Lungekræft

I Danmark er der hvert år omkring 3.900 personer, der får lungekræft. Det er en af de hyppigste former for kræft, og stadig flere i Danmark får sygdommen – især kvinder. Lungekræft er en alvorlig sygdom, og der kan være risiko for, at kræften spreder sig til resten af kroppen. Jo tidligere sygdommen opdages, des større er chancen for helbredelse.

Hvad er lungekræft?
Der findes to hovedtyper af lungekræft: Ikke-småcellet lungekræft og småcellet lungekræft. Den første er den hyppigste. Ikke-småcellet lungekræft og småcellet lungekræft opfører sig forskelligt, og behandlingen er derfor forskellig.

Hvad er årsag til lungekræft?
Tobaksrygning er årsag til langt de fleste tilfælde af lungekræft. Mere end 90 pct. af patienterne får lungekræft pga. rygning. Risikoen øges, jo mere man ryger. Passiv rygning og luftforurening kan også medføre lungekræft.

Hvad er symptomerne på lungekræft?
Lungekræft kan vise sig på flere måder. Der kan være tale om hoste, der ikke forsvinder, eller forværring af en hoste, du allerede har. At du hoster blod op eller får lungebetændelse gentagne gange, kan også være symptomer på lungekræft. Andre symptomer kan være åndenød, hæshed eller smerter i brystet.

Hvordan undersøger man for lungekræft?
Du skal igennem en række undersøgelser, hvis din læge har mistanke om, at du har lungekræft. Nogle undersøgelser bruges til at vise, om der er tale om lungekræft. Andre undersøgelser har til formål at vise, om sygdommen har spredt sig. Det kan være til lymfeknuderne i nærheden af lungerne eller til organer andre steder i kroppen.
Røntgenundersøgelse
Som regel vil du først få taget et røntgenbillede af lungerne, fordi lungekræft i mange tilfælde kan ses på røntgenbilledet som en "skygge" eller en plet på lungen.
CT-scanning af brystkassen
Du får også undersøgt brystkassen med en CT-scanning eller en kombineret PET- og CT-scanning. CT-scanning er en detaljeret røntgenundersøgelse, der kan vise, hvor knuden sidder i lungen, hvor stor den er, og om den er tæt på andre organer. Scanningen kan også vise lymfeknuderne i brystkassen og eventuel spredning til leveren og binyrerne.
Vævsprøve ved bronkoskopi
Lægerne kan først afgøre, om du har kræft, når de har undersøgt en vævsprøve fra kræftknuden i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller i vævsprøven. Vævsprøven viser også, hvilken type lungekræft du har. Det vil sige, om der er tale om småcellet eller ikkesmåcellet lungekræft.
Vævsprøven kan tages samtidig med en kikkertundersøgelse af lungerne. Det kaldes en bronkoskopi og foregår ved, at lægen fører en tynd bøjelig slange ned i lungerne. For enden af slangen sidder der en lille kikkert. Undersøgelsen foregår i lokal eller fuld bedøvelse. Kikkerten føres gennem munden og luftrøret, og lægen kan tage små vævsprøver fra bronkierne med spidsen af kikkerten.
Vævsprøve gennem huden (lungebiopsi)
I nogle tilfælde får du taget vævsprøven gennem huden med en lang tynd nål. Du bliver lokalbedøvet inden undersøgelsen.
Undersøgelse af lymfeknuderne
Lymfeknuderne er som regel det første sted, lungekræft spreder sig til. Derfor får du fjernet lymfeknuder ved en lille kikkertoperation, så lægerne kan finde ud af, om der er kræft i lymfeknuderne. Du bliver bedøvet inden operationen.
Undersøgelse af, hvordan lungerne fungerer
Hvis du skal opereres, vil lægerne først undersøge, hvor meget af lungen du kan tåle at få fjernet ved operationen. Det sker ved, at du puster luft ind i en maskine, som så kan måle, hvor meget luft der er i lungerne. Lungefunktionen kan være så dårlig, at du ikke kan tåle at få fjernet lungevæv og derfor ikke kan tåle at blive opereret.

Hvordan behandles lungekræft?
Behandlingen afhænger af, om sygdommen har spredt sig, hvordan du ellers har det, og hvor godt lungerne fungerer. Småcellet lungekræft og ikke-småcellet lungekræft behandles forskelligt. Derfor beskrives behandlingen af de to typer lungekræft hver for sig.
Behandling af ikke-småcellet lungekræft
Kun ca. 20 procent af patienterne med ikke-småcellet lungekræft bliver opereret. Hos de fleste har kræften spredt sig så meget, at det ikke er muligt at fjerne knuden ved en operation. Hvis du ikke bliver opereret, vil du få kemoterapi og/ eller strålebehandling.
Ved en operation fjerner lægerne noget af lungen eller hele lungen. Hvor meget der fjernes, afhænger af, hvor stor knuden er, og hvor i lungen den sidder. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Du er indlagt på sygehuset i 1 uge.

Hvis du ikke bliver opereret, og sygdommen kun sidder i lungen, vil du få en kombination af kemoterapi og strålebehandling. Hvis sygdommen er meget udbredt i lungerne eller har spredt sig til andre organer, får du kun kemoterapi.
Småcellet lungekræft
Småcellet lungekræft behandles som regel med kemoterapi eventuelt suppleret med strålebehandling. Patienter med meget udbredt sygdom får kun kemoterapi. Kun meget få patienter med småcellet lungekræft kan blive opereret, fordi småcellet lungekræft oftest har spredt sig uden for lungerne.
Lindrende behandling
Hvis du ikke kan få en helbredende behandling, kan du få behandling, der lindrer symptomerne på sygdommen og eventuelle smerter. Mange patienter får åndenød. Det kan bl.a. lindres med medicin. Nogle symptomer kan lindres med strålebehandling. Hvis sygdommen klemmer luftrøret sammen, kan du få indsat et lille rør i luftvejene, så du kan trække vejret. Lindrende behandling i form af strålebehandling og kemoterapi kan nogle gange forlænge livet. Der forskes hele tiden i at finde nye stoffer til behandling af lungekræft.

Rygning
Rygning påvirker behandlingen, så der kan opstå komplikationer ved operation og strålebehandling. Det er også sværere for sår at hele efter en operation, hvis du ryger. Det hjælper ikke at nedsætte forbruget af tobak. Det er vigtigt at holde helt op med at ryge.

Nyttig information
Læs mere i Kræftens Bekæmpelses papirpjece om ”Lungekræft”, som kan bestilles hos Kræftens Bekæmpelse eller på http://www.cancer.dk/webshop.
Du kan også læse mere på http://www.cancer.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.