AstmatIsk bronchitis

Symptomer på astmatisk bronchitis er hoste og pibende, hvæsende, besværet vejrtrækning.

Hvem får astmatisk bronchitis
20-30% af danske børn har tilbagevendende tilfælde med astmatisk bronchitis i de første 2-3 leveår.

Årsag til astmatisk bronchitis
Hos langt de fleste børn er der kun lidt snue og en smule hoste i forbindelse med forkølelse, som forårsages af almindelige rhinovirus. Hos nogle børn opstår der efter 1-2 døgn med almindelige forkølelsessymptomer og snue tiltagende hoste og besværet pibende og hvæsende vejrtrækning, hvor udåndingsfasen er forlænget, ligesom ved astma. Årsagen er imidlertid ikke egentlig astma, men virusinfektionen, som ikke blot er til stede i svælget og i de øvrige luftveje, men også i luftrørene i lungerne (bronkierne). På grund af infektionen i bronkieslimhinderne hæver slimhinderne op, og der dannes slim, således at luftrørenes indre diameter bliver mindre og luftpassagen derfor vanskeliggøres. Ofte er der også en let temperaturforhøjelse.

Hos helt små børn under 3-måneders alderen kan symptomerne udvikle sig alvorligt, især hos for tidligt fødte, og indlæggelse på en børneafdeling kan blive nødvendig. Hos større småbørn klinger vejrtrækningsbesværet af i løbet af få døgn, og hos de fleste er symptomerne overstået efter en uges tid. Da forkølelser og øvre luftvejsinfektioner forårsaget af virus oftest forekommer i vinterhalvåret, er det typisk i disse perioder, at børn får astmatisk bronchitis. I vinterhalvåret er astmatisk bronchitis den hyppigste årsag til akut indlæggelse på danske børneafdelinger. De børn, der bliver så syge, at de indlægges, er karakteriseret ved, at de ofte har været udsat for passiv rygning (ofte har mor også røget i graviditeten), og oftest passes de også i institution eller dagpleje, hvor de er blevet smittet af andre børn. Herudover er der også en overrepræsentation af børn med disposition til allergi/ astma samt præmature børn (for tidligt fødte børn), som har mere sarte luftveje.

Langt de fleste børn med tilbagevendende astmatisk bronchitis er som regel symptomfrie imellem perioderne med forkølelse/ øvre luftvejsinfektion og astmatisk bronchitis. De har således ingen tendens til besværet vejrtrækning i forbindelse med fysiske anstrengelser. Hvis et barn med ”astmatisk bronchitis” også har besværet og pibende vejrtrækning i infektionsfrie perioder, skal man nøje vurdere, om barnet kunne tænkes at have egentlig astma. Dette gælder også børn med vedvarende tendens til natlig hoste samt hoste udløst af fysiske anstrengelser, latter eller gråd.

Behandling
Ofte er der ingen grund til behandling, hvis barnet er upåvirket. Man skal undgå behandling med hostedæmpende eller beroligende medicin, som kan forårsage forværring af slimproblemer og slimophobning i bronkierne.

Luftvejsudvidende medicin (inhalation)
Denne type medicin, som anvendes til behandling af astma, kan også forsøgsvis anvendes ved astmatisk bronchitis. Medicinen forbedrer slimopbringningen fra bronkierne, men da der sjældent er tale om en egentlig forsnævring af luftrørene, er effekten ofte ringe ved astmatisk bronchitis. Undertiden ses eklatant effekt, og man må da overveje, om barnet i virkeligheden har en egentlig astma, som er forårsaget af luftvejsinfektion. Inhalationsbehandlingen gives via spacer (åndingsbeholder) eller forstøver med en speciel maske. Virkningen er bedst hos børn over 12-måneders alderen.

Steroidinhalationsbehandling (binyrebarkhormon)
Der er ingen overbevisende dokumenteret effekt af denne behandling, hvis børnene har en korrekt diagnosticeret astmatisk bronchitis, altså kun vejrtrækningsgener i forbindelse med forkølelser/øvre luftvejsinfektioner. Hvis der derimod er tale om astmasymptomer i infektionsfrie perioder, er sandsynligheden for effekt større. Der er ingen dokumenteret effekt af inhalationssteroid-behandling, hvis barnet kun har hoste som det eneste symptom.

Allervigtigst er måske at sikre barnet frisk luft. Der må ikke ryges, hvor barnet opholder sig, og barnet bør heller ikke udsættes for andre luftvejsirritanter – f.eks. røg fra pejs, brændeovn, stearinlys m.m.

Antibiotikabehandling
Der er ikke indikation for antibiotika til børn med astmatisk bronchitis. Hvis der derimod sekundært til den astmatiske bronchitis opstår egentlig lungebetændelse, kan antibiotika komme på tale.

Forebyggelse

• Rygeforbud, hvor børn med tendens til astmatisk bronchitis opholder sig.
• Undgå forkølelsessygdomme/øvre luftvejssygdomme ved at undgå eksponering herfor i institutioner/ dagplejer/legestuer, specielt i vinterhalvåret
• Endvidere god hygiejne med håndvask før og efter måltider samt efter toiletbesøg – VIGTIGT!

Hvornår mistænke astma?

• Ved pibende og hvæsende vejrtrækning i infektionsfrie perioder uden forkølelse/øvre luftvejsinfektion
• Hvis der er disposition til allergisk sygdom i familien, det vil sige, at far, mor eller søskende har lægediagnosticeret astma, høfeber, atopisk eksem eller fødevareallergi
• Hvis der er tegn på allergi hos barnet – atopisk eksem, fødevareallergi

Hvornår skal barnet ses af læge?
Hvis barnets vejrtrækning forværres og bliver meget hurtig og stødende, eller barnet får høj feber. Endvidere skal barnet ses, hvis det bliver træt, mat og ikke kan spise eller drikke.

Yderligere information:
http://www.astma-allergi.dk
http://www.ginasthma.org

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.