KOL

Hvad er KOL? 
KOL er en forkortelse af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. At syg dommen er Kronisk, betyder, at der er en varig nedsat lungefunktion - Obstruktiv - at der er en øget modstand i luftvejene, når man puster ud.

Dette giver åndenød - i begyndelsen, når man bevæger sig, senere i sygdommens sværere stadier kan man også have åndenød i hvile. Man har som regel haft sygdommen i lang tid, ofte årtier, før man mærker de første symptomer. Sygdommen konstateres i mange tilfælde først, når lungefunktionen er halveret. Sygdommen inddeles i 4 stadier eller grader, mild, moderat, svær og meget svær KOL. Man kan også have hoste og opspyt, og en del kan have det, vi kalder for forværringer, og som dækker over perioder, hvor åndenøden er væsentligt forværret, og hvor der er brug for antibiotisk behandling og binyrebarkhormon (prednisolon).

Hvor i luftvejene er man syg?
Når man har KOL, kan man være syg to steder ­ i bronkierne og i lunge­ blærerne ­ også kaldet alveolerne.
I bronkierne, som leder ilten ned til lungeblærerne, kan slimhinden blive irriteret og medføre, at der dannes mere slim end de normale 10­20 ml. pr. døgn.
Samtidig ødelægges de små fimre­ hår, så slimen har sværere ved at blive transporteret op mod svælget. Dette giver hoste og mere slim, der kan være mere sej at få hostet op. En tilstand, man kalder kronisk bron­kitis.

I lungeblærerne = alveolerne optages ilt, og kultveilte udskilles som et af­ faldsstof, der herefter åndes ud.

Under normale omstændigheder har man ca. 500 millioner lungeblærer. Disse ligner bittesmå vindrueklaser.
Når man får KOL, ødelægges lunge­ blærerne og bliver til større, sam­ menflydende blærer, hvor der kan opstå problemer med iltoptagelsen. Man har nu en tilstand, der kaldes for emfysem = for store lunger.

Man er syg i:

• Bronkierne = > kronisk bronkitis med hoste og slim.
• Lungeblærerne = > emfysem, det man kalder for "store lunger".

Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved, at man hos lægen puster i et apparat, som kan måle lungefunktionen. Et såkaldt spirometer. Herved kan man blandt andet måle, hvor stor en mængde luft man kan puste ud af lungerne på ét sekund.

Dette kaldes for lungetallet eller lun­gefunktionen. Afhængig af hvor stort dette tal er, inddeles sygdommen i grader eller stadier. Hvis man kan puste mere end 80% af den mængde luft ud, som man normalt vil kunne puste ud, hvis man er rask, så har man en let KOL, en grad 1. Er mæng­ den mellem 50 og 80% er der tale om en moderat KOL, en grad 2.
Mellem 30 og 50% er det en grad 3, som er en svær KOL. En meget svær KOL, en grad 4, har man, når man puster mindre end 30% luft ud eller har under 50%, OG samtidig har for lidt ilt i blodet og således har brug for at få tilført ilt gennem et iltkateter i næsen.

Man kan ikke få stillet diagnosen uden at have pustet i et lungefunk­ tionsapparat ­ et spirometer.

· Diagnosen kan kun stilles ved en lungefunktionsundersøgelse. Ikke ved symptomer.

Hvad betyder det for mig?
Når lungefunktionsundersøgelsen viser et for lavt tal, får man ofte medicin hos lægen for at se, om lungefunktionen kan blive bedre.

Hos op til 25% af KOL­-patienterne kan man se en delvis bedring i lungefunktionen, men den vil aldrig kunne normaliseres. Deraf sygdom­ mens navn - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Lungekapaciteten og derved KOL­-sværhedsgraden kan kun fastsættes, hvis målingen fore­ tages i en stabil fase, og altså ikke mens man har en forkølelse eller andet, der kan give en forværring. Når lægen har fastsat graden, kan man behandles med medicin. Der er dels tale om medicin, som man inhalerer, og ved de svære og meget svære grader også om tabletter, hvis man har meget slim og gentagne akutte forværringer.

Medicinen er forskellig, afhængig af hvilket stadium sygdommen er i. Man får ofte medicin, man kan tage ved anfald, eller før man skal lave noget, der kan fremkalde åndenød. Samtidig får man ofte forebyggende medicin. Der er dog tale om inhala­ tionsmedicin.

• Tobaksrygning er årsag til 85-­90% af tilfældene.

Samtidig er det vigtigt at se på, om der findes risikofaktorer, der kan forværre eller accelerere sygdom­ mens fremadskriden. Tobaksrygning er langt den største årsag. Den teg­ ner sig alene for 85-­90% af tilfælde­ ne. Man kan udvikle KOL selv om det er mange år siden, man er stoppet med at ryge. De sidste 10-­15% af til­ fældene skyldes andre forhold, f.eks. forurening og arbejde, hvor man har været udsat for skadelige stoffer.

Hvor mange lider af dette?
Vi ved, at ca. 430.000 danskere i dag lider af sygdommen, men kun ca. halvdelen har fået stillet diagnosen. Den anden halvdel går rundt og er syge, men endnu ikke i en sådan grad, at diagnosen er stillet. Derfor er det vigtigt, at man går til sin læge og får målt lungefunktionen, idet sygdommen så hurtigere vil kunne diagnosticeres. Herved er der bedre muligheder for at behandle syg­ dommen, ligesom man kan bremse sygdommens udvikling.

Hvad kan jeg gøre?
Da 85­-90% af tilfældene skyldes tobaksrygning, er det allervigtigste, at man stopper med at ryge. Det er det eneste, der kan bremse sygdom­mens hurtige udvikling. Desværre opdages sygdommen ofte først, når man har tabt så meget i lungefunk­tion, at man har 50% eller mindre tilbage.


Derfor er det vigtigt, at man får målt sin lungefunktion, hvis man er 35 år eller mere, er ryger eller tidligere ryger OG har ét eller flere af følgende:
1. Hoste.
2. Åndenød ved anstrengelse, f.eks. af at gå på trapper.
3. Øget slimdannelse.
4. Hyppige luftvejsinfektioner.

Hvis først man har fået stillet diagnosen, findes der forskellige behandlingstilbud, som man kan have gavn af. Se næste punkt.

For at nedsætte risikoen for kompli­kationer er det vigtigt, at man hvert år bliver vaccineret for influenza. Vaccination for lungebetændelse er det hidtil kun vist har effekt, hvis man er mere end 65 år eller er under 45 år OG samtidig har under 40% i lungefunktion.

Hvad kan lægen gøre?
Lægen kan måle lungefunktionen og derved stille diagnosen samt finde  ud af, hvilken sværhedsgrad af KOL man har. Når sværhedsgraden er fastsat, kan lægen skrive recept på medicin. Afhængig af de symptomer, man har, kan man få en eller flere inhalatorer, som man skal bruge hver dag. Og hvis lungefunktionen er under 50%, altså svære eller meget svær grad af sygdom, og man har hoste med slim og gentagne akutte forværringer, kan man også behandles med tabletter.
Medicinen kan ikke gøre lungefunk­ tionen normal igen, men vil kunne give mindre åndenød, forebygge gentagne forværringer, hvis man hører til den kategori, der ofte har dette, og øge muligheden for, at man bedre kan træne fysisk. Sidste nye forskning viser, at den forebyg­ gende inhalationsmedicin også kan mindske hastigheden, hvormed lungefunktionen falder.
Hidtil har det kun været ophør med tobaksrygning, der har kunnet ned­ sætte faldet i lungefunktion. Det at medicin kan nedsætte faldet i lunge­ funktion over år, betyder dog ikke, at man kan fortsætte med at ryge, idet rygestop fortsat vil være den eneste faktor, der kan bremse sygdommen. Fysisk træning er en vigtig del af behandlingen af KOL. Lægen kan henvise til træning, såkaldt rehabili­ tering, som vil kunne bedre muskel­ kraften og dermed vejrtrækningen, ligesom man lærer, hvad sygdom­ men er, og hvordan man håndterer den. Man lærer at tage hånd om sin sygdom, så man kan mestre de symptomer, den giver, ligesom man lærer at tyde signaler på, at en even­ tuel forværring er under opsejling. Det er vigtigt, at man får rådgivning om den korrekte ernæring. Det er vigtigt, at man får tilstrækkeligt med proteiner og samtidig træner fysisk. Lægen kan hjælpe med at gennem­ føre et rygestop, både via såkaldt  motiverende samtale og rygestop­ instruktør og med at vurdere, om der skal ordineres rygeafvænnings­ medicin.

Når diagnosen er stillet, kan lægen hjælpe med at:

• Ordinere den korrekte medicin.
• Hjælpe med rygestop.
• Vaccinere mod influenza og evt. mod lungebetændelse.
• Give råd om den korrekte ernæring.
• Henvise til lungerehablitering.

Det er vigtigt, at lægen kontrollerer din lungefunktion med jævnlige mellemrum, både når diagnosen KOL er stillet, men også ved normal lungefunktion, når man er ryger el­ ler eksryger, mere end 35 år og har et eller flere lungesymptomer, som f.eks. hoste, slim, åndenød ved funk­tion og hyppige luftvejsinfektioner.

Hvordan skal det kontrolleres?
Lægen kan følge sygdommen ved årlige eller halvårlige kontroller, evt. henvise til yderligere undersøgel­ser på nærliggende sygehus eller hospital. Hvis man har under 50% i lungefunktion, er der risiko for følgesygdomme, såsom knogle­ skørhed, forhøjet blodtryk i lungerne og udvidelser på de små bronkiegre­ne med hyppig infektion til følge. Lægen kan henvise til undersøgelse for at konstatere, om man har så­ danne følgesygdomme.
Det er dog vigtigt, at man kommer til jævnlig kontrol, så man kan følge sygdommens udvikling og dermed vurdere, om der skal ske en medi­cinjustering, henvises til sygehus, rehabilitering, rygestop etc.

Fremtiden
Jo hurtigere diagnosen stilles, jo større er chancen for, at man ikke har en udtalt KOL. Herved kan sygdommen lettere bremses, så man kan bevare så stor en del af lungefunktionen som muligt. Jo hurtigere rygestop kan gennemfø­res, jo bedre chancer har man for at bevare lungefunktionen så høj som muligt. Og som ovenfor nævnt viser ny forskning, at også den forebyg­gende inhalationsmedicin vil kunne nedsætte hastigheden, hvormed lungefunktionen falder.
Når først diagnosen er stillet, kan medicin dog være med til at bedre tilstanden, så man har mere luft i dagligdagen OG ikke får så mange forværringer. Samtidig vil medicinen kunne bedre den mængde luft, man har til rådighed i lungerne i forbin­delse med træning, men den vil ikke kunne normalisere lungefunktionen. Med tiltagende sværhedsgrad af sygdommen kan det blive sværere at passe dit arbejde. Tal med lægen, om du evt. er så syg, at der kan sø­ges pension, eller om du skal søge kommunen om et skånejob. Du har ikke pligt til at fortælle din arbejds­ giver om din sygdom, men det kan være, at du kan lave en god aftale med din arbejdsgiver om, hvordan du bedst placeres i virksomheden. Det er også godt at informere din familie om din sygdom, samt om de hensyn, man kan have brug for, at der bliver taget, såsom ikke at blive udsat for andres tobaksrygning, at man måske ikke er i stand til at foretage sig svært fysisk arbejde etc.


Bliv medlem af
Danmarks Lungeforening
Støt lungesagen og vores arbejde.
Ring på 38 74 55 44 eller gå ind på
www.lungeforening.dk


Yderligere information:
Der findes god og uddybende infor­ mation om KOL på følgende link:

www.kol.dk

www.lungeforening.dk

www.lungepatient.dk

www.astma­allergi.dk

www.goldcopd.dk

www.snakomkol.dk
­Danmarks Lungeforeningen chat­ forum for patienter og pårørende. Her deles erfaringer, tanker og gode råd med andre i samme situation.

www.youtube.dk - ved at søge på "lungeforening" findes 4 korte film om KOL velegnet til læsesvage.

Du kan få hjælp af din egen læge til at få mere information om din sygdom. Ligeledes er der i mange kommuner tilbud om KOL­-kurser, som kan hjælpe dig dels med mere information, men også med fysisk træning, rygestop og samvær med andre KOL­-patienter. Er din sygdom så svær, at du følges på hospitalet, kan du også få mere information her.

Kol-bogen
35 siders pjece til patienter med KOL eller pårørende med svar på spørgsmål om sygdommen, behand­ lingen og gode råd. Bestil den gratis på www.lunge.dk
Lungelinjen - gratis telefonråd­ givning om lungesygdomme og rettigheder i det sociale system. Socialrådgiver Susanne Kitaj (tlf.  3013 7948) og sygeplejerske Marie Lavesen (tlf. 3013 7946) er klar ved telefonerne hver mandag.

Om Danmarks Lungeforening
Danmarks Lungeforening er en sygdomsbekæmpende organisation og en patientforening. Vi arbejder målrettet for den vigtige lungesag. Vi støtter forskning i lungesygdomme, informerer om livet med en kronisk lungesygdom, og afholder aktiviteter for medlemmer og andre interesse­ rede i vores lokalforeninger.

Sundere lunger - livet igennem
Det nyfødte barns første selvstæn­ dige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer  dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger, der sætter os i stand til at trække vejret. Vi skal forebygge, at lungerne bliver syge.
Vi skal hjælpe alle dem, hvis lunger alligevel er blevet det. Og vi skal forbedre mulighederne for, at de kan blive helbredt igen. Danmarks Lungeforenings vision er et sam­ fund, hvor flere har sundere lunger - livet igennem.

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.