You must install Adobe Flash to view this content.

Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Mave-tarmsygdomme Galdesten Hæmorider og analfissur Irritabel tyktarm Mavesår Refluks Spiserørskatar og halsbrand

Mavesår

Spiserør
Mavesår er en almindelig lidelse, der kan vise sig som smerter og ubehag opadtil i maven i området mellem navlen og brystbenet. Andre symptomer er kvalme, opkastninger, sultfornemmelse og følelsen af for meget mavesyre. Mavesårssymptomerne kommer hos de fleste i perioder på uger til måneder. Tendensen til mavesår varer ofte flere
år i træk, medmindre årsagen til mavesårssygdommen fjernes. Mavesårssygdommen er blevet mindre hyppig i de seneste 10-15 år, men
vi regner dog med, at cirka 5% af alle danskere vil få et mavesår på et eller andet tidspunkt i livet. Lidelsen er lige hyppig hos mænd og kvinder.

Hvad kommer mavesår af?
Infektion med mavesårsbakterier (Helicobacter pylori) er årsagen til de fleste tilfælde af mavesår. Visse typer af gigtmedicin og smertestillende medicin, der indeholder acetylsalicylsyre, kan også give mavesår. Mavesår kommer hverken af stress, bekymringer eller usund kost.

mavesaar.gif

 

Hvordan stilles diagnosen?
Lægen kan få mistanke om mavesårssygdom på grund af patientens symptomer, men diagnosen kan kun stilles med sikkerhed ved en mavekikkertundersøgelse (gastroskopi).
Et tyndt bøjeligt rør på tykkelse med en lillefinger føres gennem mund
og spiserør ned til mavesækken. Et videokamera i spidsen kan fotografere slimhinderne, hvor mavesåret sidder. Der kan også tages vævsprøver (biopsier) gennem gastroskopet. Vævsprøverne kan blandt andet vise, om der er tegn på helicobacterinfektion. Undersøgelsen varer sjældent mere end 10 minutter og kræver normalt blot lokalbedøvelse i svælget for at mindske opkastningsreflekserne.

Hvordan ser et mavesår ud?
Mavesåret sidder i slimhinden i mavesækken eller i den første del af tolvfingertarmen. Det er nogle få centimeter stort og sjældent særlig dybt.

Er sygdommen farlig?
I de fleste tilfælde er mavesår en harmløs, men smertefuld og generende sygdom. Opkastning af blod, blod i afføringen eller blodmangel kan være tegn på et blødende mavesår. Hvis der går hul på mavesåret (perforation), indtræder voldsomme mavesmerter. I disse tilfælde skal man omgående søge læge.

Er sygdommen arvelig?
Mavesårssygdommen er ikke arvelig, men optræder alligevel hyppigere i visse familier. Det hænger sammen med, at man smittes med helicobacter af sine familiemedlemmer. De fleste smittes i barneårene, men symptomerne på mavesår optræder først mange år senere. I Danmark bliver infektionen gradvis sjældnere, og det anslås, at højst hver fjerde dansker er smittet med helicobacter.

Hvordan skal mavesår behandles?
Mavesårsmedicin hæmmer produktionen af mavesyre og får såret til at hele. Symptomerne bedres ofte i løbet af få dage, men helingen af mavesåret tager oftest flere uger. For at forebygge nye mavesår kan det i nogle tilfælde være en god idé at tage mavesårsmedicinen i endnu længere tid. Alle patienter med mavesår og tegn på helicobacterinfektion bør have behandling. Det er nødvendigt at kombinere flere slags antibiotika med mavesårsmedicin i en kur. Kuren skal tages i mindst 7 dage. Hvis kuren skal lykkes, er det vigtigt, at doseringen følges omhyggeligt. Operation er sjældent nødvendigt, undtagen i tilfælde med perforation og ved svær blødning.

Skal jeg til kontrol?
Hvis mavesåret sidder i selve mavesækken, vil man nogle gange anbefale en ny gastroskopi efter 1-2 måneder for at sikre, at såret er helet. Dette er ikke nødvendigt, hvis såret sidder i tolvfingertarmen.
Efter en behandling for helicobacter kan man sikre sig, at infektionen er væk. Dette kan gøres med en såkaldt pusteprøve eller med en afføringsprøve. Denne kontrol skal tidligst laves 1 måned efter, at kuren er afsluttet. Hvis undersøgelsen viser, at infektionen er væk, er risikoen for at blive smittet igen meget ringe og mavesåret kommer heller ikke igen.

Hvad kan jeg selv gøre?
Rygning medfører, at mavesår er længere tid om at hele og hurtigere kommer igen. Det er derfor vigtigt at stoppe med tobaksrygning. Det er derimod ikke nødvendigt at holde diæt. Hvis man har haft mavesår, bør man undgå gigtmedicin og medicin med acetylsalicylsyre. Hvis man ikke kan undvære disse former for medicin, bør man tage mavesårsmedicin samtidig for at forebygge nye mavesår.

 

 

 

 

  • Mavesår skyldes infektion med mavesårsbakterier (helicobacter) eller indtagelse af gigtmedicin.
  • Diagnosen stilles ved mavekikkertundersøgelse.
  • Mavesår behandles med mavesårsmedicin eller med antibiotika, hvis der er mavesårsbakterier.
  • Mavesår kommer hverken af stress eller forkert kost.

 

Peter Bytzer
Professor, overlæge, ph.d.
Revideret september 2011
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2012 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S