Astma i barnealderen

Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og forekommer hos 7-10% af børn i skolealderen. Ca. 80% starter før  5-års alderen. Hos småbørn kan det være svært at skelne mellem astmatisk bronchitis og astma. Blandt småbørn forekommer tilbagevendende astmatisk bronchitis hos 20- 30%. Ca. 1/3 af børn med gentagne episoder af astmatisk bronchitis i de første 2-3 leveår får senere konstateret astma.

Hvad er astma?
Astma er en lungesygdom med kronisk betændelse (irritationstilstand i slimhinden i luftrørene), som giver:

• Hævelse af slimhinderne i luftrørene.
• Mere slimdannelse.
• Sammentrækning af musklerne omkring luftrørene.

Derved kommer der en forsnævring af luftrørene, som oftest er til stede hele tiden, men som varierer i sværhedsgrad.

Denne kroniske betændelse skyldes hverken bakterier eller virus, men en kombination af mange forskellige faktorer, som både kan være arvelige og påvirkning udefra. Ved astma er slimhinden i luftrørene mere sart over for påvirkning fra f.eks. tobaksrøg og luftvejsinfektioner.

Betegnelsen astmatisk bronchitis anvendes ofte hos småbørn, når symptomer kun optræder ved infektioner. Astmadiagnosen anvendes, også hos små børn, når der også er symptomer i perioder uden infektion, samt når der er tale om svære, vedvarende astmasymptomer.

Symptomer
Anfaldsvis åndenød med hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste. Der kan også være tale om kroniske symptomer med nedsat aktivitetsniveau. Evt. natlig hoste og langvarig hoste i forbindelse med forkølelser. Hvis hoste er det eneste symptom, er der næsten aldrig tale om astma. Næsten 2/3 af børn med astma har også helårshøfeber. Vigtige udløsende faktorer kan være fysisk anstrengelse, luftvejsinfektioner, kontakt med noget, barnet er allergisk over for, tobaksrøg/passiv rygning, luftforurening, fugt og kulde.

Behandling omfatter undgåelse af de allergener og irritanter, der udløser astmasymptomer, samt medicinsk behandling, som omfatter dels anfaldsmedicin, dels forebyggende medicin.

En forudsætning for at kunne iværksætte en korrekt rådgivning vedr. undgåelse af relevante allergener er en undersøgelse for allergi hos alle børn med vedvarende tendens til astmasymptomer. Ved allergitest påvises såkaldte IgE-allergiantistoffer enten ved en priktest i huden eller i en blodprøve. Som regel er det tilstrækkeligt at udføre en af disse test, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende begge metoder. Op til 80% af astmabørn over 5-års alderen har en påviselig allergi, og af disse har ca. halvdelen allergi mod husstøvmider, en 1/4 allergi mod dyrehår og skæl og ca. 1/5 allergi mod pollen, mens nogle få procent har skimmelsvampallergi. Hos småbørn under 5-års alderen med vedvarende astma og behov for fast forebyggende medicin kan man også påvise de samme allergener som hos større børn. Hos små børn under 2-års alderen er årsagen til astmatisk vejrtrækning derimod oftest virusinfektioner.

Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og forekommer hos 7-10% af børn i skolealderen. Ca. 80% starter før
5-års alderen. Hos småbørn kan det være svært at skelne mellem astmatisk bronchitis og astma. Blandt småbørn forekommer tilbagevendende astmatisk bronchitis hos 20-
30%. Ca. 1/3 af børn med gentagne episoder af astmatisk bronchitis i de første 2-3 leveår får senere konstateret astma.

Hvad er astma?
Astma er en lungesygdom med kronisk betændelse (irritationstilstand i slimhinden i luftrørene), som giver:

• Hævelse af slimhinderne i luftrørene.
• Mere slimdannelse.
• Sammentrækning af musklerne omkring luftrørene.

Derved kommer der en forsnævring af luftrørene, som oftest er til stede hele tiden, men som varierer i sværhedsgrad.

Denne kroniske betændelse skyldes hverken bakterier eller virus, men en kombination af mange forskellige faktorer, som både kan være arvelige og påvirkning udefra. Ved astma er slimhinden i luftrørene mere sart over for påvirkning fra f.eks. tobaksrøg og luftvejsinfektioner.

Betegnelsen astmatisk bronchitis anvendes ofte hos småbørn, når symptomer kun optræder ved infektioner. Astmadiagnosen anvendes, også hos små børn, når der også er symptomer i perioder uden infektion, samt når der er tale om svære, vedvarende astmasymptomer.

Symptomer
Anfaldsvis åndenød med hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste. Der kan også være tale om kroniske symptomer med nedsat aktivitetsniveau. Evt. natlig hoste og langvarig hoste i forbindelse med forkølelser. Hvis hoste er det eneste symptom, er der næsten aldrig tale om astma. Næsten 2/3 af børn med astma har også helårshøfeber. Vigtige udløsende faktorer kan være fysisk anstrengelse, luftvejsinfektioner, kontakt med noget, barnet er allergisk over for, tobaksrøg/passiv rygning, luftforurening, fugt og kulde.

Behandling omfatter undgåelse af de allergener og irritanter, der udløser astmasymptomer, samt medicinsk behandling, som omfatter dels anfaldsmedicin, dels forebyggende medicin.

En forudsætning for at kunne iværksætte en korrekt rådgivning vedr. undgåelse af relevante allergener er en undersøgelse for allergi hos alle børn med vedvarende tendens til astmasymptomer. Ved allergitest påvises såkaldte IgE-allergiantistoffer enten ved en priktest i huden eller i en blodprøve. Som regel er det tilstrækkeligt at udføre en af disse test, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende begge metoder. Op til 80% af astmabørn over 5-års alderen har en påviselig allergi, og af disse har ca. halvdelen allergi mod husstøvmider, en 1/4 allergi mod dyrehår og skæl og ca. 1/5 allergi mod pollen, mens nogle få procent har skimmelsvampallergi. Hos småbørn under 5-års alderen med vedvarende astma og behov for fast forebyggende medicin kan man også påvise de samme allergener som hos større børn. Hos små børn under 2-års alderen er årsagen til astmatisk vejrtrækning derimod oftest virusinfektioner.

Medicinsk behandling
Astma kan behandles effektivt og som regel uden bivirkninger. Målet med behandlingen er, at astmabørn kan leve og udvikle sig normalt med
normalt aktivitetsniveau og normal lungefunktion. Det er vigtigt, at sygdommen konstateres og behandles effektivt for at undgå unødvendig sygelighed og forværring af sygdommen, så forringelse af barnets lungefunktion forhindres.

Hvordan skal astmamedicinen tages?
Der foretrækkes medicin, som kan inhaleres direkte ned i lungerne (inhalationsbehandling), fordi det virker bedst og giver færrest bivirkninger. Metoden afhænger af alder og udvikling. Småbørn under 5 år kan anvende spray på en spacer (åndingsbeholder) med ansigtsmaske. Fra 3-5-års alderen kan nogle børn anvende spacer uden ansigtsmaske, og fra 5-års alderen kan børnene  ofte lære at bruge pulverinhalatorer. Først fra 12-års alderen kan man evt. anvende spray uden spacer, men det er langt mindre effektivt end pulverinhalatorer og anbefales derfor ikke. Fra 5-6-års alderen foretrækkes pulverinhalatorer eller freonfrie åndedrætsaktiverede sprayer. Uanset hvilken form for inhalationsbehandling man vælger, kræver det en god og grundig  instruktion, og inhalationsteknikken skal tjekkes med jævne mellemrum. I dårlige perioder kan det være nødvendigt at supplere med mikstur eller tabletter.

Sværhedsgraden af astma varierer meget, og mange børn har behov for daglig forebyggende behandling, mens andre børn kan klare sig med sjældnere anfaldsbehandling.

Forebyggende behandling
Til daglig forebyggende behandling anvendes inhalationssteroider (binyrebarkhormon). Ved behandling med inhalationssteroider kan der optræde irritation/svampeinfektion i mundslimhinden, og det anbefales derfor, at børnene tager denne medicin, før de børster tænder, eller skyller munden, efter de har taget medicinen. Disse bivirkninger er ufarlige og forsvinder igen, hvis man holder pause.

Anfaldsbehandling
Alle børn med astma skal have en anfaldsbehandling, som de skal tage ved astmasymptomer og evt. før sport/gymnastik og lignende for at forebygge anstrengelsesastma. Til anfaldsbehandling anvendes luftvejsudvidende medicin, som virker i løbet af få minutter, og virkningen holder i 3-4 timer. Hos nogle børn kan det være nødvendigt at supplere med langtidsvirkende luftvejsudvidende anfaldsmedicin, som har en virkningsvarighed på 8-12 timer. Det gælder især ved anstrengelsesastma, hvis behandling med almindelig korttidsvirkende anfaldsmedicin ikke er nok. Langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin må ikke anvendes som fast daglig behandling uden samtidig behandling med forebyggende inhalationssteroid.

Tillægsbehandling
Langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin kan evt. også anvendes som tillæg til den forebyggende behandling med inhalationssteroid, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af en passende dosis af inhalationssteroid.

Kombinationspræparater, som indeholder både inhalationssteroid og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin, kan anvendes til de få børn med astma, som har behov for daglig behandling med både inhalationssteroid og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin. Det vil sige børn med en moderat til svær astma. Det drejer sig højst om 10- 20% af børn med astma. Langt de fleste børn har en mild til moderat astma, hvor forebyggende behandling med inhalationssteroid alene er effektiv.
Som tillægsbehandling kan der også anvendes tabletter. Denne medicin kan ikke erstatte inhalationssteroid, men kan i nogle tilfælde have en inhalationssteroidbesparende effekt.

Kontrol og behandling
Det er vigtigt, at behandlingen jævnligt kontrolleres ved hjælp af registrering af symptomer og
medicinforbrug, og for større børn over 5-års alderen også ved hjælp af måling af lungefunktionen.
Hos børn over 5-års alderen kan hjemmeregistrering ved hjælp af en astmadagbog med registrering af symptomer, medicinforbrug og  peakflow være hensigtsmæssig. Alle børn/familier bør have en skriftlig behandlingsplan, der beskriver  den faste forebyggende behandling (art og mængde), hvornår der skal startes anfaldsbehandling (art og mængde), og hvornår man skal kontakte læge, hvis anfaldsbehandlingen ikke virker, eller barnet har svære symptomer/peakflow under en fastlagt grænseværdi.

Når behandlingen ikke virker
Det er vist, at kun mellem 30 og 50% af astmabørn får deres medicin som ordineret. Det er derfor vigtigt, at man ved behandlingssvigt overvejer:

• Tager barnet overhovedet medicinen?
• Tager barnet medicinen forkert?
• Er barnet udsat for noget, som det er allergisk over for?
• Er barnet udsat for luftvejsirritanter: tobaksrøg?

Vokser børn sig fra astma?
De børn, der næsten kun har astmasymptomer i forbindelse med luftvejsinfektioner, og som ikke har allergi som medvirkende årsag til astma, har en god prognose, og astmaen forsvinder oftest før 11-12års alderen. Blandt større børn med astma er der størst risiko for vedvarende astma hos børn med svær  astma, dårlig lungefunktion og flere eller svære allergier. Aktiv og passiv rygning øger risikoen for vedvarende astma og nedsat lungefunktion.
Flere børn med astma bliver symptomfri i puberteten, men en stor del får astmasymptomer igen senere, specielt hvis de ryger.

Yderligere information:
Astma-Allergiforbundet Universitetsparken 4
4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11 www.astma-allergi.dk

Dansk Pædiatrisk Selskab www.paediatri.dk

Institut for Rationel Farmakoterapi, www.irf.dk

www.ginasthma.org

www.sundhed.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.