Galdesten

Hvad er galdesten - og hvorfor får man det? 
Galdesten opstår i galdeblæren, når galdens indhold af kolesterol, kalk og galdefarvestoffer kommer ?ud af balance?. Så udfældes disse stoffer som sten. Stenene kan være af meget forskelligt udseende og størrelse, fra få millimeter (kaldet grus) og optil sten på flere cm. Man kender ikke årsagen til, at nogle mennesker danner galdesten. Der er dog ofte en vis ophobning af sygdommen inden for familien, men man har ikke påvist en klar arvelig faktor. Stenene dannes i selve galdeblæren, som er en del af sygdommen, og derfor behandles galdesten altid med en operation, hvor både sten og galdeblære fjernes. Efterlades galdeblæren, vil der hurtigt dannes sten igen. Kun i sjældne tilfælde opstår der senere sten i de dybe galdeveje. Dette skyldes formentlig stenkorn, der er passeret fra galdeblæren til galdegangen og derefter er tiltaget i størrelse dér. Indimellem får patienter, som aldrig har haft symptomer, påvist en galdesten "tilfældigt", når de får lavet en undersøgelse i forbindelse med en anden sygdom.

Det skyldes, at ikke alle galdesten giver symptomer, og i disse tilfælde skal man ikke opereres.


Kan man undvære galdeblæren? - hvad bruges den til?  
Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden - især fedtstofferne. Galden løber fra leveren igennem galdegangen til tolvfingertarmen, hvor den blandes med føden. Galdeblæren sidder på leverens underside og er via en udførselsgang forbundet med galdegangen. Galdeblæren fungerer som et depot, hvor galden kan opbevares, indtil der er brug for den i forbindelse med et måltid. Når du spiser, trækker galdeblæren sig sammen og tømmer derved sin galde ud i tolvfingertarmen. Efter fjernelse af galdeblæren løber galden blot mere kontinuerligt ud i tarmen, og fordøjelsesfunktionen påvirkes derfor ikke mærkbart. Enkelte patienter udvikler efterfølgende tendens til diarré, som kan behandles med kostråd og medicin.

Hvad kan der ske, når man har galdesten?

Galdestensanfald
Sten i galdeblæren kan medføre voldsomme kolikagtige smerter af timers varighed. Smerterne er lokaliseret under højre ribbenskant, evt. med udstråling til ryggen. Smerteanfaldet er hyppigt ledsaget af kvalme og evt. opkastning.

Galdeblærebetændelse
Galdesten kan give komplikationer i form af galdeblærebetændelse. Det viser sig ved længerevarende smerter samt feber og ømhed under højre ribbenskant.

Symptomer på galdesten

• Kolikagtige smerteanfald af nogle timers varighed.
• Kraftig smerte under højre ribbenskant med udstråling til ryg.
• Kvalme ifb. med anfald.
• Evt. opkastninger i forbindelse med anfald.

Sten i galdegangen
Sten fra galdeblæren kan passere gennem udførselsgangen og ned i galdegangen, hvor den evt. vil tiltage i størrelse. En sten i galdegangen kan medføre blokering for galdepassagen og derved forårsage gulsot og i nogle tilfælde galdegangsbetændelse. Dette skal behandles, ofte under indlæggelse, hvor stenen i galdegangen fjernes ved en ERCP (se nedenfor), som er en kikkertundersøgelse af galdevejene.

Akutte faresignaler

• Galdestensanfald, der varer længere end 3-4 timer.
• Længevarende galdestensanfald med feber og kuledrystelser.
• Gulsot samt gul / hvid afføring og mørk urin.

Bugspytkirtelbetændelse
Da bugspytkirtlens udførselsgang sidder tæt på galdegangen, kan der i nogle tilfælde udvikles betændelse i bugspytkirtlen, når en sten passerer gennem galdegangen. Det medfører ofte svære vedvarende smerter i øvre del af maven. Tilstanden kræver indlæggelse og oftest behandling.

Undersøgelse

Ultralydsundersøgelse
Hvis du har tegn på galdestensanfald, foretager man en ultralydsskanning af maveregionen. Denne undersøgelse er meget sikker til at påvise sten i galdeblæren. Denne undersøgelse er ofte tilstrækkelig til at stille diagnosen.

MRCP
Hvis der er mistanke om sten i de dybe galdeveje, udfører man en MRCP, som er en MR-scanning, hvor der indsprøjtes kontrast i en blodåre. Derved kan de dybe galdeveje efterses og eventuelle sten findes.

ERCP
Hvis der er fundet sten i galdegangen, udfører man som regel en ERCP. Med denne kikkertundersøgelse af galdevejene kan man finde galdestenene og fjerne dem. Der føres en bøjelig kikkert via spiserøret og mavesækken til tolvfingertarmen. Åbningen, hvor galdegangen udmunder i tarmen, udvides med en elektrisk "kniv", og stenene kan herefter fjernes med små instrumenter.

Behandling
Galdestensanfald kan til en vis grad forebygges ved at spise fedtfattigt. Får du et galdestensanfald, kan det behandles med smertestillende medicin. Dette lindrer symptomerne men fjerner ikke problemet.

Hvis galdestensanfaldene er for hyppige og kraftige, bliver det nødvendigt at fjerne galdeblæren ved en operation. I langt de fleste tilfælde kan det klares med en kikkertoperation i fuld bedøvelse. Operationen er skånsom og efterlader kun små ar.

Galdeblæren fjernes fra leverens underside, og den lille udførselsgang fra galdeblæren samt blodforsyningen til galdeblæren overskæres og lukkes med clips. Galdeblæren kan herefter fjernes gennem det største af hullerne, som sidder ved navlen.

Forskellige forhold (f.eks. tidligere operation eller følger efter svær betændelse i galdeblæren) kan medføre, at man ikke kan gennemføre operationen som kikkertoperation, men må ændre indgrebet til en åben operation. I disse tilfælde fjernes galdeblæren gennem et større operationssnit på ca. 10-15 cm under højre ribbensbue.

Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg har en galdesten

• Undgå overvægt.
• Spise fedtfattigt.
• Undgå for meget alkohol.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.