Dårligt syn hos ældre

Nedsat syn er en hyppig klage hos ældre. Der er helt fredelige årsager til dette, men der er også årsager, hvor der er tale om en øjensygdom, som kan behandles. Visse tilstande skal behandles inden for en kort periode for at opnå det bedste resultat, men for andre øjensygdomme spiller tiden ingen rolle, hverken for mulighederne for behandling eller for det endelige resultat.

Dårligt syn er en subjektiv oplevelse, der dækker over forskellige synsfænomener. Visse øjensygdomme giver helt typiske synsgener, som næsten entydigt peger på en bestemt øjensygdom. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart præcist, hvordan synsgenerne opleves. Jo bedre beskrivelse af generne, jo lettere er det for læge og øjenlæge at få en opfattelse af, hvordan problemet skal håndteres. Det er også vigtigt at få en opfattelse af, hvor hurtigt en synsnedsættelse er indtruffet. Jo hastigere progression, jo mere haster det med at henvende sig til sin læge eller øjenlæge for at få vished, om tilstanden kan behandles, og i hvilken udstrækning det haster med en sådan behandling.

For den, der har problemet, er det ikke indlysende, om grunden til synsnedsættelsen kan eller ikke kan behandles, og tidsfaktorens rolle er ofte også uklar, og derfor er der en naturlig tendens til, at man altid ønsker sig hurtigt behandlet. Der er tilstande, hvor tidsfaktoren er kritisk, men det er vigtigt at forstå, at der er mange tilstande, hvor tidsfaktoren ingen rolle spiller for det endelige resultat, ligesom der er tilstande, hvor det bedste er at afvente, hvordan tilstanden udvikler sig.

Det er naturligt, at der hos den enkelte er usikkerhed om disse forhold. Denne usikkerhed kan kun undgås ved hjælp af grundig og kyndig information.

Briller
Briller er ofte nødvendige for et normalt syn, også hos ældre.
Man kan ikke regne med, at styrken i brilleglassene er konstant hele livet. Typisk opstår der i fyrreårsalderen behov for nærkorrektion i form af læsebriller. Det skyldes, at øjets linse ikke længere er tilstrækkelig elastisk til at kunne ændre form, så man kan se klart på nært hold. Symptomerne er ofte typiske og derfor velkendte af de fleste. Sløret syn på nært hold og træthed i øjnene ved læsning er de typiske symptomer. Dårligt syn kan være dårligt læsesyn, og manglende eller dårlige læsebriller er almindelig anledning. For svage læsebriller sidder typisk langt ude på næsen. Herved bliver læsebrillerne noget stærkere, og brillerne kompenserer derfor bedre for den manglende evne til, at øjet indstiller sig til en afstand tæt på. Typisk kompenserer kraftig belysning også for dårlige læsebriller, hvorfor krav om god belysning kan være et tegn på dårlige læsebriller. Den typiske forandring i brillestyrke hos den ældre er, at man bliver  mere nærsynet. Dette skyldes, at linsen vokser gennem livet. Denne vækst kan medføre en betydende grad af nærsynethed, som medfører sløret syn på afstand, men til gengæld ofte et bedre læsesyn.

Afklaring af, om der foreligger et behov for nye briller, indgår derfor som den første overvejelse ved nedsat syn også hos den ældre.

Grå stær
Grå stær er meget almindelig og skyldes uklarheder i øjets linse.
Øjets linse bliver hos alle mere uklar gennem livet. Dette giver normalt ikke gener, men uklarheden i linsen kan blive så betydende, at der kommer subjektive gener. Det klassiske symptom er sløret syn, men blænding i modlys er også helt typisk. Desuden kan man opleve dobbeltkontureret billede, hvilket ofte beskrives som dobbeltsyn. Dette dobbeltsyn er dog til stede, også når man lukker det andet øje. Hvis der er subjektive gener, kan man foretage en operation, der udskifter den uklare naturlige linse med en ny kunstig linse. Resultatet af behandlingen forværres ikke, selv om man venter med operation. Det er de subjektive gener, der er afgørende for, hvornår en grå stær skal opereres. Operation er normalt ukompliceret, men man må man regne med synstruende komplikationer hos 1-2 for hver 1000 øjne, der opereres.
Ikke umiddelbart synstruende komplikationer optræder typisk 10 gange hyppigere. En operation for grå stær medfører desuden en livslang øget risiko for nethindeløsning.

Operation anbefales derfor først når de subjektive gener er tilstrækkelige til at motivere disse risici.

Efterstær er betegnelsen for de uklarheder, der kan opstå omkring den nye linse. Sådanne uklarheder kan fjernes med en laserbehandling. Symptomer på efterstær ligner dem, man oplever, hvis man har grå stær.

Glaslegemet
Glaslegemet et en vandig gelelignende glasklar masse, der udfylder hulrummet mellem øjets linse og øjets nethinde. Glaslegemet er helt klart hos unge, men med alderen taber vi noget af denne gennemskinnelighed, og det opleves som uklarheder, der svæver rundt i synsfeltet. Disse uklarheder har en tendens til at optræde i den centrale del af synsfeltet. Derfor kan sådanne uklarheder være generende og påvirke synet. Langt de fleste uklarheder er dog helt fredelige og bør derfor ikke behandles. Man kan fjerne uklarheder ved et kirurgisk indgreb, der dog medfører nethindeløsning i omkring 5 af 100 operationer. Derfor foretages operationen sjældent.
Disse fredelige uklarheder skal adskilles fra alvorlige symptomer, som er pludseligt opståede uklarheder eller en pludselig øgning af uklarhederne. Hvis man oplever sådanne forandringer, eventuelt ledsaget af lysglimt, bør øjets nethinde undersøges. Symptomerne kan være et af de første tegn på en nethindeløsning, men er dog hyppigst helt fredelige. Alene en undersøgelse af nethinden kan afsløre symptomernes alvor.
Pludseligt opståede lysglimt med øget antal uklarheder bør derfor vurderes af øjenlæge.

Nethindeløsning
En nethindeløsning er en tilstand, der typisk begynder med pludselige symptomer i form af lysglimt og øget mængde uklarheder i synsfeltet. En nethindeløsning kan dog også være helt uden symptomer, og det er da typisk et påvirket syn, der leder tanken hen på en øjensygdom. Det typiske symptom for en nethindeløsning er en skygge i den perifere del af synsfeltet. I starten opleves skyggen som en gennemsigtig uklarhed, der efterhånden bliver mere mørk. Skyggen kan variere i størrelse og er typisk lidt mindre udtalt om morgenen. Skyggen breder sig ind mod den centrale del af synsfeltet over nogle dage. I starten er læsesynet derfor ikke påvirket, Det er vigtigt at reagere, inden dette er tilfældet. Når en nethindeløsning påvirker læsesynet, er læsesynet nemlig permanent tabt. Mere end halvdelen af patienter med nethindeløsning har påvirket læsesyn ved diagnosetidspunktet. Ukendskab til de klassiske symptomer er ofte anledningen. Behandlingen er operation, som gennemføres hurtigst muligt efter diagnosen, hvorfor diagnosen medfører akut henvisning til øjenafdeling. Disponerende faktorer for udvikling af nethindeløsning er tidligere operation for grå stær (katarakt), nærsynethed og tidligere slag mod øjet.

Blodprop i nethinden
Blodpropper i nethindens blodkar kan påvirke synet. Ofte rammes venesystemet, og dette kan medføre pludseligt påvirket syn. Disponerende faktorer er hjertekar sygdom og diabetes. Der er ingen behandling i det umiddelbare forløb, men det gælder om at forhindre yderligere problemer. Forløbet er meget varierende, og synet kan blive bedre af sig selv. Dog er der en klar tendens til, at jo større synsnedsættelse, jo dårligere er udsigt til bedring.

Blødning i glaslegemet
Pludseligt meget sløret syn, eventuelt med store formede uklarheder, er det typiske for en blødning i glaslegemet. Der er mange anledninger til blødning inde i øjet. Blødningen er derfor at betragte som et symptom på anden øjensygdom, der kan være synstruende. Øjenlægeundersøgelse er derfor indiceret ved første givne lejlighed.

Aldersrelaterede forandringer i nethinhdens gule plet (makula) kaldes AMD
AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration) er betegnelsen for typiske forandringer på nethindens centrale dele hos personer over 50 år. Sløret syn og påvirket læsesyn er typiske klager. Man skelner typisk mellem to former: den tørre og den våde AMD. Langt den hyppigste er den såkaldte tørre AMD. Denne form kan ikke behandles, men vi ved, at risikoen for at få AMD øges, hvis  man ryger. Arv spiller på en kompleks måde en væsentlig rolle for den enkeltes risiko. En kost rig på grønne grøntsager nedsætter risikoen noget, men det er helt uafklaret, om ændring af kost- og rygevaner har nogen positiv effekt, når man allerede har nedsat syn. Det er altså en god ide at spise sundt efter de allerede etablerede principper, undgå overvægt og undlade at ryge, vel at mærke lang tid inden man får tilstanden.

Pludselig forværring af synet gennem nogle uger og eventuelt oplevelse af, at lige linjer bliver bugtede, er de typiske tegn på en begyndende komplikation med nydannede blodkar under nethinden. Denne tilstand kaldes den våde AMD. Disse blodkar medfører en hævelse af nethinden, og de kan også medføre blødninger under nethinden. Begge dele medfører tab af syn i den centrale del af nethinden.

Den våde form er vigtig at erkende, da rettidig behandling kan bevare  et godt syn. Hvis tilstanden ikke behandles, kan man i mange tilfælde tabe hele den centrale del af synet. Om der er mulighed for behandling eller ikke, kan kun afgøres af  øjenlæge, og derfor bør en pludselig forværring af synet altid vurderes. Behandlingen for den våde form er injektion af medicin i øjet, hvilket aktuelt kun gennemføres på hospitaler. Dette indebærer ikke noget væsentligt ubehag, men en lille risiko for infektion.

Behandlingen er meget effektiv, men skal typisk gentages. Hvor ofte er individuelt, men typisk gentages injektioner med ugers til måneders mellemrum.
Disse gentagne injektioner kan stabilisere og eventuelt forbedre synet hos mange, men der er stadig mange, der mister syn på grund af  AMD.

Det er påvist, at visse former for AMD kan påvirkes gunstigt af særlige vitaminer og mineraler i meget høje doser. Disse præparater forhandles som håndkøbsmedicin, men bør ikke anvendes uden forudgående konsultation hos øjenlæge.
Det er nemlig ikke alle, der har nytte af denne behandling, og rådgivning
af eventuel nytte kan kun gives af øjenlæge.

Grøn stær
Grøn stær - glaucom - medfører tab af det perifere syn.

Grøn stær er en almindelig tilstand, idet man regner med, at 1-2 % af den danske befolkning har tilstanden. Det er en snigende og fremadskridende øjensygdom, som er karakteriseret af, at synsfeltet indskrænkes. Der er typisk ingen smerter eller andet ubehag, der kan lede tanken hen på en øjensygdom, idet både synsstyrke og læsesyn er upåvirket. Det er nemlig det perifere syn, der påvirkes. Denne synsforstyrrelse erkendes dårligt og sent, og derfor regner man med, at der er mange med grøn stær, der ikke er i behandling.

Den største risikofaktor for udvikling af grøn stær er forhøjet øjentryk. Risikoen for grøn stær stiger med alderen. Man regner med, at 1 % af alle i 40-års alderen har tilstanden, men dette tal stiger til 3% i 80-års alderen. Arv spiller en stor rolle for ens risiko, så hvis der er grøn stær i familien, bør man få sine øjne kontrolleret fra 40-års alderen, da grøn stær i familien øger ens risiko til omkring 10%.

Man mærker ikke direkte det dårlige synsfelt, men typiske klager i forbindelse med et indskrænket synsfelt er, at man føler sig usikker og går ind i ting. Ligeledes er det svært at gå på trapper og se fortovskanter. Disse klager er almindelige hos ældre af andre årsager, men sådanne gener bør vække mistanke om, at synsfeltet kan være dårligt. Den enkeltes evne til at se til siderne kan let undersøges. Den skade på synsfeltet, der er sket, kan ikke repareres, og behandling kan derfor udelukkende forhindre en yderligere forværring.
Den eneste kendte behandling er sænkning af øjentrykket. Dette sker normalt med øjendråber, som skal tages dagligt og somme tider flere gange dagligt. Da øjentrykket vender tilbage til det oprindelige og for høje niveau uden øjendråber, er der tale om en livslang behandling.

Muskelgigt
Muskelgigt kan medføre dårligt syn. Ømhed og stivhed i nakke og skuldermuskler samt overarme og lår er karakteristisk for den tilstand, der kaldes muskelgigt eller polymyalgia rheumatica. Tilstanden ledsages typisk af træthed, manglende appetit og lette febersymptomer. Tilstanden er omtalt side 45, men tilstanden medfører risiko for synstab, hvorfor sygdommen også omtales i dette afsnit.

Symptomerne kan være helt typiske, men kan også være meget beskedne, hvilket gør det svært at komme i tanke om tilstanden, men selv med beskedne symptomer kan der være risiko for synstab.

Alle mennesker over 60 år, der over kort tid oplever dårligt syn, kan have denne tilstand. Er synstabet ledsaget af utilpashed, ømhed i tindingeregionen og gener fra muskler og led, bør denne tilstand altid overvejes. Ubehandlet kan tilstanden udvikle sig til blindhed, men med rettidig behandling kan denne komplikation næsten altid undgås.

Diabetes mellitus - sukkersyge
Diabetes er betegnelsen for flere forskellige tilstande, der har det til fælles, at man ikke kan holde sukkerindholdet i organismen på et passende niveau. Både for lavt og for højt sukkerniveau tåles dårligt, men mens vi normalt mærker et lavt indhold, mærker vi ikke nødvendigvis et sukkerindhold, der er for højt. Dette er særligt karakteristisk for den form, man kalder type 2-diabetes eller aldersdiabetes, som er langt den hyppigste form. Da denne tilstand længe er uden symptomer, skønner man, at kun omkring halvdelen af denne gruppe er erkendt. Det er derfor vigtigt at være bekendt med risikofaktorer for denne tilstand, som er overvægt og manglende motion. Der er også en arvelig komponent.

Type 2-diabetes kan medføre nedsat syn
Diabetes er hyppigt forekommende, men samtidigt ofte overset. Dette indebærer, at mange har høje blodsukkerværdier gennem lang tid. Nedsat syn kan være det første tegn på diabetes, og ved nedsat syn bør man derfor tænke på denne tilstand. Dette særligt, hvis man opfylder nogle af risikofaktorerne.

Traditionelt opfattes type 2-diabetes som noget, der optræder i høj alder, men sygdommen optræder allerede i teenagealderen, og alvorlige synsproblemer er set allerede fra midten af tyveårsalderen.

Det høje blodsukker medfører en skade på nethindens kar. Dette udløser to alvorlige øjenproblemer: utætte blodkar i nethinden og dårlig iltforsyning til nethinden. Når de ellers normalt næsten helt tætte blodkar i nethinden bliver utætte, medfører det en væskeansamling og hævelse i nethinden specielt i nethindens gule plet. En hævelse her vil påvirke synet. Typiske klager er sløret syn, og nedsat læsesyn. Tilstanden er langsomt fremadskridende, men det er vigtigt at huske, at behandling som regel kun kan standse en forværring. Et allerede nedsat syn kan således som regel ikke bedres. Behandlingen er optimering af både blodsukker og blodtryk, og i visse tilfælde kan tilstanden påvirkes med laserbehandling. Senest er der kommet andre muligheder for behandling af hævelse på nethinden i form af indsprøjtning af lægemiddel i øjet, men behandlingsprincipperne for denne specielle form for behandling er ikke endeligt fastlagt.

Selv om væskeophobning er den typiske anledning til nedsat syn, kan type 2-diabetes patienten udvikle de øjenkomplikationer, der ses hos type  1 diabetikeren. Dårlig iltforsyning til nethinden kan medføre vækst af nye blodkar og bindevæv. Dette kan lede til blødninger inde i øjet, og bindevævet kan trække i nethinden, så man af den grund mister synet.
God regulering af blodsukker og blodtryk er meget væsentligt i det lange perspektiv for at undgå synstab, men normalt tilråder man en langsom nedregulering af
blodsukkerniveauet i blodet, hvis der er mistanke om, at der længe har været et højt blodsukkerniveau. For hurtig nedregulering kan nemlig i visse tilfælde medføre en forværring af øjenskaden.

Øjenkomplikationer ved type 2-diabetes kan mindskes eller undgås ved tidlig diagnose. Vær derfor opmærksom på tilstanden, hvis man har risikofaktorer, og prøv at påvirke de risikofaktorer, man kan påvirke, nemlig vægt og motion.


Briller
Oplevelse af nedsat syn kan skyldes, at man behøver nye briller. Der foreligger kun et nedsat syn, hvis synet ikke kan normaliseres med briller. Behov for briller er et normalt fænomen. Desuden mister alle evnen til at indstille øjet til nær afstand med alderen. Dette kompenseres let med læsebriller.

Grå stær
Uklar linse giver sløret syn og blændings gener. Typisk langsomt indtrædende gener. Operation bør først overvejes, når der er subjektive gener, der står i et rimeligt forhold til risiko ved operation.

Glaslegeme
Bevægelige uklarheder skyldes uklarheder i glaslegemet. Disse kan
være generende, men bør accepteres, da kirurgisk behandling er forbundet med en risiko. Pludseligt opståede uklarheder og  lysglimt kan være tegn på nethindeløsning.

Nethindeløsning
Pludseligt opståede uklarheder eventuelt ledsaget af lysglimt er typiske symptomer sammen med uklarhed og skyggefornemmelse i det perifere synsfelt. Behandling er næsten altid kirurgisk.

Blodprop i nethinden
Varierende grader af synsnedsættelse, der kan være meget udtalt. Den korrekte diagnose stilles af øjenlæge. Ingen umiddelbar behandling hjælper.

Blødning i glaslegemet
Pludseligt sløret syn eventuelt med store formede uklarheder. Årsagen skal findes, da blødning i glaslegemet kan være det første symptom på en synstruende øjensygdom.

AMD
Sløret syn og bugtede linjer over uger er typiske symptomer på aldersrelateret makuladegeneration (AMD) af den type, der kan behandles. Det er derfor vigtigt at reagere ved sådanne symptomer. De fleste øjne med AMD kan dog stadig ikke behandles.

Grøn stær
Risiko for grøn stær øges med alder, og blandt ældre er hyppigheden 3 %. Hvis nogen i familien har grøn stær, øges risikoen yderligere. Der er ingen smerter eller andre øjensymptomer.

Muskelgigt
Sløret syn på et eller begge øjne ledsaget af gener fra nakke og skulderregion ledsaget af træthed, appetitløshed og let temperaturforhøjelse er typiske symptomer på muskelgigt. Muskelgigt kan medføre blindhed. Det er derfor en vigtig tilstand at have i tankerne ved alle pludseligt opståede tilfælde med nedsat syn.

Diabetes
Nedsat syn kan være første tegn på diabetes. Overvægt, manglende motion og familiær disposition er risikofaktorer. Tidlig diagnose mindsker risiko for synsnedsættelse.

Hvad kan man selv gøre for at bevare et godt syn?

• Undlad at ryge eller hold op med at ryge. Rygning medfører klart øget risiko for AMD.
• Udgå overvægt. Overvægt øger dramatisk ens risiko for at udvikle diabetes. Der er ligeledes en øget risiko for AMD.
• Spis sundt. Kost med mange grønne grøntsager og flerumættede fedtsyrer medfører mindre risiko for AMD. Sund kost gør det lettere at holde vægten.
• Rigelig motion. Motion gør det lettere at holde en normal vægt. Derved mindskes ens risiko for at udvikle diabetes. AMD er også koblet til overvægt.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.