Prostatakræft

I Danmark er der hvert år omkring 3.400 mænd, der får konstateret kræft  i prostata (blærehalskirtlen). Mere end 17.500 lever i dag med sygdommen. Det er kun mænd, der har en blærehalskirtel. Prostatakræft forekommer kun hos mænd over 40 år, og hyppigheden stiger med alderen. Sygdommen udvikler sig meget forskelligt. Hos nogle mænd vokser den hurtigt, hos andre langsomt. Der er flere former for behandling, men det er ikke alle, der behøver behandling.

Prostata
Den normale prostata har form og størrelse som en kastanje. Den sidder lige under urinblæren, og urinrøret løber igennem den. Prostata består egentlig af mange små kirtler, som producerer hovedparten af sædvæsken.

Hvad er årsagen til prostatakræft?
Forskerne kender ikke årsagen til prostatakræft, men jo ældre du er, desto større er risikoen for at få prostatakræft. Brødre og sønner til mænd, som har fået konstateret prostatakræft, før de fyldte 70 år, har en øget risiko for at få sygdommen.

Hvad er symptomerne på prostatakræft?
De fleste mænd har ingen symptomer, mens knuden er lille, og mange lever med en lille knude, der måske aldrig opdages. Hos de fleste mænd udvikler prostatakræft sig langsomt. Det kan tage mellem 10 og 15 år, før der opstår symptomer eller sygdommen spreder sig.
Prostata omgiver urinrøret, og de fleste symptomer vil derfor have med vandladningen at gøre. Det kan være slap eller afbrudt stråle, blod i urinen eller blærebetændelse. Hurtigt aftagende sædmængde og blod i sæden kan også være symptomer. En ondartet knude i prostata kan vokse ind i de omgivende organer eller sprede  sig til andre dele af kroppen via blodet eller lymfen, oftest til knoglerne i bækkenet. Hvis sygdommen spreder sig, afhænger symptomerne af, hvor sygdommen har spredt sig til.

Sygdommens stadier
Det er forskelligt, hvordan prostatakræft udvikler sig. Ved "lokal prostatakræft" har knuden ikke spredt sig uden for prostata. Ved "udbredt kræft" har sygdommen spredt sig uden for prostata eller til andre organer i kroppen. Sygdommens stadium har betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.

Hvordan undersøger man for prostatakræft?
Der findes flere undersøgelser ved mistanke om prostatakræft. Nogle har til formål at stille diagnosen, mens andre bruges til at undersøge, om sygdommen har spredt sig.

Fingerundersøgelse
Prostata ligger tæt op ad endetarmen. Derfor kan lægen med en finger mærke prostatas bagside og vurdere dens størrelse, konsistens og overflade.

Blodprøver
Ved en blodprøve kan man bl.a. undersøge mængden af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i blodet. PSA dannes kun i prostata, og der findes altid en vis mængde PSA i blodet.
Ved kræft i prostata stiger mængden af PSA, men en forhøjelse kan også skyldes andre årsager end kræft f.eks. betændelse i prostata og i urinblæren. Der skal derfor andre undersøgelser til, for at man kan finde ud af, om der er tale om kræft.

Ultralydsscanning
Ultralydsscanning via endetarmen bruges til at undersøge, om der er knuder i og omkring prostata. Metoden er enkel og ufarlig. Ved undersøgelsen får du ført en stav med en ultralydssender et par centimeter op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af prostata på en skærm.

Vævsprøve (biopsi)
Man kan først endeligt stille diagnosen ved at undersøge en vævsprøve i mikroskop. Vævsprøven kan tages samtidig med ultralydsundersøgelsen.

Knogle-skintigrafi og røntgenundersøgelse
Du vil oftest få undersøgt, om sygdommen har spredt sig til knoglerne. Det sker ved en knogle-skintigrafi. Hvis lægerne har mistanke om, at sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen, vil du også få foretaget en røntgenundersøgelse.

Undersøgelse af lymfeknuder
Hvis der er mistanke om, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne i bækkenet, undersøges de i mikroskop enten i forbindelse med den operation, hvor prostata fjernes, eller før strålebehandling. Er der spredning til lymfeknuder, afbryder man operationen, og du bliver tilbudt en anden behandling. Før strålebehandling bliver lymfeknuderne som regel fjernet ved et mindre indgreb og undersøgt for spredning. Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne, erstattes strålebehandlingen af hormonbehandling.

Hvordan behandler man prostatakræft?
Prostatakræft rammer oftest ældre mænd, og den vil ofte udvikle sig langsomt. Mænd i en høj alder med en forholdsvis godartet sygdom, der ikke giver symptomer, tilbydes oftest regelmæssig kontrol i stedet for behandling. Det skyldes, at behandlingen har en del væsentlige bivirkninger, der kan give flere problemer end sygdommen i sig selv. Hvis sygdommen på et tidspunkt udvikler sig, bliver de tilbudt behandling. Nogle mænd med kræft i prostata får aldrig symptomer på sygdommen. Mænd med prostatakræft, der har spredt sig (fremskreden eller udbredt prostatakræft), får anti-hormonbehandling. Behandlingen kan bremse sygdommen, men ikke helbrede den.

Hvordan behandles lokal prostatakræft?
Der findes tre former for helbredende behandling af kræft, der kun sidder i selve prostata: Operation, strålebehandling og frysebehandling (kryobehandling).

Operation
Ved en operation fjernes hele prostata og sædblærerne via et snit gennem den nederste del af maven. Herefter sys urinrøret og blæren sammen igen.

Bivirkninger ved operation
I de første måneder efter operationen er det svært at holde på urinen. Derfor får du lagt et kateter i urinrøret. Det skal sidde der i nogle uger. Risikoen for, at du slet ikke kan kontrollere urinen, er meget lille. Men efter operationen vil cirka hver femte mand komme til at tisse lidt i bukserne/ dryppe urin i forbindelse med tungt arbejde, når de hoster og nyser. En væsentlig bivirkning ved operation er impotens, som dog ofte kan behandles.

Strålebehandling
Du kan få strålebehandling som udvendig behandling. Det foregår ambulant i 7-8 uger.
Du kan også blive tilbudt indvendig strålebehandling, hvor du får lagt radioaktive ?korn? ind i prostata. Kornene forbliver inde i prostata, men radioaktiviteten aftager med tiden.

Bivirkninger ved strålebehandling Bivirkningerne ved strålebehandling afhænger af, hvor mange stråler du får, og hvor stort et område af kroppen der bliver bestrålet.
Udvendig strålebehandling kan under og lige efter behandlingen give gener fra blæren og tarmen, som også rammes af strålerne. Bivirkningerne holder som regel op et par uger efter, at behandlingen er slut.
På længere sigt oplever ca. fem procent, at strålebehandling gør urinblæren mindre, så de oftere skal tisse. Nogle mænd får et kronisk sår på endetarmen, som af og til bløder. Indvendig strålebehandling kan give besvær med at lade vandet. Omfanget afhænger af, hvor store problemer du havde inden behandlingen. Besværet forsvinder typisk i løbet af de første seks måneder. Bliver prostata opereret efter strålebehandlingen, er der risiko for ikke at kunne holde på vandet. Strålebehandling øger også risikoen for impotens.

Frysebehandling
Kryobehandling forgår, mens man er i fuldbedøvelse. Kræfttvævet fryses ned til under -40°C, hvilket ødelægger kræftcellerne.

Bivirkninger ved frysebehandling
Bivirkningerne til førstebehandling med kryobehandling minder om bivirkningerne efter operation og består således i vanskeligheder med at holde på vandet og impotens. I nogle tilfælde kan behandlingerne kombineres eventuelt også med kemoterapi.

Hvordan behandles udbredt prostatakræft?
Hvis kræften har spredt sig lokalt vokset igennem prostatas kapselfår man tilbudt strålebehandling. Har kræften spredt sig uden for prostata, kan sygdommen ikke helbredes. Men den kan bremses. Sygdommen er afhængig af det mandlige kønshormon testosteron. Anti-hormonbehandling har til formål at hindre kræftcellerne i at få adgang til testosteron. Det kan ske ved at forhindre testosteronet i at komme ind i kræftcellerne eller ved at stoppe produktionen af testosteron (operation).

Operation og anti-hormonbehandling
Testosteron produceres i testiklerne. Ved en lille operation kan testiklerne opereres væk, så produktionen af testosteron ophører. Lægerne fjerner kun det indvendige af testiklerne, ikke selve pungen. Du kan også få hormonindsprøjtninger hver tredje måned. Det virker på samme måde som at få fjernet testiklerne. Hormonindsprøjtninger kombineres ofte med tabletbehandling med anti-androgen.

Bivirkninger
Mange mænd får hedeture, som kan komme uden varsel. De fleste tager et par kilo på i vægt, og skægvæksten bliver mindre. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for. En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Det er en bivirkning, som er fælles for de midler, der fjerner testosteron fra kroppen. Lysten til sex og evnen  til at få rejsning kan blive nedsat eller forsvinde helt.

Anti-androgen medicin
Anti-androgen medicin tages som tabletter. Stoffet konkurrerer med det mandlige kønshormon androgen og blokerer effekten af androgen.

Bivirkninger ved anti-androgen medicin
Bivirkningerne afhænger af, hvilken medicin man får. Medicinen kan medføre tab af potensen eller delvis bevare potensen. Mange mænd oplever, at deres bryster vokser og bliver ømme ved begge typer medicin.

Kemoterapi
Kemoterapi kan bruges til behandling af udbredt prostatakræft, hvis hormonbehandling ikke længere virker. Stoffet kan lindre symptomerne hos en del patienter og kan være livsforlængende i en periode.

Bivirkninger ved kemoterapi
Bivirkningerne kan være kvalme, træthed, nedsat immunforsvar, hårtab samt hudog neglepåvirkning.

Seksualitet
Behandlingen af kræft i prostata påvirker seksualiteten. Operation og strålebehandling kan ødelægge nerveforsyningen til penis. Det kan give problemer med rejsningen. Fjernelse af testiklerne og medicinsk behandling medfører hormonelle ændringer, der både kan nedsætte lysten og evnen til seksuelt samvær. Seksuelle problemer kan være vanskelige at acceptere, og de kan være svære at tale om, da emnet er intimt og forbundet med tabu. Tal med lægen om dine problemer, for der er forskellige muligheder for hjælp, f.eks. tabletbehandling, indsprøjtning i penis eller stikpiller.

Resultaterne af behandlingen af prostatakræft
Det har været populært at sige, at prostatakræft dør man med, men ikke af. Det er kun delvis rigtigt.
Risikoen for at dø af prostatakræft øges, jo længere tid man lever med sygdommen. På den anden side er der mange af de mænd, som får påvist prostatakræft i en høj alder, der ikke har gener fra sygdommen og dør af en anden årsag.

• 3.400 mænd får prostatakræft hvert år i Danmark.
• Nogle tilfælde udvikler sig langsomt og en del patienter får ingen eller kun få symptomer.
• Nogle tilfælde udvikler sig hurtigere og giver symptomer og risiko for at dø af sygdommen.
• Behandlingen afhænger især af sygdommens stadie og patientens alder.

Nyttig information:
Læs mere i Kræftens Bekæmpelses papirpjece om "Kræft i prostata", på www.cancer.dk
Eller på Patientforeningen PROPAs hjemmeside på www.propa.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.