Demens

Hvad er demens?
Ved demens forstås symptomer på svækkelse af hjernens funktion: Hukommelsessvækkelse, koncentrationsbesvær, nedsat orienteringsevne og problemer med at huske navne, finde ord eller regne - som følge af sygdom i hjernen.

I Danmark er omkring 85.000 demente, og der opstår op til 20.000 nye tilfælde om året. Demens kan opstå hos voksne i alle aldre, men er hyppigst hos ældre mennesker.

Symptomer
Demens kan vise sig ved flere forskellige symptomer afhængig af, hvilken sygdom der er årsag til demensen. Ved en demenssygdom i den tidlige fase kan der være nogle af følgende symptomer: 
Hukommelses- og koncentrationsbesvær, som viser sig ved, at aftaler glemmes, at man gentager sig selv, og at man ingen erindring har om nylige begivenheder. Der kan være talebesvær, problemer med at finde ord og huske navne på steder, genstande og personer og med at finde vej.

Træthed, tristhed, angst, øget irritabilitet, rastløshed og nedsat initiativ. Symptomerne medfører efterhånden problemer med at overskue daglige arbejdsopgaver, huslige aktiviteter og andre gøremål. Symptomerne, som er nævnt her, kan også skyldes depression eller være udtryk for godartet hukommelsessvækkelse. Mange raske mennesker vil også opleve at have nogle af disse symptomer i perioder med stress.

Hvad er årsagen?
Demens kan opstå ved mere end 100 forskellige sygdomme - og det er derfor vigtigt at få diagnosen afklaret. Hos ældre mennesker er de to hyppigste årsager til demens:

Alzheimers sygdom og demens som følge af blodpropper i hjernen.

De to sygdomme udgør tilsammen omkring 2/3 af alle tilfælde. Ved Alzheimers sygdom går nervecellerne i hjernen langsomt til grunde, der aflejres proteinstoffer  både inden i og imellem cellerne, og mængden af signalstoffer nedsættes. Sygdommen i hjernen fører til en gradvis svækkelse af hjernens funktion i løbet af en periode på flere år.
De fleste får brug for hjælp og støtte i hverdagen fra pårørende eller fra hjemmehjælp, og nogle må flytte til plejebolig for at få den nødvendige pleje.

Demens kan også opstå som en følgevirkning efter større eller mindre blodpropper i hjernen (vaskulær demens), hvor der i forløbet kan være akutte tilfælde med lammelse eller talebesvær.

Blandt de mange andre årsager til demens kan nævnes fronto-temporal demens (pandelapsdemens), som især viser sig ved ændringer i personlighed og adfærd eller talebesvær, og demens med "Lewy Bodies", som viser sig ved hukommelsessvækkelse, svingende opmærksomhed, Parkinsonlignende symptomer og hallucinationer.

Hvordan stilles diagnosen?
Det er vigtigt at tale med lægen så tidligt som muligt i forløbet. Tag gerne en pårørende med. Lægen vil undersøge, om der er tale om en demenssygdom, eller om der er en anden årsag til symptomerne:

Depression, vitaminmangel, stofskiftesygdom, medicinbivirkninger eller andre tilstande. Lægen vil teste hukommelsen, bestille blodprøver og eventuelt henvise til CT-scanning af hjernen. Lægen vil ofte henvise til en specialist, for at diagnosen kan afklares. I nogle tilfælde vil specialisten foreslå yderligere undersøgelser, f.eks. neuropsykologisk undersøgelse (udvidet hukommelsestest), lumbalpunktur (undersøgelse af rygmarvsvæsken) eller nye skanninger af hjernen.

Behandling
Det er vigtigt, at der er stillet en diagnose, idet forløbet og behandlingen er forskellig for forskellige demenssygdomme.

Mennesker med demens har brug for hjælp og støtte fra andre til aktiviteter og beslutninger i hverdagen og senere i forløbet desuden til daglig pleje og omsorg. Regelmæssig fysisk aktivitet er vigtig for at opretholde funktionsevnen så længe som muligt. Ved Alzheimers sygdom findes der mulighed for medicinsk behandling med to typer af lægemidler. Den ene type, acetylkolinesterasehæmmere, øger mængden af et af signalstofferne i hjernen, acetylkolin. Acetylkolin er vigtig for hukommelsen og koncentrationsevnen, og ved Alzheimers sygdom er der en nedsat mængde acetylkolin i hjernen. Der findes 3 forskellige slags medicin, som har nogenlunde samme virkning: donepezil, galantamin og rivastigmin. Acetylkolinesterasehæmmere er godkendt til behandling af let til moderat Alzheimers sygdom og kan også anvendes til behandling af Parkinsons sygdom med demens og af demens med "Lewy Bodies".

Der kan forekomme bivirkninger, hyppigst kvalme, mavesmerter, evt. opkastning eller muskelkramper og søvnløshed. Bivirkningerne er oftest forbigående. Den anden type, memantin, virker ved at hæmme et andet signalstofsystem, glutamat, i hjernen. Ved Alzheimers sygdom overstimulerer glutamat hjernecellerne. Det skader cellerne og forringer kommunikationen mellem dem. Memantin er godkendt til behandling af moderat til svær Alzheimers sygdom. Memantin kan give anledning til bivirkninger (svimmelhed, hovedpine og konfusion), der som oftest er forbigående. Begge typer af lægemidler anvendes til symptomatisk behandling. Det betyder, at nogle af symptomerne og funktionsevnen bedres i en kortere eller længere periode, eller at symptomerne stabiliseres i en periode. Behandlingerne helbreder ikke sygdommen i hjernen, og progressionen af sygdommen fortsætter.

Lægemidlerne kan kun ordineres, når diagnosen er stillet af en specialist i neurologi, psykiatri eller geriatri, og når andre sygdomme er udelukket. Lægen skal søge tilskud til behandlingen en gang om året hos Lægemiddelstyrelsen. Ved demens som følge af en blodprop er der mulighed for at forebygge nye blodpropper med blodpropsforebyggende medicin. I forløbet af en demenssygdom kan der, uanset hvilken sygdom der er tale om, opstå psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser, som ofte kan afhjælpes ved tilpasning af omgivelserne eller eventuelt behandles med medicin. Som eksempler på symptomer, hvor medicin kan være nødvendig i en periode, kan nævnes: 
Søvnforstyrrelser, angst, depression, hallucinationer, aggressivitet. Spørg lægen.

Bilkørsel
Demens påvirker evnen til at køre bil. Vær forberedt på, at lægen skal fraråde bilkørsel, når det skønnes at være uforsvarligt på grund af sygdom.

Hjælpemuligheder
Mange kommuner har specielle tilbud til demente og deres pårørende. Ved henvendelse til socialforvaltningen i kommunen eller til lægen kan man få oplysning om forskellige muligheder for hjælp og støtte.

Til den pårørende
At være nær pårørende til en dement er en stor psykisk og fysisk belastning, som kan vare flere år. Det er derfor vigtigt at søge hjælp tidligt i forløbet. Planlæg eventuelt spørgsmål til lægen, lån bøger på biblioteket eller søg flere oplysninger gennem Alzheimerforeningen. Sørg for at afsætte tid til selv at deltage i aktiviteter sammen med andre. Flere steder i landet findes mulighed for at deltage i pårørendegrupper og for aflastning.

10 advarselssignaler ved begyndende demens

1.En svækkelse af hukommelsen, som er indtrådt for nylig, og som har indflydelse på aktiviteterne i hverdagen.
Det er helt normalt en gang imellemat glemme opgaver, kollegers navne og/eller forretningsforbindelsers telefonnumre - og så huske dem senere. Mennesker med demens glemmer oftere ting og kommer ikke til at huske dem på et senere tidspunkt.

2.Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver 
Fortravlede mennesker kan til tider blive så distraherede, at de f.eks. glemmer gulerødderne på komfuret og først kommer i tanke om dem ved slutningen af måltidet. Mennesker med demens kan tilberede et måltid og derefter glemme alt om at servere det, og at de overhovedet har tilberedt det.

3. Sprogproblemer 
Alle kan undertiden have besvær med at finde de rigtige ord, men et menneske med demens kan glemme helt enkle ord og evt. erstatte dem med helt forkerte ord, sådan at sætningerne bliver helt uforståelige.

4. Desorientering i forhold til tid og sted
Det er normalt midlertidigt at glemme f.eks., hvad ugedag det er, og hvor du skal hen i øjeblikket. Men et menneske med demens kan fare vild og tabe orienteringen i egen gade uden at vide, hvor de er, eller hvordan de kommer hjem.

5. Nedsat dømmekraft
Alle kan til tider blive så opslugt af en aktivitet, at de f.eks. midlertidigt glemmer det barn, de passer. Mennesker med demens kan fuldstændig glemme, at de passer et barn. De kan også klæde sig helt forkert på ved f.eks. at tage flere lag tøj på på en solrig dag eller at iklæde sig tyndt tøj om vinteren.

6. Problemer med at tænke abstrakt 
At få et regnskab til at stemme kan virke lidt forvirrende, når opgaven er mere kompliceret end normalt. En person med demens kan fuldstændig glemme tallene og glemme, hvad de skal bruges til.

7. Forlægge ting
Alle kan forlægge en tegnebog eller nøgler. En person med demens kan finde på at lægge ting på helt upassende steder, f.eks. komme strygejernet i fryseren og armbåndsuret i sukkerskålen.

8. Forandringer i humør og adfærd
Alle kan blive kede af det og have humørsvingninger til tider. En person med demens kan udvise pludselige humørsvingninger - fra at være rolig - til at græde - til at blive vred umiddelbart uden grund.

9. Personlighedsændringer
Ændring i personligheden er ikke unormalt med alderen. Men en person med demens kan ændre sig drastisk, blive meget forvirret, mistænksom og bange.

10. Tab af initiativ
Det er normalt at blive træt af husligt arbejde, arbejdsaktiviteter eller sociale forpligtelser, men de fleste mennesker får initiativet igen. En person med demens kan blive meget passiv og har brug for stikord, opmuntring og særlig støtte til at komme i gang.

(Kilde: Alzheimer?s Disease International)

Nyttige adresser:

Alzheimerforeningen:

Demenslinien: tlf. 58 50 58 50

www.alzheimer.dk

ÆldreSagen:
www.aeldresagen.dk

Nationalt Videnscenter for Demens:

www.videnscenterfordemens.dk

www.sundhed.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.