Astma hos voksne

Hvor hyppig er astma?
Astma er blevet en folkesygdom, idet der siden 1950'erne har været en fordobling af forekomsten hvert 10. år. I dag har ca. hvert 10. barn og hver 20. voksen astma. Astma er sjælden i fattige lande og hyppig i velstående samfund, og astma er på en eller anden måde knyttet til "vestlig" levestil. Årsagerne til den stigende forekomst kendes ikke, og der gættes på, om det skyldes, at vi lever for rent uden ordentlig kontakt med dyr, bakterier og infektioner, eller vi lever for urent med luftforurening, dårligt indeklima, tobaksrøg, kostfaktorer m.m.

Er astma arvelig?
Tilbøjeligheden til at få astma er delvis arvelig, men livsbetingelser og faktorer i omgivelserne spiller en stor rolle. Astma er et godt eksempel på, hvordan både arv og miljø er af betydning.

Hvad er astma?
Astma skyldes en kronisk betændelsesproces i luftvejenes væg, hvilket giver en abnorm øget følsomhed for mange forskellige påvirkninger, f.eks. kold luft, støv, røg, anstrengelse og forkølelse. Hvis man er allergisk over for bestemte stoffer, f.eks bestemte pollen, dyrehår, husstøvmider eller fødevarer, reagerer man over for små mængder af det stof. Astma er en langvarig sygdom, og hos nogle mennesker til stede gennem hele livet.
Astma kan variere meget fra dag til dag, mellem årstiderne og gennem hele livet. Der kan være perioder uden symptomer, andre perioder med lette gener, og astma kan være en svært invaliderende sygdom med kronisk besværet vejrtrækning.

Kan astma forsvinde af sig selv?
Det er meget sjældent, at astma "går i sig selv" og forsvinder for altid. Det kan ske for lettere tilfælde uden samtidig allergi. Ophør med aktiv og passiv tobaksrygning kan bedre astma. En astmapatient skal indstille sig på at have en kronisk lidelse, som behøver langvarig, regelmæssig behandling og kontrol.

Symptomer
Astma viser sig med anfaldsvis åndenød, hoste og pibende vejrtrækning. Symptomerne kan komme uden kendt årsag efter bestemte påvirkninger eller vise sig som urolig søvn og opvågning på grund af hoste og åndenød. Ukontrolleret astma viser sig ofte som anfald om natten. Det skyldes, at kroppen har mange døgnrytmer, og hertil hører en ændring i lungefunktionen, som er lavest om natten.
Opvågning på grund af hoste og især med samtidig åndenød er tegn på astma.
8 ud af 10 personer med astma har samtidig høfeber. Det er vigtigt at undersøge for høfeber hos astmapatienter og for astma hos høfeberpatienter.

Hvad skyldes symptomerne?
Lungerne er opbygget af luftveje, som er et rørsystem, der fører luften med indåndingen ud til lungevævet. I lungevævet iltes blodet, og der afgives kulilte fra kroppens stofskifte. Astma er en betændelsessygdom i luftvejene, som ikke skyldes infektion (bakterier eller virus), men som kan forværres af irritanter eller bestemte allergier. Der opstår en overfølsomhed i luftvejene over for mange forskellige påvirkninger.
Dette er svarende til den øgede følsomhed, vi har i huden eller en tand ved betændelse.

Ved astmaanfald sker der en forsnævring af alle luftrørsgrenene (bronkierne), fordi musklerne omkring luftvejene trækker sig sammen. Kirtler i luftvejene danner sejt slim, som også tager plads op for  luftens bevægelse. Luftvejsslimhinden er desuden hævet på grund af betændelsen,

Udløsende faktorer
På grund af betændelsestilstanden i slimhinden er luftvejene meget følsomme for påvirkninger. Der er derfor mange forskellige forhold, der kan fremkalde astmaanfald og astmasymptomer.
Alle personer, der lider af astma, reagerer på en eller flere påvirkninger:

• Indånding af kold, støvet, røgfyldt eller tåget luft.
• Stærke dufte/kemiske stoffer.
• Luftvejsinfektioner.
• Stress.
• Fysisk anstrengelse, dvs. visse sportsgrene.
• Hormonale forhold. For kvinders vedkommende kan astma ofte forværres i forbindelse med menstruation.

I forbindelse med graviditet oplever 1/3 af kvinder med astma en forværring, 1/3 en forbedring og 1/3 ingen ændring.

Det er under alle omstændigheder vigtigt under graviditeten at behandle astmasygdommen så effektivt som muligt med astmamedicin. Astmamedicin anses for ufarligt for fostret. Behandlingen skal tilrettelægges i hvert enkelt tilfælde.

Overfølsomhed (allergi) Almindelige stoffer, der fremkalder allergi, er pollen, især birke-, græs og bynkepollen, husstøvmider, dyrehår, skimmelsvampe og visse fødevarer.
Erhvervsbetinget astma skyldes overfølsomhed for stoffer på arbejdspladsen.

Alle personer, der lider af astma, bør testes for tilstedeværelsen af allergi.

Der skal ske en vurdering af, hvilke astmaudløsende faktorer der er særlig betydningsfulde i det enkelte tilfælde.
En kortlægning af de anfaldsudløsende faktorer er en forudsætning for en individuel rådgivning.

Anvendelse af lungefunktionsmålere
Det er vigtigt at få en korrekt diagnose, fordi astmabehandling vil ikke hjælpe, hvis diagnosen er forkert. Man kan kun være helt sikker på diagnosen astma, når der er påvist en abnormt stor variabilitet i lungefunktionen spontant efter behandling eller efter udsættelse for anfaldsprovokerende faktorer. Man kan anvende forskellige former for lungefunktionsmålere.
Det mest enkle er et peak-flowmeter, som det er let at lære at bruge. Man kan måle peak-flow morgen og aften, og når der i øvrigt er symptomer, og skrive værdierne ned i et skema.

Man kan så se, hvor stor variation der er i lungefunktionen. Lægen kan også måle lungefunktionen før og efter behandling med medicin.

Astmas sværhedsgrad skal altid klassificeres. Det sker på baggrund af hyppigheden af symptomer, variabiliteten i lungefunktionen, og hvordan lungefunktionen er i forhold til det forventede normale. Hermed klassificeres astma som intermitterende og kronisk mild, moderat eller svær.

Flere kroniske sygdomme er meget vanskelige at skelne fra astma, og det er klart, at astmabehandlinger ikke virker i de tilfælde, som derfor kan fremstå som vanskelig og svær behandlingsbar astma. De hyppigste sygdomme, som forveksles med astma, er anstrengelsesudløst larynx stridor (EILOS), "stemmebåndsdysfunktion" (vocal cord dysfunction, VCD), hyperventilation, dårlig fysisk kondition, bronkiektasier og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Behandling
Det er vigtigt at undgå de faktorer, som kan fremkalde astmaanfald. Dette gælder dog ikke fysisk anstrengelse, og det er vigtigt, at den fysiske kondition er så god som mulig.

Målet med behandlingen er at opnå en normal lungefunktion, som ikke varierer, og at undgå astmaanfald. Behandlingen skal sørge for, at astmapatienten kan leve et normalt liv og have en god livskvalitet.

Det er vigtigt, at der under behandlingen foretages en regelmæssig kontrol hos lægen.

Den astmamedicin, der findes i dag, er både effektiv og sikker.
For at få så kraftig en virkning som muligt, og med så få bivirkninger som muligt, anvendes medicin, der virker direkte på luftvejene. Medicinen indåndes gennem sprayeller pulverinhalatorer.

Den bedste kontrol med symptomer og forværringer får man med daglig regelmæssig behandling med forebyggende medicin. Nogle astmapatienter accepterer eller foretrækker at have en vis mængde astmasymptomer i stedet for at tage mere medicin eller daglig forebyggende medicin.

Det har medført, at nogle læger anbefaler i højere udstrækning at tage medicinen ved symptomer end at tage regelmæssig behandling, selvfølgelig på bekostning af flere symptomer.

Det, man kan konkludere, er, at alle astmapatienter skal oplyses om behandlingsmulighederne og målene for behandling, så de kan  tage en beslutning på et informeret grundlag.

Der findes principielt to former for astmamedicin

1. En forebyggende medicin, som får betændelsesreaktionen i luftvejsslimhinden til at forsvinde.
Herved bliver slimhinden mindre irritabel og reagerer ikke så let på provokerende faktorer.

Denne medicin virker langsomt (i løbet af nogle dage), og virkningen bliver bedre og bedre, jo mere regelmæssigt og langvarigt den anvendes.

Medicinen, der dæmper betændelsen, kaldes steroider, men har intet som helst at gøre med de hormoner, der anvendes til doping. Alle patienter, også med lettere astma, bør behandles med steroider i en individuelt tilpasset dosis.

Inhalationsbehandling med steroider kan i sjældne tilfælde give trøske i mundhulen eller være anledning  til hæshed. Generne kan behandles og forsvinder igen, når man holder pause med medicinen.
Når der anvendes almindelige doser, er der ikke risiko for bivirkninger i kroppen, heller ikke ved lang tids anvendelse.

Rygning bevirker desværre, at denne vigtige medicin er nærmest virkningsløs over for astma.

2. Den anden gruppe medicin er symptomlindrende og virker generelt ved at afslappe musklerne omkring luftvejene. Derved mindskes muskelkrampen, og der bliver bedre plads i luftvejene.

Symptomlindrende inhalationsmedicin kan anvendes ved behov og virker efter få minutter. Denne sædvanlige anfaldsmedicin virker i 3-4 timer.

Der er stoffer af samme type til inhalation, men med en 12-timers virkning, og det forventes, at der i  2010 kommer et stof i denne medicingruppe med 24-timers virkning. Disse stoffer skal aldrig tages regelmæssigt alene, men er meget effektive i kombination med steroid.

Der findes også tabletter mod astma, og deres virkning er at udvide luftvejene.

Der er oftere bivirkninger ved behandling med tabletter end ved behandling med inhalationsmedicin. En undtagelse er en nyere behandling med anti-leukotrien-tabletter, som tages en gang daglig. Behandlingen kan bedre lungefunktionen og stabilisere astmaen. Virkningen er specielt positiv, når der er samtidige høfebersymptomer, og der kan desuden være en gavnlig virkning på høfebersymptomerne.

De fleste med moderat og svær astma har behov for daglig behandling med to eller flere lægemidler. Der findes i dag præparater, hvor  de to hyppigst anvendte stoffer er kombineret i en inhalator, dvs. forebyggende steroid og luftvejsmuskelafslappende medicin med 12 timers virkning i et præparat, hvilket forenkler behandlingen.

Der er mulighed for at fjerne IgEantistoffet ved regelmæssigt, hver anden til hver fjerde uge at give antiIgE som en injektion. Behandlingen er reserveret til svær allergisk betinget astma.

Der er sandsynligvis flere former for astma, og behandlingen skal derfor individualiseres, fordi en bestemt medicin kan virke fremragende hos nogle astmapatienter og have mindre virkning hos andre. Derfor skal virkningen af medicinen vurderes nøje, så man ikke tager unødvendig medicin.

Forebyggelse
Det er vigtigt at kunne forebygge astma.

• Boligen skal være så godt ventileret som muligt, så fugt og luftforureninger kan luftes væk
• Alle skal undgå aktiv og passiv rygning. Det gælder også under fosterlivet. Børn må ikke udsættes for tobaksrøg.
• Der bør ikke være kæledyr indendørs.
• Unge mennesker med astma og allergi skal særligt rådgives med henblik på erhvervsvalg.

Hvad skal man være opmærksom på
Det er vigtigt, at personer med astma har et godt kendskab til sygdommen, årsagerne til forværringer og principperne for behandling. Man skal selv kunne vurdere, om der er tegn på forværring og efter aftale med lægen selv være i stand til at justere behandlingen efter graden af astmakontrol. Man kan benytte sig af nogle nyere skemaer, som vurderer graden af astmakontrol, f.eks "astmakontroltesten" eller "astmakontrolspørgeskemaet".

Nogle gange kan man have nytte af at måle peak-flow i perioder, så man kontrollerer, at lungefunktionen er stabil.

Det er tegn på forværring af astma, hvis der kommer flere symptomer om dagen med hoste og åndenød, eller hvis der kommer opvågning om natten på grund af astmaanfald. Astmaforværringen kan vise sig som fald i peak-flow, eller at anfaldsmedicinen virker dårligere eller slet ikke. Ved forværring af astma er det vigtigt, at behandlingen justeres så hurtigt som muligt og at søge læge ved mindste tvivl.

Det er vigtigt at søge læge umiddelbart, hvis der er svær åndenød, hvis medicinen ikke hjælper, eller hvis peak-flow-værdierne er mindre end halvdelen af det sædvanlige.

Man skal lære at leve med astmasygdommen, indrette sig så hensigtsmæssigt som muligt og undgå luftvejsirritanter, huske at tage den forebyggende medicin hver dag og have medicin mod akutte anfald med sig.

Nyttige adresser
Astmaog Allergi Forbundet
Universitetsparken 4
4000 Roskilde Tlf. 43 43 59 11
www.astma-allergi.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.