandlinger (med undtagelse
af kæbehulepunktur) til at afkorte sygdommen. Brug af næsedråber, der kan købes i håndkøb, og som giver "luft" i næsen, og medicin, som anvendes til høfeber, har desværre ikke nogen påviselig effekt på sygdomsforløbet.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.