Alkoholproblemer og behandling

Traditionelt opfattes alkoholproblemerne som en følgetilstand til afhængighed af alkohol, men enhver form for overforbrug af alkohol kan medføre stort set samme problemer som egentlig afhængighed af alkohol.

Fra storforbrug til afhængighed
Der er en glidende overgang fra et "normalt" forbrug, det vil sige et forbrug, der ligger under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen) til storforbrug - i gennemsnit omkring 30-50 genstande om ugen - eller skadeligt forbrug, og til det egentlige alkoholafhængige forbrug (typisk mere end 70 genstande pr. uge). Et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser medfører en øget risiko for mere end 60 forskellige sygdomme, ligesom risikoen for tidlig død øges. Det er særligt risikabelt at drikke 5 genstande eller mere ved samme lejlighed.
Når man er afhængig af alkohol, kan man tåle større mængder alkohol end normalt (tolerance). Hvis man ikke får alkohol, får man abstinenser, og kroppen kræver at få alkohol (craving). Det er desuden svært at holde med at drikke, når man først er begyndt (kontroltab). Det er karakteristisk, at den afhængige bruger en stor del af tiden på at skaffe og drikke alkohol, ligesom den afhængige bliver ved med at drikke på trods af, at han godt kender konsekvenserne af det.
Ud over helbredsskader er et stort alkoholforbrug forbundet med en lang række andre problemer på arbejde, i familien og med økonomien, ligesom alkoholafhængighed ofte ledsages af en række psykiske lidelser som opmærksomhedsforstyrrelser (DAMP, ADHD, ADD), angst og depression.
Storforbrug af alkohol er en dårlig vane - afhængighed er en tilstand eller sygdom med stor risiko for tilbagefald. Selv et alkoholforbrug under genstandsgrænserne kan medføre problemer, hvis man for eksempel skal køre bil, betjene maskiner etc.

Erkend problemet
De første funktioner, der bliver påvirket ved et for stort alkoholforbrug, er de psykiske og sociale funktioner. Et par drinks før maden og 1 flaske vin til maden medfører træthed og uoplagthed med lyst til at udskyde alle arbejdsopgaver til næste dag. Det går ud over parforholdet og hjemmeboende børn, og ved et vedvarende storforbrug vil også dagligdagen blive påvirket. Man møder mindre veloplagt på arbejde, bliver let irritabel, og humøret svinger meget. Mange med dette forbrugsmønster synes ofte ikke selv, at de drikker for meget, men føler tværtimod, at deres forbrug er beskedent og en helt normal del af livsstilen. Jo tidligere man erkender problemet, jo nemmere er det at komme ud af det.

Vær åben over for lægen
Mange med et for stort forbrug af alkohol møder op hos lægen med upræcise klager over sure opstød, træthed, uro i kroppen og problemer med at sove.

Det er vigtigt, at man er åben over for lægens spørgsmål om alkoholvaner, ellers kan det let medføre et omfattende undersøgelsesprogram, da mange af symptomerne ved et for stort alkoholforbrug kan tyde på mange forskellige slags sygdomme. Alle organsystemer i kroppen kan blive påvirket af alkohol. Overvægt og forhøjet blodtryk forekommer ofte, og lægen kan supplere sin undersøgelse med blodprøver og andre undersøgelser for at finde ud af, om alkoholforbruget er eller har været skadeligt. Det er vigtigt at finde ud af, om man "kun" har et storforbrug, eller forbruget er så stort, at det har givet anledning til organskader, eller om man er blevet afhængig af alkohol. Det er også vigtigt at undersøge og vurdere, om der er nogen tilgrundliggende lidelser, der kan være baggrund for udvikling af det store alkoholforbrug, for eksempel er en række psykiske lidelser, som for eksempel depression og angstlidelser, hyppigere hos alkoholafhængige. Grunden til, at det er vigtigt, er, at behandlingen så også må rettes mod eventuelle psykiske problemer.

Behandling
Drejer det sig om et forbrug af alkohol, der kun har medført beskedne problemer, vil lægen ofte kunne nøjes med at give råd og vejledning om gode alkoholvaner og måske følge op på samtalen nogle uger eller måneder senere. Ved lidt sværere alkoholproblemer og hos afhængige patienter er det også samtalebehandling, der er grundlaget, ofte i kombination med medicinsk behandling. I lidt sværere tilfælde er det nødvendigt med henvisning til et alkoholambulatorium, hvor der kan gives mere intensiv samtalebehandling og medicinsk behandling, mens det kun i de allersværeste tilfælde er nødvendigt med behandling under indlæggelse (døgnbehandling). Jo hurtigere, du kommer i behandling, det vil sige jo tidligere i processen mod udvikling af afhængighed af alkohol - jo nemmere er det at komme ud af det igen.

Afhjælpning af abstinenser
Når man reducerer sit alkoholforbrug, risikerer man at få ubehag i form af abstinenser og det er mange bange for, fordi det er ubehageligt. Lægen afhjælper/mildner ved at give beroligende medicin. Dette kan også gøres uden indlæggelse med hyppig kontrol hos lægen eller på alkoholambulatoriet. Det er vigtigt  at behandle abstinenssymptomerne for at undgå tilbagefald og mindske risikoen for sværere komplikationer som for eksempel kramper.

Medicin der kan nedsætte trangen til alkohol
Ved alkoholafhængighed er drikketrangen ofte så voldsom, at man trods råd og vejledning fortsætter med sit forbrug. Desuden ved man, at der sker ændringer i hjernens signalstoffer, som har betydning for, at man fastholdes i sin afhængighed af alkohol. Acamprosat og Naltrexon er to medikamenter, der påvirker disse signalstoffer og det hjælper med til, at flere forbliver afholdende og mindsker risiko for tilbagefald. Behandlingen koster 5-700 kr. om måneden, men hvis behandlingen virker, kan man søge om individuelt tilskud til disse præparater med tilbagevirkende kraft.

Antabus
I den første lange periode på mindst  3-6 måneder er det bedst at være helt afholdende. Antabusbehandling er meget anvendt som supplement til anden behandling (samtaler, gruppebehandling), men der er ikke noget krav om, at man skal tage Antabus for at blive behandlet i et alkoholambulatorium. Antabus hæmmer de enzymer, som nedbryder alkohol, så man bliver syg, hvis man drikker på grund af en ophobning af stoffet acetaldehyd. Det kan give livsfarligt blodtryksfald, hovedpine og almen utilpashed.
Vær opmærksom på, at også lyse pilsnere, hvidtøl, øllebrød, forloren hare med sherry, chokolade med spiritus og lignende kan udløse Antabusreaktionen.
Man skal også passe på forskellige former for flydende medicin, især tonikum og hostesaft.
Den bedste virkning af Antabus opnås ved, at Antabus gives kontrolleret, det vil sige gives af egen læge, sygeplejersken eller på et alkoholambulatorium i forbindelse med en kort samtale, f.eks. to gange om ugen. Det er ikke nogen god ide at tage Antabus selv.

Midler mod depression
Midler mod depression ("lykkepiller") virker kun, hvis man samtidig med alkoholproblemet, har en depression eller en angstlidelse, men virker ikke som sådan på alkoholproblemet.

Vigtigt med godt socialt netværk
Et godt socialt netværk er af meget stor betydning. Man har brug for megen støtte fra familie og venner, hvis det skal lykkes at stoppe et misbrug af alkohol. Det er en god ide at være åben om sit misbrug i sociale sammenhænge. Det vil altid være muligt at få alkoholfrie alternativer ved festlige lejligheder.

Samtale med familien
Under behandlingen for alkoholproblemer vil lægen ofte have behov for at tale med familien og løse op for de problemer, der hyppigt er opstået. Det er også tit et problem for børn at vokse op i en familie med alkoholproblemer.

Tilbagefald
Tilbagefald er hyppige hos alkoholafhængige, og det er vigtigt ikke at betragte et tilbagefald som et nederlag, men i stedet opfatte det som en del af forløbet. Der er ikke noget, der tyder på, at der er flere tilbagefald for alkoholafhængige end for patienter med andre kroniske tilstande som f.eks. astma eller forhøjet blodtryk. Det vigtigste er hurtigt at genoptage behandlingen.

Man har et skadeligt forbrug, når der er:

• En sikker fysisk og psykisk skade (også skadet dømmekraft og adfærd).
• Det har varet mindst 1 måned eller gentagne gange indenfor 1 år.
• Ikke afhængigheds-symptomer.

Man er afhængig af alkohol, hvis man indenfor de sidste 12 mdr. har haft 3 af 6 symptomer sammenhængende  i mindst én måned eller gentagne gange:

• Trang til alkohol.
• Nedsat evne til at styre forbruget.
• Abstinenssymptomer ved ophør eller nedsættelse af forbruget.
• Toleransudvikling det vil sige, at der skal mere og mere alkohol til for at opnå samme effekt.
• Alkohol fylder mere og mere i dagliglivet.
• Man fortsætter med at drikke på trods af, at man godt kender alle konsekvenserne.
• Erkend problemet.
• Vær åben.
• Søg hjælp hos din læge eller på et alkoholambulatorium i din kommune.
• Tag familie eller en ven med.
• Tag imod medicin for abstinenser.

Alkoholbehandling er en kombination af

• Samtaler.
• Medicinske behandling - Acamprosat, Naltrexon eller Antabus.
• Behandling af følgetilstande.
• Fysiske sygdomme.
• Psykiske sygdomme.

Nyttige telefonnumre/internetsider:
Sundhedsstyrelsen www.sst.dk HOPE www.hope.dk
Hopelinjen (åben man.-fre. kl. 12-22) tlf. 80 33 06 10 www.hope.dk/linjen Alkoholbehandlingen,
Odense kommune www.alkoholbehandlingscentret.dk Lænken www.laenken.dk
Blå Kors www.blaakors.dk KFUM's sociale arbejde www.kfumsoc.dk Alkoholpolitisk Landsråd
Tlf. 35 29 30 90 www.alkoholpolitik.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.