Apopleksi

Apopleksi (slagtilfælde) er det ord, der bruges om blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Hvert år rammes 10.000 danskere af apopleksi, 85% rammes af blodpropper, resten af hjerneblødninger.

Hvad sker der i hjernen, når man rammes af apopleksi?
Det er blodet, der tilfører hjernen ilt og livsnødvendige næringsstoffer.

En blodprop i hjernen stopper for tilførslen af blod til en større eller mindre del af hjernen, og hjernecellerne i det tilstoppede område dør.

Ved en hjerneblødning går der hul på en hjerneblodåre, og blodet strømmer ud i hjernen, hvor der dannes en blodansamling. Der, hvor blodansamlingen ligger, dør hjernecellerne. Hjerneblødningen kan også skyldes, at der går hul på en udposning på en hjerneblodåre (aneurisme).

Hvor kommer blodpropperne fra?
De blodpropper, der sætter sig i hjernen, kommer fra forkalkede partier i pulsårerne, især halspulsårerne.

• Forkalkningerne kan rive sig løs og løbe med blodstrømmen op til hjernen og sætte sig fast som blodpropper, der forhindrer det friske blod i at strømme forbi der, hvor proppen sidder.
• Blodet har også en tendens til at klumpe (størkne) på forkalkede partier i pulsårerne. Sådanne klumper af størknet blod kan rive sig løs og løbe med blodstrømmen op til hjernen som hjerneblodpropper.

Ved en særlig rytmeforstyrrelse i hjertet (atrieflimren) kan blodet klumpe sammen på hjertev?ggen. Rives en sådan klump løs, er der dannet en blodprop, der kan løbe op til hjernen.

Symptomer
Symptomerne afhænger af, hvilken del af hjernen der rammes.
Det hyppigste symptom er lammelse af en arm eller et ben. Ofte lammes både arm og ben på samme tid. Andre symptomer er svær hovedpine, lammelse af munden, taleforstyrrelser, føleforstyrrelser, synsforstyrrelser og bevidsthedssvækkelse.

Lægen kan ikke afgøre, om der har været en hjerneblodprop eller en hjerneblødning, blot ved at se på patienten. Det kan kun afgøres ved en scanning, som foretages på sygehuset.

Nogle gange forsvinder symptomerne heldigvis hurtigt. Hvis de er forsvundet inden for 24 timer, kaldes det TCI (transitorisk cerebral iskæmi eller forbigående nedsættelse af blodtilførslen til hjernen). TCI skal opfattes som en alvorlig påmindelse om, at man risikerer at få et slagtilfælde.

Hurtig behandling er vigtig
Opstår der symptomer på apopleksi, skal man hurtigt på sygehuset. Tilkald straks ambulance på tlf. 112. Man skal også hurtigt på sygehuset, selv om symptomerne er gået over - de kan nemlig godt komme igen.

Behandling
Behandlingen er dels medicinsk behandling, der skal begrænse hjerneskaden og forhindre, at der kommer nye blodpropper eller hjerneblødninger, dels genoptræning.
I nogle tilfælde kan man opløse blodproppen med blodpropsopløsende medicin - trombolyse. Behandlingen skal gives så hurtigt som muligt, og i hvert fald inden der er gået 4-5 timer. Derfor er det vigtigt, at man bliver indlagt omgående, når man mærker symptomer på apopleksi.
De fleste patienter med hjerneblodpropper behandles med medicin, der gør, at de små blodplader ikke så let klumper og derfor ikke så let danner blodpropper. På den måde formindskes risikoen for nye blodpropper. Behandlingen kan gives på tre forskellige måder:

Acetylsalicylsyre 75 mg dagligt. Bivirkninger er sjældne og beskedne. Nogle kan få svien i maven. I så fald kan man tage tabletter, der først opløses i tarmen.

Acetylsalicylsyre 75 mg 1 gang dagligt i kombination med dipyridamol retard 200 mg 2 gange dagligt (findes også som en kombinationstablet indeholdende begge slags medicin, der gives 2 gange dagligt). Effekten er noget bedre end acetylsalicylsyre alene. Bivirkningerne er sjældne og beskedne, men mavebesvær og især hovedpine kan forekomme.

Clopidogrel 75 mg 1 gang dagligt virker lige så godt som kombinationsbehandlingen med acetylsalicylsyre og Persantin. Bivirkningerne er sjældne og beskedne, oftest mavebesvær, men sjældent hovedpine.

Sædvanligvis vælger lægen enten at behandle med clopidogrel eller med kombinationsbehandlingen acetylsalicylsyre + dipyridamol retard. Behandlingerne er lige gode, så bivirkningsrisiko og pris vil bl.a. være bestemmende for lægens valg. For at forebygge bivirkninger vil lægen evt. også foreslå, at man tager mavesårsmedicin.

Patienter med rytmeforstyrrelse i hjertet bliver ofte behandlet med en anden type blodfortyndende medicin (kaldes AK-behandling, og oftest benyttes medicinen Marevan). Den behandling kræver, at man jævnligt får målt blodets størkningsevne gennem blodprøvekontroller.

Blodtryk og kolesterol er af stor betydning for, om der kommer nye blodpropper. Derfor vil mange patienter med apopleksi få ordineret blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin.

Fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger hjælper med genoptræning af bevægelighed og talefunktion. Det kan også blive nødvendigt med hjælp af psykolog. Denne behandling begynder lige så snart, man indlægges på sygehuset.

Efter sygehusopholdet er der mulighed for med mellemrum at få vedligeholdende fysioterapi.
Din læge kan vurdere, om det er gratis for dig.

Hvorfor får man apopleksi?
Alle kan blive ramt af apopleksi. Nogle har dog større risiko for at blive ramt af apopleksi end andre.

• Ryger man, fordobles risikoen.
• Er blodtrykket for højt, er risikoen 4- til 5-doblet.
• Har man en speciel rytmeforstyrrelse i hjertet (atrieflimren), er risikoen 6-doblet.
• Har man diabetes, er risikoen fordoblet.

Forebyg apopleksi?

• Hold op med at ryge.
• Er blodtrykket for højt, skal det behandles. Sørg derfor for at få kontrolleret dit blodtryk med regelmæssige mellemrum hos din læge.
• Lider man af atrieflimren, skal den behandles.
• Spis sundt og grønt.
• Tjek kolesteroltallet.
• Dyrk motion.
• Drik alkohol med måde, dvs. ikke over 3 genstande om dagen for mænd og ikke over 2 genstande om dagen for kvinder.

Forebyg apopleksi:

• Kvit tobakken.
• Tjek blodtrykket.
• Spis sundt og grønt.
• Dyrk motion.

Ved symptomer på apopleksi:

• Ring 112 man skal hurtigt på hospitalet.

Nyttige adresser:
HjerneSagen - Landsforeningen for apopleksiog afasiramte
Kløverprisvej 10 B
2650 Hvidovre
Tlf. 36 75 30 88
e-mail: admin@hjernesagen.dk

www.hjernesagen.dk

Hjerneskadeforeningen
Brøndby Møllevej 8
2605 Brøndby Tlf. 43 43 24 33 e-mail:
info@hjerneskadeforeningen.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.