Efter blodprop eller blødning i hjernen

Apopleksi, slagtilfælde
Denne vejledning handler om nogle af de forhold, som kan blive berørt efter en blodprop eller en blødning i hjernen. En blodprop eller en blødning i hjernen kaldes også for apopleksi eller slagtilfælde. Bed også din læge om patientvejledningen om apopleksi, hvis det er relevant for dig at vide mere om selve det at få en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning.

Hvis man har haft en blødning eller blodprop i hjernen, forandres tilværelsen ofte både for den, der har haft apopleksi, og for familie og nære venner. Følger efter apopleksi er i mange tilfælde meget komplekse og kan foruden lammelser og talebesvær også omfatte såkaldte ”skjulte” handicaps, som kan være negligeren af den ene side, ophævet evne til at udføre almindelige dagligdags ting, manglende genkendelse, rum-retningsforstyrrelser – samt ændret social, følelsesmæssig og personlighedsmæssig karakter. Behovene for rehabilitering/genoptræning vil derfor være afhængige af følgerne efter apopleksien, men skal selvfølgelig også tilpasses personens livssituation, alder, erfaring, sociale netværk og ønsker for fremtiden.

Når den akutte fase og den tidlige rehabiliteringsfase/genoptræningsfase er ovre, skal man reorientere sig – finde ud af, hvad der er sket og hvordan man kommer videre i sin tilværelse. Dette tager ofte lang tid for den apopleksiramte – blandt andet fordi tilstanden ofte i starten ændres hurtigt. Man skal finde ud af, hvad man kan og ikke kan, samt hvilke realistiske mål man kan sætte sig. Rehabiliteringen fortsætter ofte i hjerneskadeundervisning. Hvor godt det endelige resultatet bliver, kan man ikke altid forudse, men så længe det går fremad, er der håb om yderligere forbedringer. Når tilstanden er stabiliseret, er det vigtigt at fortsætte træningen (vedligeholdelsestræning) samt lære at kompensere så godt som muligt for det, man ikke kan længere. Man kan få hjælp til at finde ud af, i hvilken grad man kan arbejde, og hvilke arbejdsfunktioner man kan klare, ved erhvervscentre, der tilbyder specialiseret vejlednings- og afklaringsforløb med henblik på at komme tilbage til arbejdsmarkedet. De sene rehabiliteringstilbud og hjerneskadeundervisning er forskellig i de forskellige områder af landet. Man kan søge oplysninger i den kommune, hvor man bor, eller via henvisningerne sidst i denne vejledning.
Et menneske med hjerneskade har som alle andre mennesker behov for udvikling, blot med hensyn til de begrænsninger som hjerneskaden forårsager. Derfor er det vigtigt, at man hos den hjerneskadede fokuserer på de ressourcer og styrker, den enkelte har til at udvikle sit liv.

Hvad kan man gøre for ikke at få apopleksi igen?
Ved apopleksi gives livslang medicinsk forebyggende behandling. Denne startes oftest under indlæggelse på hospitalet. Efter udskrivelse er det vigtigt, at man kontakter egen læge med henblik på at følge behandlingen, så alle risikofaktorer behandles optimalt.

Ved blodprop gives blodfortyndende medicin, der nedsætter blodpladernes evne til at klumpe sammen. Hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) og Persantin R (dipyridamol) gives i kombination. Hvis man ikke tåler et af disse præparater, gives clopidogrel. Clopidogrel forhandles under forskellige navne – spørg på apoteket eller spørg din læge.

Clopidogrel kan benyttes som første valg ved blodprop i hjernen, hvis der også har været blodprop i hjertet eller svær åreforkalkning i benene.

Hvis man har atrieflimren – en forstyrrelse i hjerterytmen – eller blodproppen kommer fra andre steder i hjertet, behandles med medicin (marevan eller marcumar), der i kraftigere grad hindrer blodet i at størkne. Denne behandling kræver, at man får taget regelmæssige blodprøver, så behandlingen kan styres nøjagtigt. Det er muligt selv at lære at tage blodprøver (prik i finger) og styre behandlingen, man skal så have deltaget på AK-skole. Bed eventuelt din læge om patientvejledningen om AK behandling, eller henvisning til AK-skole.

For både blodprop og blødning i hjernen gælder:

Hvis du har forhøjet blodtryk:
Hvis blodtrykket er for højt, er der risiko for at udvikle en ny apopleksi. Derfor er det vigtigt, at ens blodtryk bliver kontrolleret, og behandlet, hvis det er for højt. Du kan bede din læge om patientvejledningen om forhøjet blodtryk.
Hvis du har forhøjet kolesterol:
Kolesterolsænkende medicinsk behandling nedsætter risikoen for at få en ny apopleksi – også selv om kolesteroltallet ikke er forhøjet. Der findes en patientvejledning om forhøjet kolesterol, som du kan bede din læge om.
Hvis du har forhøjet blodsukker, eller du har fået konstateret diabetes:
Hvis man har for højt blodsukker, kan det være et tegn på diabetes. Et for højt blodsukker øger belastningen på kroppen og hermed risikoen for en ny apopleksi. Hvis dit blodsukker er for højt, eller hvis du har diabetes, skal det behandles og kontrolleres.

Vær opmærksom på, at man oftest ikke selv kan mærke hverken et for højt blodtryk, forhøjet blodsukker eller kolesteroltal!

Stop rygning!
Når man ryger, trækker blodkarrene sig sammen, og karvæggen generes. Det forværrer åreforkalkning og ødelægger den konstante reparation, ens egen krop forsøger at gennemføre.
Når man stopper rygningen, er der virkelig gevinst! Risikoen for nye blodpropper falder, og efter 5 års rygefrihed er den nede på samme niveau, som hvis man aldrig havde røget.

Sørg for at være fysisk aktiv!
Ligegyldigt hvilket funktionsniveau man har, er regelmæssig motion vigtig, mindst 1/2 time dagligt – og pulsen skal op!
Man må selvfølgelig tilpasse motionsformen til eventuelle handicaps.
Motion og træning:
Fastholder og eventuelt forbedrer, hvad man kan (funktionsniveauet). Forhindrer nye blodpropper både i hjerne og hjerte samt forhindrer åreforkalkning i benene.

Stop for stort alkoholforbrug!
Lidt alkohol skader ikke – men ikke over 3 genstande om dagen for mænd og ikke over 2 genstande om dagen for kvinder.

Spis sundt og varieret!
Rigeligt med grønt og frugt. Fisk 1-2 gange om ugen.

Hold normalvægt!
Hvis man spiser sundt og fedtfattigt og motionerer regelmæssigt, taber man sig ofte. Overvægt øger risiko for apopleksi, så hvis man er overvægtig – søg hjælp til vægttab, eventuelt via egen læge.

Fjern negativ stress
Det er ikke usundt at have travlt! – men hvis man er presset og ikke længere kan overskue dagligdagen, føler sig fanget, bliver man usundt stresset, hvilket øger risiko for blodpropper.

Efter apopleksi kan der opstå

• udtalt træthed, kan kun afhjælpes ved, at man hviler sig i løbet af dagen.
• ufrivillig gråd eller latter. Dette kan være til stede i varierende grad, lige fra tvangsgråd/latter til lettere former, hvor man bare let bliver ”rørt”. Dette kan være meget belastende, da mange kræfter skal bruges til at ”holde igen”. Tilstanden er ofte let at behandle og bedres efter få dages medicinsk behandling. Efter nogle måneder kan man holde en pause med behandlingen. Hvis symptomerne er væk, stoppes behandlingen.
• depression som direkte følge af skaderne i hjernen. Det er vigtigt, at dette bliver behandlet.
• epileptiske anfald (ca. hos 10% af patienterne). Anfaldene udløses ofte fra væv omkring arvævet efter den tidligere apopleksi. Efter krampeanfaldet kan de samme symptomer, som var til stede umiddelbart efter apopleksien, komme igen. Symptomerne svinder dog oftest igen efter timer til dage (Todd’s parese). Epilepsimedicin kan forhindre nye anfald.

Efter apopleksi kan man have brug for hjælp til at håndtere de spørgsmål, en trussel på livet ofte afstedkommer, samt hjælp til at bearbejde de tab (funktiontab, livskvalitet, arbejde etc.), man oplever efter apopleksien. Ligeledes kan der være behov for hjælp til børn og partner.

Hvis man ikke længere er i rehabilitering/genoptræningsforløb, er der mulighed for henvisning til psykolog via egen læge. Endvidere har patientforeningerne forskellige tilbud. HjerneSagen – Landsforeningen For apopleksi- og afasiramte
Kløverprisvej 10 B
2650
Hvidovre
Tlf. 36 75 30 88
http://www.hjernesagen.dk

Videncenter for Hjerneskade
Sanatorievej 32 7140 Stouby
Tlf. 75 89 78 77
http://www.vfhj.dk

Hjerteforeningen
Hauser Plads 11
1127 København K
http://www.hjerteforeningen.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.