Brystkræft

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft blandt kvinder i Danmark. Hvert år får ca. 4.000 kvinder sygdommen. Halvdelen af kvinderne er mellem 50 og 70 år, cirka en fjerdedel er under 50 år, og cirka en fjerdedel er over 70 år.

Hvad er brystkræft?
Brystkræft opstår oftest i brystets mælkegange. Ved at undersøge en vævsprøve fra knuden i brystet kan man i mikroskop se, hvilken type brystkræft der er tale om. Det vil sige, hvor ondartet cellerne ser ud, om knuden er følsom for kvindeligt kønshormon østrogen, og om knuden er følsom for Herceptin. Det har blandt andet betydning for, hvilken behandling den enkelte kvinde kan blive tilbudt.

Hvad er årsag til brystkræft?
Man kender ikke årsagen til brystkræft, men man kender en række faktorer, der øger risikoen for at få sygdommen. Risikoen for at få brystkræft stiger med alderen. Det kvindelige kønshormon østrogen spiller en rolle. Jo tidligere man får sin første menstruation, og jo senere man kommer i overgangsalderen, jo større er risikoen for at få brystkræft. Kvinder, som ikke har født børn, eller som føder deres første barn efter 35-årsalderen, har en øget risiko for brystkræft.
Alkohol, hormontilskud i overgangsalderen og overvægt efter overgangsalderen øger også risikoen for at få brystkræft.

Kvinder, som har brystkræft i det ene bryst, har en øget risiko for også at få brystkræft i det andet bryst.

Hvis flere kvinder på din fars eller mors side af familien har fået brystkræft, kan der være tale om arvelig brystkræft. Især hvis de har fået sygdommen, inden de fyldte 40 år. Motion beskytter i et vist omfang mod at udvikle brystkræft.

Hvad er symptomerne på brystkræft?
Symptomerne på brystkræft er ofte en knude i brystet, men symptomerne kan også være eksem eller sår på brystvorten, betændelse i brystet, klar eller blodig væske fra brystvorten, eller at brystvorten trækker sig indad.

De fleste knuder viser sig at være godartede.

Hvordan undersøger man for brystkræft?
Din læge vil føle brystet grundigt igennem for at mærke en evt. knude og føle, om lymfeknuderne i armhulerne er hævede. Hvis lægen har mistanke om brystkræft, bliver du henvist til yderligere undersøgelser på et sygehus.

Røntgenundersøgelse af brysterne
Du vil først og fremmest få taget en række røntgenbilleder af brysterne. Det kaldes en mammografi.

Ultralydsundersøgelse af brysterne
Man kan også undersøge brysterne for knuder ved hjælp af ultralyd. Undersøgelsen benyttes ofte som supplement til mammografi.

Vævsprøve fra knuden
Man kan kun afgøre, om en knude er godartet eller ondartet, ved at undersøge en prøve fra knuden i et mikroskop. Det kaldes en vævsprøve (biopsi).

Med en tynd nål tager lægen nogle celler ud fra knuden. En anden mulighed er at benytte en tykkere nål, så man får en større vævsprøve til undersøgelsen i et mikroskop. Det er i reglen ikke nødvendigt at lokalbedøve brystet, men det anvendes på nogle afdelinger.

Det kan være nødvendigt at fjerne hele knuden for at stille en sikker diagnose. Det kan gøres ved en lille operation i lokal eller fuld bedøvelse alt efter omstændighederne.

Når knuden er fjernet, kan man undersøge, om den er følsom over for det kvindelige kønshormon østrogen - dvs. at knuden vokser, når der er østrogen til stede i kroppen. Hvis det er tilfældet, betegnes knuden som "østrogen receptor positiv".

Det har betydning for behandlingen af sygdommen og fremtidsudsigterne for den enkelte patient. Man kan også undersøge, om knuden er HER2-positiv - dvs. følsom over for behandling med stoffet Herceptin.

Ofte er det nødvendigt med flere undersøgelser for at finde ud af, om sygdommen har spredt sig. Det kan for eksempel være røntgenundersøgelser af lungerne og forskellige blodprøver.

Forskellige stadier af sygdommen
Ved behandlingen af brystkræft efter operation skelner man mellem to grupper af patienter: Lavrisikogruppen og høj-risikogruppen, som udgør 90% af patienterne. Det har betydning for, hvilken behandling, kvinden bliver tilbudt. Hvilken gruppe man tilhører, afhænger af alder, knudens størrelse, hvor meget sygdommen har spredt sig, og hvor ondartede kræftcellerne er. Det har også betydning, om knuden er følsom for østrogen, og om den er HER2-positiv. Det vil sige, at kvinden skal have Herceptin.

Hvordan behandles brystkræft?
Første trin i behandlingen er operation. Efter operationen får de fleste også behandling med stråler, kemoterapi eller antihormoner. Den supplerende behandling nedsætter risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Fjernelse af brystet
Nogle kvinder får ved operationen fjernet hele det syge bryst (mastektomi) og en del af lymfeknuderne i armhulen. Operationen medfører som regel et hospitalsophold på 2-5 dage. Hos nogle få kan brystet genskabes ved den samme operation, men hos de fleste vil det først være muligt efter nogen tid.

Brystbevarende operation
Ved en brystbevarende operation (lumpektomi) fjerner man kun selve knuden og noget af brystet omkring knuden. Operationen medfører som regel et hospitalsophold på 2-5 dage. Brystet kan ændre facon efter operationen. Muligheden for at få en brystbevarende operation afhænger blandt andet af kræftknudens størrelse, placering og selve brystets størrelse. Jo tidligere kræftknuden bliver opdaget, desto større er chancen for en brystbevarende operation.

Fjernelse af lymfeknuder (sentinel node)
Hvis sygdommen spreder sig, sker det først og fremmest til skildvagtslymfeknuderne i armhulen, dvs. de lymfeknuder, der sidder tættest på brystet. De kaldes også sentinel nodes. Ved at sprøjte radioaktivt stof ind ved brystet og derefter scanne kan man se, hvilke lymfeknuder det radioaktive stof løber hen til. Ved at bortoperere skildvagtslymfeknuderne og undersøge dem i mikroskop kan lægerne med stor sandsynlighed afgøre, om kræften har spredt sig.

Hvis sygdommen har spredt sig, vil man fjerne alle lymfeknuderne i området. Det hele sker samtidig  med operationen. Lægerne fjerner lymfeknuder i forbindelse med både en brystbevarende operation og en operation, hvor hele brystet fjernes.

Strålebehandling
Efter en brystbevarende operation gives der altid strålebehandling af brystet. Hvis hele brystet er blevet fjernet, bestråler man nogle gange det område, hvor brystet sad. Har sygdommen spredt sig til lymfeknuderne, gives der strålebehandling til området omkring nøglebenet og brystbenet. Strålebehandlingen gives 5 dage om ugen i 5-6 uger, og hver behandling varer nogle få minutter.

Bivirkninger ved strålebehandling
Strålebehandling kan gøre huden rød som ved en solskoldning, og der kan komme sår. Strålebehandling kan også få brystet til at føles fastere. Nogle får tør hoste, fordi strålerne rammer en del af lungen. Strålebehandling og operation kan også give problemer med at bevæge skulderen.

Behandlingen kan også give væskeansamling i armen i den opererede side - særligt efter fjernelse af lymfeknuder. Det kaldes lymfødem. Lymfødem ses i både milde og svære grader og kræver oftest behandling. Hos nogle kvinder viser lymfødem sig først år efter operationen.

Medicinsk behandling
Den medicinske behandling består af kemoterapi og anti-hormonbehandling. Kvinder i lav-risikogruppen får ikke medicinsk behandling.

Kvinder i høj-risikogruppen får kemoterapi og/eller antihormonbehandling. Alderen spiller en rolle for behandlingen. Yngre kvinder under  40 år får altid medicinsk behandling. Kvinder under 60 år får også medicinsk behandling. Kvinder over 60 år får kemoterapi, hvis kræften ikke er følsom for østrogen.

Kemoterapi
Kemoterapi er en medicin, der ødelægger kræftcellerne Kemoterapi gives som indsprøjtning i en blodåre (drop). Behandlingen foregår oftest ambulant og gives hver tredje uge i knap et halvt år.

Bivirkninger ved kemoterapi Kemoterapi kan i de første døgn efter behandlingen give kvalme, opkastning og diarré. Slimhinder i  øjne og mund kan blive irriterede, og du kan være mere udsat for infektioner 1-2 uger efter behandlingen. De fleste af disse bivirkninger kan mindskes med medicin.

Kemoterapi kan standse menstruationerne, så du kommer i overgangsalderen, hvis du ikke allerede er det. Mange mister håret, men det vokser ud igen, når behandlingen
er slut.

Antihormonbehandling
Hos de fleste kvinder får østrogen kræftknuden til at vokse. Derfor får de antihormonbehandling. Kvinder før overgangsalderen får Tamoxifen, kvinder efter overgangsalderen får Femar, Arimdrex eller Aromasin i 2½ år. Antihormonbehandling gives som piller.

Bivirkninger ved antihormonbehandling
Der er forholdsvis få bivirkninger ved antihormonbehandling. Det drejer sig om hedeture, svimmelhed, kløe i skridtet, tørre slimhinder og let udtynding af håret.

Behandling med anden medicin (Herceptin)
Nogle kvinder med en bestemt slags kræftknude får Herceptin i 12 måneder. Det nedsætter risikoen for, at sygdommen kommer tilbage. Herceptin gives som drop.

Hvis sygdommen har spredt sig Hvis brystkræft spreder sig til andre steder i kroppen, kan sygdommen behandles, men ikke helbredes. Der er gode muligheder for at lindre symptomer og forlænge livet med kemoterapi.

Resultatet af behandlingen af brystkræft
Hvert år dør omkring 1.200 kvinder af brystkræft i Danmark. Sandsynligheden for at blive helbredt afhænger af en række faktorer: knudens størrelse, antallet af lymfeknuder i armhulen, som kræften har spredt sig til, hvor aggressive kræftcellerne er samt deres følsomhed for det kvindelige kønshormon østrogen til sig.

Mere end 82 procent af kvinderne lever 5 år eller længere efter at have fået diagnosen brystkræft. De fleste lever meget længere.

Nyttig information:
Læs mere i Kræftens Bekæmpelses pjece om "Brystkræft" eller på www.cancer.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.