Hovedpine hos voksne

Hver 10. dansker har tilbagevendende hovedpine mindst én gang om ugen, og hovedpine skønnes at forårsage ca. 3 millioner sygedage hvert år herhjemme. De hyppigste
former for hovedpine er spændingshovedpine og migræne.

Symptomer

Spændingshovedpine
Smerterne føles, som "noget, der trykker i hovedet". Det kan være som en stram ring omkring hovedet, et bånd tværs over panden eller tværs over baghovedet, hvorfra smerterne stråler frem over kraniet og ender bag øjnene. Spændingshovedpinen er kun sjældent ledsaget af kvalme, men der kan være overfølsomhed over for lys eller lyd, og appetitløshed. Hovedpinen arbejder sig typisk op over flere timer og kan vare op til en uge. Enkelte har spændingshovedpine næsten hver dag.

Migræne
Denne hovedpine opleves typisk som en gradvis indsættende trykken/ pressen i den ene side af hovedet, som i løbet af få minutter eller timer udvikler sig til kraftige, konstante eller dunkende smerter. Den ledsages af kvalme, opkastninger og overfølsomhed over for lys og lyd. Migrænen varer ubehandlet fra få timer op til 1-3 døgn.
Migræne optræder typisk en gang hver eller hver anden måned, ofte i forbindelse med menstruationscyklus.
Hvis migrænelignende anfald optræder mere end en gang om ugen, er der ikke tale om migræne alene, men typisk om en forværring på grund af samtidig spændingshovedpine eller forkert brug af hovedpinemedicin.
En sjældnere form for migræne er migræne med aura, som ofte kun giver 2-3 anfald om året.
Denne type migræne har navn efter de såkaldte aurasymptomer (flimren i den ene halvdel af synsfeltet, halvsidige føleforstyrrelser, evt. taleforstyrrelser), som går forud for selve hovedpinen. Hyppigst er synsforstyrrelser, der begynder som en skarpt lysende plet midt i synsfeltet, hvorfra der breder sig lysende, flimrende, savtakkede linjer til den ene af siderne. Disse synsforstyrrelser varer fra 10 minutter til 1 time, hvorefter de øvrige typiske migrænesymptomer bryder igennem.
En anden sjælden hovedpine, Hortons hovedpine, består i pludseligt indsættende stærke smerter i det ene øje, der bliver rødt og løber i vand. Anfaldene varer kun ½-2 timer, men kan komme flere gange i døgnet, ofte om natten. Optræder i perioder på uger til måneder 1-2 gange årligt. Er hyppigst hos mænd.

Hvad er årsagen?
Spændingshovedpinepatienter opfatter signalerne fra muskler og sener anderledes end raske. Et menneske får hovedpine efter en periode med overbelastning af muskler eller sener. Smerteimpulserne fra musklerne ændrer herefter hjernens måde at opfatte smerte på. De signaler, hjernen før opfattede som ingen eller kun let smerte, opfattes efterhånden stærkere. Nu mærkes de som hovedpine. Når først smertetærskelen er faldet, skal der kun ganske lette muskelspændinger til for at vedligeholde hovedpinen. Under et migræneanfald udvider hjernens blodkar sig, og nerverne omkring blodkarrene frigiver smertestimulerende stoffer. Dette aktiverer de smertefølsomme nerver og skaber smerterne ved et migræneanfald. Hvis en af dine forældre har migræne, er din risiko for at få denne form for migræne fordoblet i forhold til resten af befolkningen.

Hvordan stilles diagnosen?
Det er en meget væsentlig hjælp for lægen, hvis du fører hovedpinekalender. I denne kalender (se næste side) skriver du alle detaljer omkring dine anfald. Disse oplysninger giver lægen den bedste mulighed for at stille den præcise diagnose, som fører til den rigtige behandling.

Hvilke undersøgelser bør der foretages?
Ved undersøgelse hos og samtale med lægen sikres det, at der ikke er andre årsager til hovedpine: Blodmangel, for højt blodtryk, infektion, dårlig søvn, uregelmæssige måltider, dårligt udluftet arbejdsmiljø og så videre.

Behandling
De allerfleste kan få det bedre med hovedpinen, men det kræver en aktiv indsats af en selv!
Ved spændingshovedpine gælder det selvfølgelig om at få spændingerne væk. Mange har fået fysioterapi med massage af de ømme muskler, men mange har også oplevet, at virkningen er kortvarig. Derfor må man selv aktivt forebygge, at spændingerne kommer igen: Få indarbejdet rigtige arbejdsstillinger, lær afspænding, dyrk motion eller gymnastik, der holder nakkeog skuldermusklerne ved lige. Virker dette ikke, bør forebyggende behandling overvejes (amitriptylin, mirtazapin). Virkningen optræder ofte først efter 2 måneder. Man skal være forsigtig med kiropraktorbehandling af halshvirvler, da der er en lille risiko for at få beskadiget kredsløbet i hjernen og hjernestammen. Smertestillende tabletter (paracetamol, acetylsalicylsyre, ibuprofen) fås i håndkøb og kan anvendes kortvarigt. Tabletterne lindrer hovedpinen, men fjerner ikke årsagen og bør derfor ikke anvendes på længere sigt. Et dagligt forbrug  af håndkøbsmidler kan i sig selv give hovedpine!

Ved migræneanfald virker tabletter ofte langsomt eller slet ikke, da mavesækken ikke optager medicinen på grund af kvalmen. Det er derfor en god idé at starte med en kvalmestillende stikpille og derefter forsøge med smertestillende håndkøbspiller, evt. suppleret med en muskelafslappende pille. Virker dette ikke, findes der specifikke migrænemidler (triptaner).
Hvis der er 2-3 svære migræneanfald pr. måned, bør forebyggende behandling overvejes (beta-blokkere, topiramat, valproat, lisinopril og candesartan). Virkningen optræder ofte først efter 2 måneder. Behandlingen kan langsomt trappes ned, når der ikke har været migræneanfald gennem længere tid.

Husk, Et dagligt forbrug af håndkøbsmidler og/eller migrænemidler (triptaner) kan i sig selv give hovedpine!

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.