Har jeg stress?

Der er mange myter og fordomme om stress, og begrebet bliver brugt i flæng. De fleste har nok oplevet følelsen af at have haft en lidt for travl hverdag og måske kaldt den "stresset". Travlhed er dog ikke det samme som stress. Stress kan både være godt og i andre situationer skade din krop og din psyke og dermed føre til alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdom, depression og nedsat livskvalitet.

Hvad er stress?
Ordet "stress" er engelsk og betyder pres, og det kan bruges helt neutralt eller til at betegne en presset person. Det kommer fra det latinske ord "stringere", der betyder at stramme eller snøre til. Stress er en tilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst. Mange bruger dog begrebet meget bredere, da de også betegner det at have travlt som stress eller opfatter stress som sygdom. Stress er ikke en sygdom. Stress er en reaktion, som kommer, når vi skal i gang med en opgave eller udsættes for udfordringer og krævende situationer, hvor det er nødvendigt, at vi kommer i "alarmberedskab". Alarmberedskabet er både nødvendigt og nyttigt, fordi det gør os i stand til at overkomme den aktuelle opgave. Efter alarmberedskabet er det vigtigt, at vi kan koble af igen. Det, der er vigtigt for vores helbred, er, at alarmberedskabet ikke er konstant højt, og at vi får lov til at hvile og falde til ro bagefter. Derfor er der stor forskel på henholdsvis kort- og langvarigt stress i forhold til dit helbred.

Når stress er "godt"
Stress er en "nyttig" og naturlig reaktion, der hjælper os med at tackle en presset situation som for eksempel en eksamen. I sådanne situationer frigives stresshormonerne adrenalin og noradrenalin, og vi kan derved yde vores bedste. Siden urtiden har mennesket nydt godt af stressreaktionen. Stresshormonerne gør, at vi kan overleve, hvis vi havner i en ekstrem situation.
Den kortvarige stress giver os med andre ord mulighed for at klare store, krævende opgaver i tilspidsede situationer. Kortvarig stress tillader os at yde maksimalt. Når opgaven er løst, falder stresshormonerne igen til et normalt niveau. Hvis vi får tid til at slappe godt af, inden vi igen kommer i en presset situation, kan stress derfor godt være en del af et sundt og velfungerede liv.

Når stress belaster dit helbred Hvis belastningen derimod står på i lang tid uger til måneder og man ikke får koblet af dagligt, er der risiko for, at man udsættes for langvarig stress. Langvarig stress giver både psykiske og fysiske symptomer, når belastningen har stået på i en længere periode. Når du udsættes for langvarig stress, producerer din krop stresshormoner næsten konstant. De perioder, hvor du slapper af, bliver kortere, eller i værste fald slapper du slet ikke af. Når stress har stået på længere tid, slider stress på krop og sjæl og er sundhedsskadeligt. Årsagen er dels en konsekvens af påvirkningen af stresshormonerne, som bl.a. kan medføre forhøjet blodtryk og depression, og dels, at mange forsøger at dæmpe stress i hverdagen ved hjælp af alkohol og røg, samtidig med at de ikke har tid til at motionere og lave sund mad. Dermed medfører langvarig stress ofte en usund levevis, der også er med til at skade helbredet. Stress er altså ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan til gengæld føre til alvorlige sygdomme som hjerte-karsygdomme og depressioner. Stress medfører i dag ganske betydelige menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger.

Symptomer på stress
Psykiske tegn på stress kan være, at du:

• er irritabel og utålmodig (rastløs).
• ikke kan sove.
• er aggressiv.
• har svært ved at koncentrere dig.
• har et lavt selvværd.
• har lyst til at opgive det hele.
• ikke orker at være social.
• har svært ved at huske og koncentrere dig.
• er angst.
• er deprimeret.
• har nedsat sexlyst
• har manglende humør.

Fysiske tegn på stress kan være, at du:

• er træt.
• har muskelspændinger, specielt i nakken.
• har hovedpine
• har hjertebanken og smerter i brystet.
• har svedeture
• ryster på hånden.
• trækker vejret for hurtigt og dybt (hyperventilerer).
• har diarré.
• har forhøjet blodtryk.
• har sure opstød, ondt i maven eller kvalme.

Hvorfor får du stress?
Langvarigt stress opstår, når der ikke er balance mellem de udfordringer, du står over for, og dine muligheder for at håndtere disse. Stress opstår altså, når de krav, vi udsættes for, overstiger, hvad vi kan præstere. Hvis vi derudover oplever, at vi ikke selv har mulighed for at ændre på situationen, bliver reaktionen forstærket. Stress kan skyldes belastninger både på arbejde og i privatlivet, og ofte skyldes stress, at du belastes begge steder. I starten er du måske ikke klar over, hvad det er, der belaster dig.
Mange forhold har betydning for, om vi oplever stress i dagligdagen. Det kan være livsbegivenheder som alvorlig sygdom eller skilsmisse, hvor belastningen er meget synlig for en selv og andre, men det kan også være forhold i vores almindelige daglige liv. Hvis man ser på belastninger på arbejdet, kan mange forhold have betydning for, at du bliver stresset. Det er oplagt, at det kan være stressende, hvis du bliver stillet over for et urimeligt stort arbejdspres og en stor arbejdsmængde. Det forværres, hvis du føler, at der ikke er struktur i arbejdet, eller hvis du føler, at du ikke har indflydelse på dit arbejde og arbejdsbetingelser og måske synes, at du ikke bliver påskønnet for den ekstra indsats, du leverer. Hvis du samtidig føler, at du ikke bliver bakket op af familie, ledelse og kollegaer, forstærkes reaktionen på belastningen.
Alle disse forhold kan have stor betydning for, om du stresses, og det er samtidig disse forhold, som har betydning, når du skal forebygge stress.
Du kan også blive stresset i privatlivet. Det er de samme forhold, som har betydning for, om du udvikler stress på hjemmefronten. Belastningerne i et moderne privatliv kan være mange. Du stiller måske store krav til materielle goder og til livet i al almindelighed. Du vil gerne både have et smukt hjem, kvalitetstid sammen med børnene og en fin karriere. Ofte skal du nå for meget
i fritiden, og måske kan du slet ikke skelne tilstrækkeligt mellem arbejde og fritid. Det er blevet sværere at holde fri fra arbejdet, når vi er online med internet og mobiltelefoner hele tiden.

Har jeg stress?
Det sværeste er ofte at erkende, at du er stresset og at sætte ind i tide. Ovenfor kunne du læse om de symptomer og faresignaler, der er tegn på stress. Du har måske mærket dem, men overhørt dem, fordi det kræver, at du tager dig tid til dig selv. Men netop tid er det, vi mangler, når vi bliver stressede. Din familie, venner og kolleger er ofte hurtigere til at opdage, at du er stresset. Måske vil din læge spørge, om du har stress, når du er til konsultation på grund af eksempelvis hovedpine. Husk at stress også gør, at du lytter mindre til andre.
Du overser faresignalerne, som blinker kraftigere og kraftigere, mens du håber, at hvis du i den næste uge lige gør en ekstra indsats, så bliver alt bedre. Udover at stress giver en række psykiske og fysiske symptomer, som vi har skitseret ovenfor, kan stress også provokere til en opblusning og forværring af de fleste kroniske sygdomme, som for eksempel psoriasis, astma og mave-tarmlidelser. Så hvis du lider af en kronisk sygdom, og denne blusser op, kan det være, fordi du er stresset. Stress kan vise sig på mange måder og i mange forskellige sammenhænge.
Hvis du vil  teste dig selv, kan du prøve følgende stress-test.
Hvis du har stress, er der gode råd i vejledningen "Gode råd om, hvordan du forebygger og mestrer stress".



Nyttige links:
www.sundetanker.dk
Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.