Spiserørskatar og halsbrand

Spiserøret er et langt muskelrør, der forbinder svælget med mavesækken. Nederst i spiserøret findes en ringmuskel, der åbner sig, når føden skal passere. Hvis ringmusklen slapper af på de forkerte tidspunkter, kan det sure maveindhold løbe baglæns op i spiserøret. Dette tilbageløb kaldes refluks. Hvis dette sker hyppigt og i lang tid, kan den sarte slimhinde i spiserøret blive betændt og irriteret, såkaldt spiserørskatar eller reflukssygdom.

Sygdommen kan også skyldes et mellemgulvsbrok (spiserørsbrok), som opstår, når den øverste del  af mavesækken er gledet lidt op i brysthulen gennem mellemgulvet, så mavesyren nemmere kan løbe op i spiserøret. Halsbrand og sure opstød opleves jævnligt af op imod
15% af den voksne befolkning. Ved hyppige og generende symptomer anbefales behandling med medicin.

Symptomer
Når den stærke mavesyre (saltsyre) kommer i kontakt med spiserørets slimhinde, kan det føles som en brændende fornemmelse bag brystbenet, der breder sig opad. Dette kaldes halsbrand. Halsbrand opstår ofte efter måltider og i tilfælde, hvor mavesyren nemt løber tilbage, f.eks. ved foroverbøjning eller i liggende stilling. Andre hyppige symptomer
er sure opstød og smerter bag brystbenet og opadtil i maven. Mad eller mavesyre kan endog løbe helt op i munden. Synkebesvær kan være tegn på forsnævring i spiserøret på grund af sår eller ardannelse, men kan også være forårsaget af spiserørskataren i sig selv.

I sjældne tilfælde kan tilbageløbet af syre medføre hoste og hæshed og endog syreskader på tandemaljen.
Hos nogle patienter kan reflukssygdommen udløse eller forværre symptomer på astma.

Synkebesvær bør altid føre til lægekontakt.

Diagnose
I mange tilfælde kan lægen stille diagnosen på de typiske symptomer, såsom halsbrand og tilbageløb af mavesyre til munden. Det er dog tit tilrådeligt at foretage en mavekikkertundersøgelse (gastroskopi), bl.a. for at udelukke andre sygdomme som mavesår, og for at konstatere, hvor megen skade der er sket på spiserøret.

I særlige tilfælde kan syremængden i spiserøret undersøges, ved at en miniature-pH-måler sættes fast på slimhinden i spiserøret. I  løbet af en 48-timers periode måles surhedsgraden i spiserøret, og informationerne lagres på en lille båndoptager, der bæres i et bælte om livet. Proceduren er smertefri og uden risiko.

Hvad kan man selv gøre?
Nogle af disse gode råd kan forebygge eller afhjælpe reflukssymptomer, men der er stor forskel på effekten fra patient til patient, og medicinsk behandling kan være nødvendig, hvis generne fortsætter eller bliver for slemme.

• Undgå store og fedtrige måltider, chokolade, pebermynte, sur juice, tobak og alkohol.
• Tab i vægt, hvis du er overvægtig.
• Undgå forstoppelse og spis ikke de sidste 3 timer inden sovetid.
• Blok sengens hovedgærde ca. 30 cm op, hvis du har natlig halsbrand.
• Undgå stramtsiddende tøj og foroverbøjninger.

Medicinsk behandling
Syreneutraliserende mikstur og tabletter kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt. Denne behandling virker dæmpende på symptomerne i løbet af få minutter, men virkningen er kortvarig (sjældent mere end 1 time).

Ofte må behandlingen suppleres med medicin, der hæmmer produktionen af mavesyre, såkaldt mavesårsmedicin. Der findes mange forskellige typer, og den vigtigste forskel består i, i hvor høj grad medicinen er i stand til at hæmme dannelsen af mavesyre.

Bivirkninger ved mavesårsmedicin er sjældent noget problem heller ikke selv om medicinen skal tages i længere tid, f.eks. flere år. Det er vigtigt at tage mavesårsmedicinen som anbefalet af lægen, også selv om symptomerne på spiserørskatar hurtigt forsvinder under behandlingen. Ofte vil syreskaderne på spiserøret være længe om at hele, og de fleste medicinkure ved spiserørskatar varer derfor mindst 4 uger.

Når der er ro i tilstanden, kan man ofte nøjes med mindre medicin eller evt. kun tage medicinen ved behov, altså i tilfælde af nye symptomer. Mavesårsmedicinen helbreder ikke sygdommen, men mindsker eller fjerner for en tid den stærke mavesyre, der giver anledning til symptomerne.

Endelig er der en medicin, der lægger låg på mavesækkens indhold og derved forhindrer mavesyren i at løbe tilbage.

Operation
I svære tilfælde kan operation være en mulighed og bedre end en langvarig, medicinsk behandling. Operationen, der består i at forsnævre lukkemekanismen mellem spiserør og mavesæk, er et mindre indgreb, der kan foretages med kikkertteknik under en kort indlæggelse.

Tal med lægen om mulighederne.

Forsnævringer på spiserøret, der viser sig som synkebesvær, er ofte en følge af langvarig spiserørskatar med ardannelse. Forsnævringen kan udvides med ballon ved en mavekikkertundersøgelse. Dette kan foregå ambulant.

Hvordan forløber sygdommen?
For mange patienter er tilbøjeligheden til spiserørskatar desværre livslang; heldigvis dog ofte med mange perioder med få eller ingen symptomer. Det er derfor vigtigt, at patienten selv gør en indsats ved at efterleve de gode råd mod reflukssygdom.

Mange patienter med tendens til spiserørskatar skal dog behandles med medicin i lange perioder for at undgå de generende symptomer og for at forebygge sår og forsnævringer i spiserøret, og i disse tilfælde er regelmæssig kontrol hos lægen tilrådeligt.

• Ved reflukssygdom løber stærk mavesyre op i spiserøret og giver halsbrand og sure opstød.
• Symptomerne kan i nogle tilfælde forebygges med simple livsstilsændringer.
• Medicin tilrådes ved hyppige og genrende symptomer.
• Medicin, der hæmmer produktionen af mavesyre, kan gøre de fleste patienter symptomfrie.
• Ved sporadiske symptomer kan syreneutraliserende medicin anvendes.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.