Tarmkræft

Hvert år får ca. 4.100 danskere kræft i tyktarmen eller endetarmen. Cirka  2.000 dør af tarmkræft om året. Det er en sygdom, som rammer stadig flere - både mænd og kvinder. Tarmkræft opstår sjældent før 50års alderen. Både tyktarmskræft og endetarmskræft er alvorlige sygdomme, men jo tidligere de bliver opdaget, desto større er chancen for at blive helbredt.

Hvad er tarmkræft?
Tykog endetarmen er tilsammen ca. halvanden meter lang. Endetarmen udgør de nederste 15 cm. Indersiden af tarmen er dækket af en slimhinde. Hvis cellerne i slimhinden giver sig til at vokse, opstår der små udvækster, som kaldes polypper. Polypper kan være forstadier til tarmkræft, men det er langtfra alle polypper, der udvikler sig til egentlige kræftknuder. Langt de fleste polypper forbliver uændrede i mange år.

Hvad er årsagen til tarmkræft?
Forskerne kan endnu ikke udpege de præcise årsager til kræft i tarmen, men man mistænker en række faktorer for at medvirke til, at sygdommen opstår. Det drejer sig især om mad med meget "rødt kød" (kød fra firbenede dyr), mad med et lille indhold af grøntsager, overvægt, rygning og alkohol. Er man fysisk aktiv, har man mindre risiko for at få tarmkræft.

Hvad er symptomerne på tarmkræft?
De vigtigste tegn på tarmkræft er:

• Blod eller slim fra endetarmen Blod i afføringen kan være frisk og lyserødt eller gammelt og mørkerødt - og måske klumpet. Ved at undersøge afføringen med kemikalier kan man finde blod, der ikke kan ses med det blotte øje. Hvis du bløder fra tarmen, bør du altid blive undersøgt nærmere.
• Ændrede afføringsvaner

Sidder knuden i den nederste del af tyktarmen eller i endetarmen, vil ændrede afføringsvaner ofte være det første symptom. Ændringer kan vise sig ved, at afføringen enten bliver hård, tynd eller skiftende. Hvis du har haft ændrede afføringsvaner i mere end fire uger, bør du altid blive undersøgt nærmere.

• Andre symptomer

Sidder kræftknuden i den øverste del af tyktarmen (i højre side af bughulen), vil symptomerne typisk være mavesmerter, træthed, blodmangel, vægttab, fordøjelsesbesvær, udspiling af maven eller feber gennem længere tid. Det første tegn på sygdommen kan også være akut tarmslyng, som giver smerter i maven samt stop for luftafgang og afføring.

Hvordan undersøger man for tarmkræft?
Din praktiserende læge kan med en finger undersøge, om der er knuder i den nederste del af endetarmen. Man kan også tage en afføringsprøve og undersøge den for ikke-synligt blod. Testen fås hos din praktiserende læge, og du tager selv prøven derhjemme.

Hvis din læge har mistanke om tarmkræft, bliver du henvist til et sygehus, hvor man vil foretage forskellige undersøgelser:

• Koloskopi
  Koloskopet er en type kikkert, der bruges til at undersøge hele tyktarmen. Koloskopet bliver ført ind gennem endetarmsåbningen. Kikkerten kan føres helt frem til det sted, hvor tyndog tyktarmen mødes. Undervejs kan der tages vævsprøver, og nogle polypper kan fjernes. Inden undersøgelsen skal man drikke et afføringsmiddel, der sørger for, at tarmen er fuldstændig udrenset, når den skal undersøges.

• Sigmoideoskopi
  Ved sigmoideoskopi undersøger man den nederste halvdel af tyktarmen med en kikkert, kaldet et sigmoideoskop. Slangen bliver ført ind gennem endetarmsåbningen. Ved undersøgelsen kan der tages vævsprøver fra tarmen, og nogle polypper kan fjernes. Undersøgelsen kræver ikke bedøvelse. Før undersøgelsen skal man tage et afføringsmiddel, der udrenser tarmen.

• CT-scanning af tarmen
  En CT-scanning (virtuel koloskopi) kan vise tarmens indre tredimensionelt. CT-scanning kræver ligesom koloskopi, at tarmen udrenses før undersøgelsen.

• Røntgenundersøgelse af tyktarmen
  Røntgenundersøgelse er som hovedregel erstattet af kikkertundersøgelser. Røntgenundersøgelse bruges, hvis det ikke er  muligt at efterse hele tarmen ved kikkertundersøgelse (koloskopi) eller med CT-scanning. Før røntgenundersøgelsen er det nødvendigt at udrense tarmen ved hjælp af et afføringsmiddel. Ved selve undersøgelsen hældes et flydende kontraststof ind gennem tarmåbningen. Derefter blæses der luft ind i tarmen, og man røntgenfotograferer.

Sygdommens stadier
Mulighederne for at blive helbredt afhænger af, hvor meget sygdommen har spredt sig. Spredningen har også betydning for, hvilken behandling man får tilbudt. Tarmkræft kan opdeles i fire stadier:

• Dukes A
  Kræftknuden er afgrænset, og knuden er endnu ikke vokset igennem tarmvæggen. Det er tilfældet for ca. 12 procent af patienterne.

• Dukes B
  Knuden er vokset igennem tarmens muskelvæg, men har ikke spredt sig til lymfeknuderne. Det gælder for omkring 36 procent af patienterne.

• Dukes C
  Kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Det ses hos ca. 30 procent af patienterne.

• Fjernmetastaser Sygdommen har spredt sig til andre organer i kroppen, oftest leveren. Det ses hos ca. 18 procent af patienterne.

Mange steder er man gået over til at stadieinddele efter TMN systemet, som er mere indviklet.

Hvordan behandles tarmkræft?
Behandlingen af tarmkræft afhænger af, om der er tale om tyktarmskræft eller endetarmskræft. Behandlingen kan omfatte operation, kemoterapi og strålebehandling.

• Behandling af tyktarmskræft
  Tyktarmskræft bliver behandlet med operation. Inden operationen undersøger man, om sygdommen har spredt sig til andre organer. Spredning til lymfeknuder kan  som regel først konstateres under operationen. Hvis der viser sig at være lymfeknudemetastaser, får patienten kemoterapi i et halvt år efter operationen.  I nogle tilfælde kan det lade sig gøre at operere tyktarmen gennem et hul i maven (laparaskopisk kirurgi). Metoden er endnu ikke indført alle steder.

Normalt får man kemoterapi gennem et drop, men i nogle tilfælde får man den i tabletform. Kemoterapi dræber ikke kun kræftceller, men ødelægger også nogle af de normale celler i kroppen. Det giver en del bivirkninger. De mest almindelige er uoplagthed, træthed, tab af appetit, kvalme, opkastninger og hårtab. Nogle får rødskællende hud i håndflader og på fodsåler. Når behandlingen er slut, vokser håret ud igen.

Tilbagefald af tyktarmskræft behandles med kemoterapi.

• Behandling af endetarmskræft
  Ved endetarmskræft undersøger man ofte ved hjælp af MR-scanning, om sygdommen har spredt sig til omgivelserne og/eller leveren. Hvis der ikke er spredning til leveren, er behandlingen  af endetarmskræft operation. Hvis kræftknuden er vokset ind i f.eks. bækkenknoglen, får patienten strålebehandling og kemoterapi for at gøre knuden mindre inden operationen. Næsten alle patienter kan derefter blive opereret. Ved store knuder kan det være nødvendigt med langvarig kemoterapi før operation.
  
  Hvis sygdommen har spredt sig til leveren eller andre organer, er behandlingen kemoterapi.
  Nogle af de patienter, der kun har metastaser i leveren, kan efterfølgende opereres. Heraf bliver ca. 25 procent helbredt.
  Ved tilbagefald af endetarmskræft behandles med kemoterapi.
• Stomi
  I forbindelse med operationen er det i nogle tilfælde nødvendigt at lave en stomi. En stomi er en kunstig tarmåbning i huden. Tarmen bliver ført ud til maveskindet, så afføringen kan passere her i stedet for via endetarmen. På det sted, hvor tarmen bliver ført ud til huden, anbringer patienten en pose til afføringen. Nogle patienter tømmer tarmen en gang dagligt og kan derfor nøjes med  et plaster eller en prop i stedet for en pose. Nogle patienter får en permanent stomi, mens andre kan nøjes med at have den midlertidigt.
• Behandling af levermetastaser Hvis sygdommen har spredt sig til leveren, og der kun er tale om få knuder, vil lægerne i nogle tilfælde kunne operere. Hvis operation ikke er en mulighed, kan RFAbehandling komme på tale. Det er en behandling, hvor en nåleelektrode ødelægger kræftcellerne i leveren ved at opvarme knuden til  65 grader. Behandlingen foregår i fuld bedøvelse.
• Tarmkræft er en af de hyppigste kræftformer.
• De vigtigste symptomer er:
  - Ændrede afføringsvaner
  - Blod i afføringen
  - Mavesmerter og træthed.
• Behandlingen er operation og i nogle tilfælde kemoog stråleterapi.

Nyttig information:
Læs mere i Kræftens Bekæmpelses papirpjece om "Kræft i tyk- og endetarmen" eller på www.cancer.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.