Tobaksrygning og rygeophør

Tobaksrøg indeholder over 3000 forskellige stoffer, som kan opdeles i 4 grupper:

• Tjære (indeholder bl.a. en række kræftfremkaldende stoffer).
• Opløsningsmidler (kan bl.a. nedbryde og ødelægge lungevævet og derved medføre kronisk bronkitis).
• Kulilte (bindes i de røde blodlegemer og kan bl.a. sætte sig på indersiderne af blodkarrene og medvirke til udvikling af åreforkalkning).
• Nikotin (kan få blodkarrene til at trække sig sammen, men er i øvrigt relativt uskadeligt i de mængder, man får under rygning, og nikotin er ikke kræftfremkaldende).

Men nikotin er alligevel den store synder: De fleste ryger nemlig for at få dækket deres nikotinbehov,  fordi de er blevet fysisk afhængige af nikotin ("nikotinnarkomaner"), men bliver syge af alle de andre stoffer i tobakken, som de "får med" i tilgift. Nikotinindholdet i blodet halveres  på 2-4 timer, så de fleste må ryge en cigaret med 1-2 timers mellemrum for at undgå nikotinabstinenser (rygetrang, koncentrationsbesvær, irritabilitet, rastløshed, uro, sult). Man er som regel afhængig af nikotin, hvis man ryger over 8-10 cigaretter om dagen.

Hvor farligt er det at ryge?
Man regner med, at en ryger får forkortet sit liv med ca. 10 ?12 år, og at hver 3.-4. ryger dør på grund af en sygdom, som skyldes tobak. De vigtigste sygdomme, man kan få som følge af at ryge, er: Lungekræft (ca. 85% af tilfældene skyldes tobak), kronisk bronkitis = KOL = rygerlunger (ca. 70% af tilfældene skyldes tobak) og blodprop i hjertets kranspulsårer (ca. 30% af tilfældene skyldes tobak).

Hvordan holder man op med at ryge?
Det er svært at holde op med at ryge. Hvis det skal lykkes, skal man virkelig være indstillet på, at nu skal det være. Følgende grundregler gør det lettere at stoppe:
· Det er vigtigt at holde helt op med at ryge fra én bestemt dag. Herefter må man overhovedet ikke ryge de næste 3-4 uger, ikke så meget som én eneste cigaret. Nogle trapper antallet af cigaretter ned over 3-4 uger og holder så helt op.

• Abstinenserne kommer i bølger på 3-5 minutter og er så væk 1/2 time.
• Abstinenserne aftager over  2-4 uger.
• I meget sjældne tilfælde kan man udvikle en depression, eller man kan få selvmordstanker i forbindelse med rygeophør. Sker dette, kontakt da straks din læge.
• Nikotinprodukter såsom plaster, tyggegummi, inhalator, sugetabletter, næsespray og mundspray fordobler chancen for at holde op med at ryge.

Efter 1 år vil 25% stadig være røgfri, resten vil være faldet tilbage.

Nikotinprodukter
Hold helt op med at ryge. Begynd samtidig med at bruge et nikotinprodukt.

• Ryger du under 10 cigaretter om dagen, skal du anvende enten 2 mg nikotintyggegummi, nikotinplaster 10 mg (dagplaster), 14 mg (døgnplaster) eller inhalator.
• Ryger du 10-20 cigaretter dagligt, skal du anvende enten nikotinplaster 15 mg (dagplaster), 21 mg (døgnplaster), nikotintyggegummi  2 mg 10-25 stk. om dagen, sugetabletter a 1 mg eller 2 mg, 8-24 stk. dagligt eller inhalatorer 4-10 stk. dagligt eller mundspray.
• Er du meget afhængig af nikotin og ryger over 20 cigaretter dagligt, skal du anvende enten 4 mg nikotintyggegummi 10-20 stk. dagligt, 25 mg dagplaster eller næsespray 20-40 pust i hvert næsebor dagligt.
• Du kan også anvende 21 mg døgnplaster eller 25 mg dagplaster; sugetabletter 10-25 stk. dagligt eller inhalatorer 6-12 stk. dagligt. En ?gylden? regel er at erstatte hver cigaret med enten et stykke tyggegummi eller en sugetablet.

Regn med, at uanset hvilket produkt du anvender, skal det bruges ca. 2-3 måneder. Men har du stadig generende rygetrang, kan du godt fortsætte yderligere 3 måneder med inhalator, næsespray, sugetabletter og tyggegummi.

Såfremt plasteret alene ikke dæmper rygetrangen, kan du kombinere med 2 mg nikotintyggegummi 5-8 stk. dagligt, sugetabletter eller inhalator. Denne kombination er specielt effektiv.

Tyggegummiet skal tygges rigtigt, ellers kommer der bivirkninger som hikke, svie og halsbrand: Tyg 8-10 gange, lad det hvile i 1 minut, tyg 8-10 gange, lad det hvile osv., tyg i ca. 20 minutter.

Inhalatoren giver lidt forbigående hoste og irritation i halsen de første dage.
Plasteret skal sættes på overarm, skulder eller hofteområdet. Skift side hver dag. Der ses nogen irritation og rødme af huden, i få tilfælde udvikles eksem.
Næsesprayen ligner faktisk cigaretten mest med hensyn til nikotintilbuddet. De første dage ses nysen, næsen løber, øjnene løber i vand, men alle kan vænne sig til sprayen i løbet af 1-2 dage. Næsesprayen er god til personer med mange abstinenser.

Andre midler

Vareniclin
Vareniclin (Champix®) er en receptpligtig pille til rygestop. Den virker ved at sætte sig de steder i hjernen, hvor nikotin også sætter sig. Vareniclin giver derfor en vis nikotinlignende virkning, men nedsætter samtidig nydelsen ved at ryge. I den første uge optrappes dosis, hvorefter man stopper med at ryge efter en uge. Du fortsætter derefter med 1 mg vareniclin to gange dagligt i ca. 3 mdr. Vareniclin er lidt mere effektiv end bupropion. Bivirkningerne er lidt kvalme hos en del, og nogle får øget drømmeaktivitet. Der er rapporteret få tilfælde af depression og selvmordstanker og -forsøg under behandling med vareniclin, men der noget der tyder på at det ikke skyldes vareniclin men rygestoppet som sådan. Lider du af ubehandlet depression, eller er du lige startet behandling med antidepressiv medicin (de første 2-3 mdr.), bør du derfor ikke anvende vareniclin. Optræder depression eller selvmordstanker under behandling med vareniclin, bør du straks stoppe brugen af vareniclin og kontakte din læge.

Bupropion
Bupropion (Zyban®) er et antidepressionsmiddel, som gennem en anden virkning virker ved rygeophør. I den første uge skal du tage en 150 mg pille hver morgen. Efter 1 uge holder du op med at ryge og øger dosis til 1 pille morgen og aften (300 mg), som skal tages i 7-12 uger og skal skrives på recept. Bivirkninger er let mundtørhed og søvnbesvær og sjældent et epileptisk anfald. Såfremt du har epilepsi eller tendens til krampeanfald, må du ikke anvende disse piller. Bupropion er mindst lige så effektivt som nikotinprodukter og velegnet til rygeafvænning.

Alternativ behandling
Hypnose og akupunktur har ingen sikker virkning ved rygeophør.

Hvad med vægten?
De fleste tager mellem 3 og 5 kg på i løbet af de første 6 måneder efter rygeophør. Vægten stiger, dels fordi man spiser mere (2/3), dels fordi stofskiftet falder med 5-10%. Motion og fedtfattig kost kan mindske vægtstigningen.
Både nikotin og bupropion nedsætter vægtstigningen noget.

Hvad kan din læge hjælpe med?
Støtte, opmuntring og kontrol øger chancen for at holde op med at ryge. Kontrol efter 1-2 uger, efter 1, 2 og 3 måneder er ofte passende. Der er en del fordele ved at holde op i en gruppe, f.eks. hos din læge eller på apoteket.

Hvem bør især holde op med at ryge?
Rygning øger risikoen for et mere alvorligt forløb af en række sygdomme bl.a.: Forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjerte-kar-sygdomme, kronisk bronkitis = KOL, astma, knogleskørhed, diabetes.
Gravide bør heller ikke ryge. Passiv rygning er farligt for ens helbred. Folk, der ikke ryger, kan føle sig meget generet af rygere generelt, og personer med astma, bronkitis og hjertesygdomme kan føle sig særligt generet.

Tilbagefald
Cirka 3 ud af 4 personer begynder at ryge igen. Giv ikke op. Lær af forsøget. Når du igen er motiveret til at holde op med at ryge, så prøv igen. Hvis det nikotinprodukt, du brugte første gang, ikke hjalp, prøv så i stedet vareniclin eller bupropion eller et andet nikotinprodukt i tilstrækkelig dosis (f.eks. plaster + tyggegummi). Nogle skal prøve 3-4 gange, før de bliver permanente eksrygere.

Nyttige adresser:
Hjælp til rygestop på internettet:
www.drstop.dk

Information om rygeophør:
www.sundhed.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.