Søvn og søvnproblemer

Søvn er nødvendig for at genopbygge både den fysiske og den psykiske form. Livskvaliteten nedsættes, hvis man sover dårligt gennem længere tid.

Søvnmangel medfører træthed og uoplagthed. Det kan medføre dårligt humør, en ændret følelsesmæssig og social adfærd og en nedsat arbejdsevne, som giver risiko for fejl og forkerte beslutninger. Søvnmangel har derfor så stor betydning for den enkelte og samfundet som helhed, at det er vigtigt at gøre noget ved det. Søvnbehovet er forskelligt. Det vigtigste er, at man sover, til man føler sig udhvilet. Nogle har brug for 9, andre kan nøjes med 6 timer. Begge dele er lige ?normalt?, hvis man er udhvilet om morgenen og ikke føler sig abnormt træt i hverdagen. Søvnvaner grundlægges allerede i barnealderen.

Nogle har haft de dårlige søvnvaner i mange år, og det tager tid at forandre disse. For at man kan ændre på vanerne, er det nødvendigt at kende de gode søvnvaner.

Den normale søvn
En normal nats søvn består af tre forskellige søvnfaser:

Overfladisk søvn, dyb søvn og drømmesøvnen.

Drømmesøvnen kaldes også REM søvn, fordi man i denne fase har hurtige øjenbevægelser (Rapid Eye Movements). Indsovningstiden er normalt 5-10 minutter. Søvnen starter med en overfladisk søvn, og efter 10-20 minutter udvikles gradvist den dybe søvn. Efter ca. 90 min. søvn kommer drømmesøvnen. Derefter gentages mønstret: overfladisk søvn, dyb søvn og drømmesøvn. Den sidste halvdel af natten sover man oftest kun overfladisk søvn afbrudt af drømmesøvn. Den dybe søvn er den finest regulerede del af søvnen. Hvis det er meget længe siden, man har sovet, eller hvis man er meget træt, sover man mere dyb søvn. Den dybe søvn kommer lige efter, man er faldet i søvn. Det er, som om kroppen vil være sikker på at få den. Den dybe søvn har betydning for den fysiske genopbyggelse, og drømmesøvnen har nok betydning for vores psykiske genopbyggelse.

Årsager til søvnbesvær
Søvnbesvær kan ses som led i medicinsk eller psykiatrisk sygdom, men det kan også være en selvstændig lidelse. 
Tidligere har det været en opfattelse, at den dårlige sover blot var en person, som ikke kunne koncentrere sig om/?tage sig sammen til? at falde i søvn. Nyere undersøgelser tyder på, at der under søvn i visse områder af hjernen er forskel på aktiviteten hos gode og dårlige sovere. Således er vores søvn og søvnkvalitet måske arveligt bestemt, hvilket først nu er ved at blive erkendt.

Længerevarende dårlig søvn giver en øget risiko for udvikling af f.eks. en depression, men måske også for hjertesygdom, hormonforstyrrelser  og andet.

Helbredsproblemer kan forstyrre søvnen. Af disse kan nævnes smerter, vandladnings­ problemer, lungesygdom som astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), nedsat hjertefunktion, nyresygdom, Parkinson sygdom, angst og depression og mange andre. Søvnen bliver bedst, hvis disse sygdomme behandles bedst muligt. Tal med din praktiserende læge om dette. Mange slags medicin kan forstyrre søvnen. Gennemgå medicinen med din praktiserende læge. Søvnsygdomme som uro i benene (restless legs), døgnrytmeforstyrrelser (f.eks. natarbejde), uregelmæssig snorken (søvnapnø) forstyrrer søvnen på forskellig vis. Det kræver ofte hjælp af specielt søvninteresserede læger at få behandlet disse tilstande.

Søvn og vægtøgning
I helt nye undersøgelser diskuteres, om nedsat søvn (sovetid) og evt. søvnens tid på natten (A- og B-mennesker) kan medføre vægtøgning. Børn 9-16 år, som går sent i seng og står sent op, vejer mere end børn, der står tidligt op og går tidligt i seng.

Børnene, der går sent i seng, bruger mere tid foran skærm (TV og computer) end børn, der går tidligt i seng. Væksthormon udskilles mest om natten og signalstoffet melatonin findes også i højest koncentration om natten. Indsovnings­ tidspunkt og søvnlængde kan betyde noget for udskillelsen af disse og andre stoffer. Forhold som madvaner, fysisk aktivitet m.v. har selvfølgelig også afgørende betydning. Voksne med kort sovetid er måske mere tilbøjelige til at spise for meget og og spise hurtige tomme kalorier (snacks, kager, færdiglavet mad mv), måske fordi de er søvnige. Årsagen til den korte sovetid kan være overbelastning og stress på arbejdet eller i hjemmet. 
Der findes formentlig ikke en simpel sammenhæng mellem søvnkvalitet, sovetid og tilbøjelighed til overvægt. Men i en tid, hvor antallet af overvægtige stiger og samfundet forventes at have 24 timers vågentid, er det måske endnu vigtigere, at vi sørger for en god og tilstrækkelig søvn. Mange substanser i kroppen ændres, hvis søvnen nedsættes eller forstyrres. Det kan ikke undgås at have betydning for udvikling af overvægt, stress, sygdomme, m.v.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.