Kroniske smerter

I Danmark lider 20% af den voksne del af befolkningen af vedvarende, også kaldet kroniske smerter. Dette tal er i overensstemmelse med alle andre vestlige lande og giver anledning til store omkostninger, både for det enkelte individ men også for samfundet. Smerter er en individuel oplevelse af fysisk ubehag. Den måde, det enkelte menneske opfatter smerte på, er meget forskellig afhængig af individets personlighed, erfaring, køn, alder, kultur og psykisk tilstand. 
Smerte er i princippet et faresignal med en beskyttende funktion for vores overlevelse, derfor opdager vi skader på kroppen.

• Smerter er en individuel oplevelse af fysisk ubehag.
• Kroniske smerter defineres som smerter, der har varet mere end 6 måneder.

Smertetyper

Der findes 3 hovedgrupper af smertetyper

1) Smerter, som opstår i forbindelse med vævsskade (nociceptive smerter), f.eks. ved et brækket ben, blindtarmsbetændelse, slidgigt i hofteog knæled eller ryg. I disse situationer klager patienterne typisk over borende, murrende, måske tandpineagtige smerter. Denne smertetype er akut og forsvinder, efterhånden som skaden heles.

2) Ner vesmerter (neurogene smerter), der skyldes sygdom eller skade på selve ner verne eller i centralner vesystemet.
Sådanne smerter kan forekomme hos patienter med sukkersyge, helvedesild, dårligt blodomløb, efter blodprop eller blødning i hjernen, diskusprolaps, efter amputation (i form af fantomsmerter) eller efter anden operation. Her vil patienten sædvanligvis klage over brændende, sviende, stikkende, jagende smerter (som elektriske stød), og der vil ofte være føleforstyrrelser af huden som nedsat følesans eller overfølsomhed for let berøring, evt. stik eller kulde.

3) En tredie type kroniske smerter er kroniske smerter, der skyldes forandringer eller skader i en persons måde at registrere smerter på. Det vil sige, at hjernen opfatter nogle signaler som smerter, selv om der måske ikke umiddelbart er nogen ny vævsskade. Mekanismen kaldes central sensibilisering, hvor man får øget følsomhed af ner vecellerne i r ygmar ven og i hjernen. Denne type kan opstå ved gentagne episoder af akutte vævsskadesmerter eller efter nerveskade. Denne type ses typisk hos patienter med fibromyalgi og efter piskesmældsskade.

Sociale og psykiske/eksistentielle problemer kan virke forværrende på smerteoplevelsen og være med til at vedligeholde smertetilstanden. I nogle tilfælde kan sociale og psykiske/ eksistentielle problemer i sig selv resultere i smerter, hvor der ikke er egentlige fysiske forandringer at finde ved de nuværende undersøgelsesmetoder. Den enkelte patient kan sagtens have en smertetilstand, som er en kombination af de nævnte 3 hovedtyper.

Patienten med langvarige/kroniske smerter
Mens den akutte smerte er et advarselssignal, som skal sikre os mod yderligere skade, kan det være svært at få øje på noget biologisk formål med kroniske smerter. Ofte er der ikke længere objektive tegn på skade eller sygdom. En smertetilstand anses for kronisk, når den har varet i mere end 6 måneder.
Kroniske eller vedvarende smertetilstande kan, som anført ovenfor, opstå på forskellig vis og som ofte er kombinerede med hinanden:

• Ved fortsat, dvs. gentagen vævsskade, eksempelvis ved leddegigt.
• Ved nervebeskadigelse, hvorved der kan opstå neurogene smerter (nervesmerter).
• Som følge af central sensibilisering, jf. pkt. 3 ovenfor.
• Muskelspændingstilstande kan opstå selvstændigt ved fejl eller overbelastning af kroppen, f.eks. ved forkerte arbejdsstillinger, men kan også være en følge af allerede eksisterende smerter, og som bidrager til de samlede smerter. Disse forværres yderligere af enhver form for psykisk eller social stress.

Kroniske smerter er meget belastende for patientens fysiske, psykiske og sociale situation og får tit følge af ledsagesymptomer.

Hyppige ledsagesymptomer ved kroniske smerter:

• Forstemthed eller depression.
• Ængstelse eller decideret angst.
• Søvnforstyrrelser.
• Tarmforstyrrelser som f.eks. forstoppelse.
• Vrede.
• Mistro.
• Isolationstendens i forhold til familien og omgangskredsen.
• Nedsat aktivitetsniveau.
• Tab af arbejde.
• Dårlig hukommelse og koncentrationsevne.

Disse følgevirkninger betyder øget fysisk og psykisk stress, der i mange tilfælde kan virke forstærkende på smerteoplevelsen eller ligefrem fremkalde yderligere smerteproblemer. Herved er opstået en ond cirkel, som patienten selv ikke har kræfter og indsigt til at bryde ud af.

Behandlingsprincipper
At smerterne er langvarige/kroniske, betyder for mange patienters vedkommende, at smerterne i værste fald bliver livsvarige. Men heldigvis kan mange patienter hjælpes til at leve et tilfredsstillende liv trods smerterne. Man skal altså lære at leve med og acceptere smerterne. Først og fremmest må patienten søge at tage kontrollen over sin situation, finde metoder til at styre smerterne i dagligdagen og begrænse deres skadelige følgevirkninger. Det skal ikke være smerterne, der styrer patienten. Patientens praktiserende læge er den nærmeste hjælper og bør være patientens rådgiver. Den praktiserende læge kan eventuelt søge yderligere hjælp i et af landets tværfaglige smertecentre eller smerteklinikker, såfremt der er behov herfor.

Medicinsk og anden behandling
Den medicinske behandling retter sig mod smertetypen:
1. Vævsskade: Paracetamol, gigtmedicin, svage eller stærke morfinlignende stoffer, evt. i kombination. Hertil kommer såkaldt stimulationsbehandling som akupunktur eller transkutan nervestimulation (TNS eller TENS).
Ved sidstnævnte søger man at aktivere det smertehæmmende system ved at påføre en svag ikke-smertefuld strøm på huden via små selvklæbende elektroder.
2. Nerveskade: Visse morfinlignende stoffer, men mere typisk depressionsmedicin og epilepsimedicin, evt. i kombination. Hertil kommer stimulationsbehandling, bedst i form af TNS.
3. Smerter domineret af psykologiske og/eller sociale problemer: Her vil medicin sædvanligvis ikke hjælpe, men snarere give anledning til bivirkninger i form af hjernepåvirkning. Desuden bør man undgå indtagelse af alkohol og sløvende medicin.
Ved kroniske smerter vil medicinsk behandling kun meget sjældent give smertefrihed, men snarere kun dæmpe smerternes styrke. Det gælder om at finde den bedst mulige balance mellem lindring og bivirkninger af medicinen. I de fleste tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at patienten tager sin medicin (så vidt muligt depotmedicin) efter
et fast skema, i faste doser og på faste klokkeslæt, så virkningen bliver døgndækkende.

Anden behandling
Inden det er blevet klart for patient og behandler, at smerteproblemet er kronisk, vil der ofte være gået en længere periode med undersøgelser og evt. behandlingsforsøg. Mange patienter vil i denne periode have sat deres øvrige tilværelse i venteposition. Et væsentligt aspekt i behandlingen er at forsøge at genetablere  et så nært normalt aktivitetsniveau som muligt og i øvrigt at modvirke de andre fysiske og psykiske følgevirkninger af smertetilstanden. Der kan også være brug for at få bearbejdet de følelser af tab, sorg og vrede, som smertehandicappet giver anledning til.
Samtaleterapi, evt. med en psykolog, kan udmærket komme på tale. Såkaldt kognitiv terapi retter sig direkte mod de tanker og følelser, der ledsager smerterne. Og instruktion i
afspændingseller afslapningmetoder, der kan bruges som selvhjælp, vil være relevant i de fleste tilfælde.
Herudover kan vejledning i forhold til arbejdssituation og sociallovgivning blive nødvendig, evt. ved hjælp af socialrådgiver.
Vejledning i selvtræning ved fysioterapeut kan være påkrævet for at genoprette et relevant fysisk funktionsniveau.

Gode råd

• Indse, at problemet er vedvarende, måske livsvarigt.
• Tag medansvar for, hvordan tilstanden skal tackles.
• Vær opmærksom på vaner og forhold i dagligdagen, der har indflydelse på smerterne. Og vær indstillet på at ændre dem til mere hensigtsmæssige.
• Brug aktiv selvbehandling, træning, evt. i varmtvandsbassin.
• Benyt afspændingsteknikker, f.eks. kontrolleret vejrtrækning, kropsgennemgang (autogen træning, Yoga Nidra), visualisering eller ?mindfulness? meditation. Hvis du er interesseret i at vide mere om disse teknikker kan du søge mere viden på internettet.
• Arbejd eller foretag kreative aktiviteter, der virker afledende på smerterne.

Undgå så vidt muligt passive behandlinger som f.eks. massage, laserakupunktur og især blokadebehandlinger (sidstnævnte virker kun ved visse akutte smertetilstande!) samt kirurgi foretaget i smertestillende øjemed. Ved kirurgi risikerer patienten at få et nyt smerteproblem (nervesmerter som følge af operation) oveni.

Litteratur:
"Kroniske smerter. Kan man lære at leve med det?"
Søren Frølich.
Nyt Nordisk Forlag 2001.

"Smertehåndtering"
Dennis C. Turk, Frits Winter. Dansk Psykologisk Forlag 2008

"Slip smerterne. ACT mod kroniske smerter"
JoAnne Dahl, Tobias Lundgren. Dansk Psykologisk Forlag 2010

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.