Urolige ben - Restless Legs Syndrome RLS

Restless Legs Syndrome RLS

Hvad er sygdommen?
Op til 5-10% af befolkningen lider af Restless Legs Syndrome, forkortet RLS. I dag er sygdommen desværre fortsat ofte overset.

Sygdommen kan være svært invaliderende og påvirke patienternes livskvalitet betydeligt.
RLS er karakteriseret ved en uimodståelig trang til at bevæge benene ledsaget af en kriblende, krablende, sovende, brændende og undertiden stærkt smertende følelse dybt inde
i det ene eller i begge ben. Symptomerne forværres eller opstår kun i hvile, og der er normalt en typisk døgnvariation, idet symptomerne er værst aften og nat. Den hyppigste klage ved RLS er derfor forstyrret nattesøvn og dagtræthed.
RLS diagnosticeres som regel hos midaldrende personer, men mange mennesker kan spore deres RLSsymptomer tilbage til barndommen. Der blev det kaldt "vokseværk", eller barnet blev kaldt "hyperaktivt", da  det var ude af stand til at sidde stille, f.eks. i skolen. Hyppigheden af RLS stiger stærkt med alderen.
Inden for de senere år har videnskabelige undersøgelser vist, at behandling med nyere Parkinsonmedicin i små doser kan dæmpe symptomerne ganske betydeligt hos langt de fleste personer med RLS. Som følge heraf er der samtidigt kommet mere fokus på lidelsen.

Hvorfor får man sygdommen?
Forskningen har indtil nu ikke med sikkerhed kunnet påvise årsagen til RLS, og man ved fortsat ikke, om lidelsen er lokaliseret i centralnervesystemet, i rygmarven eller i de perifere nerver. Måske drejer det sig om manglende hæmning af signaler fra centralnervesystemet. Undersøgelser tyder på, at signalstoffet dopamin er involveret. Det samme stof har betydning ved Parkinsons sygdom, hvilket forklarer, at præparater, som påvirker dopaminsystemet, og som bruges til behandling af Parkinsons sygdom, også har effekt ved RLS. Desuden mener man nu, at jernstofskiftet også er involveret i udviklingen af RLS, da jern er en "byggesten" til dopamin.

Personer med RLS har ikke øget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom. Personer med Parkinsons sygdom har hyppigere RLS end raske personer.

Hvordan føles sygdommen?
De fire diagnostiske kriterier, som alle skal være opfyldt, for at diagnosen RLS kan stilles:
1. Behov for at røre et eller flere lemmer pga. spontant optrædende følelse af ubehag i disse.
2. Symptomerne opstår eller forværres kun i hvile. Fysisk aktivitet giver lokal lindring.
3. Man er ude af stand til at være helt stille med kropsdelen, når besværet opstår.
4. Symptomerne forværres om aftenen og/eller om natten. Symptomerne ved RLS gør indsovning og selve søvnen besværet. Ca. 80% af dem, som lider af RLS, har også PLMS (periodic limb movements in sleep), dvs. periodiske bevægelser i arme og ben under søvn. Det kan dreje sig om rykninger i musklerne eller regelrette benspark, som vanligvis kommer med et tidsinterval på 20 til 30 sekunder af og til i løbet af natten og gør, at man vågner op. Der skal være mindst fire af sådanne registrerede bevægelser efter hinanden, for at man kalder det PLMS.

Hvad kan man selv gøre?
Hvis der findes en tilgrundliggende årsag til RLS, dvs. at patienten har sekundær RLS, skal disse årsager selvfølgelig behandles. Det kan dreje sig om:

• Tilskud af jern, B12-vitamin eller folinsyre, hvilket kan være nok til at få symptomerne til at forsvinde.
• Hvis årsagen er behandling med et bestemt medicinsk præparat, som har RLS som bivirkning, skal behandlingen efter samråd med lægen ændres.
• Livsstilsændring kan være nødvendig. Sørg for at spise en sund kost og undgå så vidt mulig drikke, der indeholder koffein. Det kan dreje sig om kaffe, the  og visse læskedrikke såsom cola. Alkohol og tobak forværrer RLS, hvorfor tilbageholdenhed hermed anbefales.
• Træthed og søvnighed forværrer også RLS-symptomerne, hvorfor disse kan lindres ved at sørge for at få en god søvn. Find den søvnrytme, der passer dig bedst. Lav et par minutters forsigtig træning inden sengetid f.eks. på en motionscykel, men undgå kraftig fysisk aktivitet, lige inden du går i seng, da det øger RLS-symptomerne og forstyrrer søvnrytmen. Gå i seng og stå op på samme tid hver dag og sørg for at være udhvilet. Soveværelset skal være køligt, stille og indrettet behageligt.
• Aktiviteter, som du kan styre selv, og som du ved virker, f.eks. gåture, udstrækning, et varmt eller koldt bad, massage af det område, du har symptomer fra, varme eller kolde pakninger, akupunktur, afslapningsteknikker såsom biofeedback, meditation eller yoga kan dæmpe symptomerne. I perioder, hvor du er nødt til at sidde stille, f.eks. under transport, kan det være en fordel at have tankerne aktivt engageret i en spændende bog, computerspil, håndarbejde eller i en diskussion med andre.

Hvordan stiller lægen diagnosen?
Med sine klassiske symptomer stilles diagnosen RLS ved en gennemgang af din sygehistorie. Efter at have udelukket andre sygdomsårsager til dine symptomer (se nedenfor) kan lægen stille RLS-diagnosen ud fra beskrivelsen af dine gener. Der findes i dag ingen specifik undersøgelse såsom blodprøve eller røntgenundersøgelse, som kan stille diagnosen.

Diagnosen PLMS stilles ved hjælp af søvnregistrering (polysomnografi), hvorved menes en hel nats registrering af hjerneaktivitet, kaldet elektroencephalografi (EEG),
muskelspænding og benbevægelser, kaldet elektromyografi (EMG), øjenbevægelser, kaldet elektrookulografi (EOG) samt vejtrækningen (for at udelukke søvnapnø, dvs. udsættende vejrtrækning under søvn).
Det er vigtigt, at lægen udelukker andre (sygdoms-) tilstande, som kan ligne eller give anledning til RLS, såkaldt sekundær RLS.
F.eks.:

• Jerneller vitaminmangel.
• Nedsat nyrefunktion.
• Diabetes.
• Natlige lægkramper.
• Graviditet.
• Dårligt kredsløb.
• Åreknuder.
• Nervebetændelse.
• Ryglidelser.
• Slidgigt og leddegigt.
• Bivirkninger ved nogle medicinske præparater.

Desuden kræves det for at kunne stille diagnosen RLS, at den neurologiske undersøgelse, som lægen foretager, er normal.

RLS kan være arvelig
Hvis du har "rigtig", dvs. primær eller idiopatisk RLS, er det også sandsynligt, at en af dine forældre, eventuelle søskende og/eller børn har lidelsen i mere eller mindre grad. RLS nedarves i et mønster, der hedder autosomal dominant.
Det betyder, at lidelsen nedarves via andre kromosomer end kønskromosomerne, og at der i hver generation af familien vil være personer med RLS. Forskere har fundet områder på forskellige kromosomer med betydning for, om man får RLS, men det præcise arvemønster og alle involverede gener kendes endnu ikke.

Sekundær RLS
Hvis der findes en kendt årsag til din RLS, kaldes det sekundær RLS. Sekundær RLS udvikles som regel hurtigere end primær RLS og opstår oftest, efter du er fyldt 45 år.

Udsigter for fremtiden:
Der forskes fortsat meget i RLS, og der er således udsigt til, at man i den nærmeste fremtid bliver endnu klogere på årsagen til RLS og måske derfor kan behandle sygdommen endnu mere specifikt.

Med de nye behandlingsmuligheder med Parkinson-medicin, som virker hurtigt og effektivt i små doser hos langt de fleste, må man håbe, at endnu flere læger i fremtiden bliver fortrolige med behandlingen og dermed udbreder kendskabet til sygdommen og behandlingsmulighederne.

Hvordan behandles RLS?
Såfremt ovennævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkeligt til at dæmpe symptomerne tilfredsstillende, kan det være nødvendigt med medicinsk behandling. Ca. 1/3 af alle med RLS har symptomer i så udtalt grad, at de har behov for medicinsk behandling for at dæmpe symptomerne.

Patienternes hyppigste klage er forud for behandlingsstart dårlig søvnkvalitet med afbrudt nattesøvn og derfor dagtræthed. Tilstanden kan ikke behandles kirurgisk.

Hvilken medicin anvendes?
De anvendte lægemidler tilhører fire hovedgrupper:
1. Lægemidler, som virker via dopamin receptorerne.
2. Beroligende medicin.
3. Smertestillende medicin.
4. Antiepilepsi medicin.
Hvert af disse lægemidler har deres egne fordele, begrænsninger og bivirkningsprofil. Hvilket lægemiddel der skønnes bedst egnet, er individuelt, men afhænger bl.a. af tidsmønsteret i symptomerne og symptomernes sværhedsgrad.

1. Lægemidler, som virker via dopamin receptorerne
Eftersom påvirkning af dopaminsystemet anses som en væsentlig faktor i udviklingen af RLS, er dopaminerge midler førstehånds præparatvalg. Levodopa-præparater har først været afprøvet og virker hos nogle patienter. Levodopa omdannes i hjernen til dopamin. Ved behandling med levodopa gives symptomlindring, således at man kan sove
om natten, men rastløsheden kan samtidigt forværres og starte tidligere på dagen (augmentation) eller forstærkes tidligere om morgenen, når effekten er væk pga. af en meget kort halveringstid for stoffet (ca. 2 timer). Risikoen for disse problemer forværres med stigende doser, hvorfor man helst skal holde sig under  200 mg levodopa i døgnet.

Nyere præparater, de såkaldte dopaminreceptor-agonister, som stimulerer dopaminreceptorerne, har nu også vist sig endnu mere effektive i små doser og med få bivirkninger. Det drejer sig f.eks. om Requip (ropinirol), Sifrol (pramipexol) og depotplasteret NeuPro (rotigotine). De nye formuleringer Requip Depot og Sifrol Depot tabletter kan med fordel anvendes i små doser til personer med RLS-gener i en stor del af døgnet. Nye patienter sættes ikke længere i behandling med dopaminreceptor-agonisterne Cabaser (cabergolin) og Permax (pergolid) pga. deres risiko for udvikling af fibrose (bindevævsdannelse) i lunger og hjerte.

2. Beroligende medicin Beroligende eller søvngivende midler, f.eks. Rivotril (clonazepam) er effektive til at lindre de natlige RLS-symptomer. De kan anvendes sammen med dopaminerge stoffer til personer med overvejende natligt besvær. Der er risiko for medicinafhængighed, og sedativa skal anvendes med forsigtighed til ældre.

3. Smertestillende medicin
I denne gruppe er opioider, som anvendes især ved sværere symptomer. De virker også beroligende og kan være afhængighedsskabende. Det anbefales ikke at tage disse præparater sammen med alkohol.

4. Antiepilepsi medicin
Flere præparater til behandling af epilepsi virker også mod smerter i den perifere del af nervesystemet, f.eks. i benene. Gabapentin er mest brugt. Evt. kan Lyrica (pregabalin) også forsøges. De fleste præparater skal trappes langsomt op i dosis.

Som omtalt ovenfor kan du selv gøre meget for at dæmpe dine RLS-symptomer, og det hjælper også at tale med ligestillede herom. På den måde kan mange undgå farmakologisk behandling. Men såfremt en sådan behandling er nødvendig, går der som regel et stykke tid, før lægen finder det bedste præparat - måske en kombination af flere præparater i lave doser - til netop dig. Mange patienter kan i symptomfri perioder pausere med medicinen eller kun tage den efter behov. Med tiden kan ændring i medicinen  blive nødvendig, hvis man oplever aftagende effekt. De fleste personer med primær RLS vil opleve, at symptomerne langsomt bliver værre med årene, dog med en vis variation.

Vil du vide mere?
Netdoktor:
www.netdoktor.dk

Patientforeningens hjemmeside:
www.restlesslegs.dk

Hjemmesiden:
www.uroibenene.dk

Nordic Restless Legs Study Group:
www.rlsstudygroup.org

Restless Legs Syndrome Foundation:
www.rls.org

Dansk Søvnselskab:
www.dsrs.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.