Mammografiscreening

Hvert år får ca. 4.000 kvinder i Danmark brystkræft. Brystkræft kan opdages ved mammografiscreening. Det er en undersøgelse, hvor kvinder mellem 50 og 70 år hvert andet år tilbydes en røntgenundersøgelse af brystet. Røntgenundersøgelsen kan afsløre små forandringer i brystet, som du ikke selv kan mærke med fingrene. Og jo tidligere man opdager brystkræft, desto større er sandsynligheden for at blive helbredt. Hidtil har det kun været enkelte af de tidligere amter, der har tilbudt mammografiscreening, men i dag er mammografiscreening et tilbud til alle kvinder mellem 50 og 70 år i alle regioner.

Formålet med mammografi
Mammografi kan ikke forebygge brystkræft, men undersøgelsen kan afsløre kræftknuder i et tidligt stadie - før de kan mærkes med fingrene. Hvis kræften opdages tidligt, er der mindre risiko for, at kræften har spredt sig, og sygdommen er dermed nemmere at behandle. Det betyder, at færre kvinder vil dø af sygdommen. Samtidig vil en tidlig diagnose også medføre, at flere kvinder kan få foretaget en brystbevarende operation i stedet for at skulle have fjernet hele brystet.

Hvordan foregår undersøgelsen?
Kvinder mellem 50 og 70 år modtager hvert andet år en skriftlig invitation til mammografi. I invitationen er der angivet tid og sted for undersøgelsen. Datoen og tidspunktet kan naturligvis ændres, hvis det ikke passer dig. Undersøgelsen foregår som regel på særlige mammografiklinikker eller i busser indrettet som mobile klinikker. Mammografien foregår ved, at brystet presses så fladt som muligt mellem to plader. Nogle kvinder finder det ubehageligt, særligt hvis brystet er lidt ømt eller spændt. Der tages et eller to røntgenbilleder af hvert bryst, og selve undersøgelsen varer kun nogle få minutter. Derefter undersøges røntgenbillederne af to særligt uddannede røntgenlæger.

Svar på mammografien
De fleste steder i landet får både du og din praktiserende læge et skriftligt svar på undersøgelsen inden for to uger. 95-98 pct. af de undersøgte kvinder får at vide, at billederne ikke viser tegn på kræft. De resterende 2-5 pct. vil blive indkaldt til en ny undersøgelse. I enkelte tilfælde skyldes det teknisk dårlige billeder, og i så fald skal der tages nye. I andre tilfælde har mammografien givet mistanke om kræft eller forstadier til kræft. I så fald bliver du indkaldt til en mere omfattende undersøgelse, der består af en klinisk mammografi - som også omfatter  en lægeundersøgelse - en celleprøve (biopsi) og evt. en ultralydsundersøgelse. En knude eller en anden form for forandring i brystet betyder dog ikke altid, at man har kræft. Der kan også være tale om godartede forandringer. To tredjedele (ca. 65 %) af de kvinder, der indkaldes til ekstra undersøgelse viser sig ikke at have kræft.

Ingen undersøgelse er 100% sikker I forbindelse med screeningsundersøgelser taler man om risikoen for falske svar. Ingen undersøgelser kan give det rigtige svar hver gang, heller ikke screening. Man taler om falsk positive og falsk negative svar.
Et falsk positivt svar: Betegnelsen dækker over de tilfælde, hvor kvinder bliver indkaldt til en supplerende undersøgelse, og hvor det efterfølgende viser sig, at de ikke har brystkræft. Størstedelen af disse falsk positive svar opdages, når kvinden kommer ind til klinisk mammografi og evt. biopsi. Kun hos et fåtal af de falsk positive er det nødvendigt at fjerne knuden, før mistanken kan afkræftes.
Et falsk negativt svar: Betegnelsen dækker over de tilfælde, hvor man ved mammografien ikke har opdaget en kræftknude i brystet.

Vær altid opmærksom på forandringer
Kvinder, der får foretaget en mammografi hvert andet år, øger deres chance for, at en eventuel kræftknude bliver opdaget tidligt. Men kræft kan også opstå i perioden mellem to screeninger. Derfor bør du altid være opmærksom på forandringer i brystet - uden du behøver at lave en systematisk selvundersøgelse.
At undersøge sine bryster er nemlig ikke nemt. Kvaliteten af en sådan selvundersøgelse varierer meget, og mange kvinder finder knuder, der ikke er kræft. Det kan give unødig bekymring, og metoden forbedrer ikke overlevelsen. Hvis du opdager forandringer i dit bryst, er det vigtigt at gå til læge. Det gælder f.eks., hvis du opdager en knude i brystet, eller hvis der kommer væske fra brystvorterne. Det kan også være forandringer på brysterne eller brystvorterne. Der vil ofte være tale om helt godartede ændringer, men lad for en sikkerheds skyld din læge se på det. Også selv om du lige har fået foretaget mammografi.

• Alle kvinder 50-69 år skal tilbydes mammografiscreening hvert andet år.
• 2-5% af kvinderne bliver indkaldt til en ny undersøgelse. Nogle har ikke kræft falsk positive.
• Hos nogle finder man ikke en eventuel knude falsk negative.
• Gå til læge, hvis du føler noget unormalt i brystet mellem to screeninger.

Nyttig information:
Læs mere på www.cancer.dk eller i pjecerne:

• Kort information om mammografiscreening
• Kan brystkræft arves?
• Brystkræft

Som kan rekvireres hos Kræftens Bekæmpelse

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.