Mycoplasma

Årsag
M. pneumoniae er en meget lille bakterie. Mycoplasmer adskiller sig fra andre bakterier ved at mangle en cellevæg. Det betyder, at bakterierne er naturligt resistente over for almindelig penicillin. Infektioner kan dog behandles med andre antibiotika.

Symptomer
Infektion med M. pneumoniae kan give et bredt spektrum af luftvejssymptomer. 10-30% af alle smittede udvikler ingen særlige symptomer. Let snue og ondt i halsen, ?tør plet?, som ikke medfører lægebesøg, ses dog hyppigt. Omkring 2/3 får tracheobronchitis. Inkubationstiden er 2-4 uger. Sygdommen begynder gradvist med influenzalignende symptomer, men kun begrænset temperaturstigning. I løbet af kort tid indtræder en tør irriterende hoste, som typisk forværres, når patienten ligger ned og ved tryk mod struben. Hyppigt klages over brændende smerter bag brystbenet ved hoste. Hosten kan være langvarig, f.eks. en måned eller længere. Hos få patienter udvikles en egentlig lungebetændelse, som kan være svær at høre ved stetoskopi. 

Det er yderst sjældent, at der ikke optræder feber, hvis infektionen har udviklet sig til lungebetændelse. Derfor er den hyppigt anvendte betegnelse ?kold lungebetændelse? meget uheldig og bør undgås.

Forekomst
M. pneumoniaeinfektioner forekommer udbredt i hele verden. Alle kan blive smittede, men sygdom forekommer hyppigst hos skolebørn (hvor M. pneumoniae er en af de hyppigste årsager til lungebetændelse) og i nogen grad hos deres forældre. M. pneumoniaeinfektion kan ses hele året, men er hyppigst om efteråret.
Epidemier forekommer som regel med nogle års mellemrum, her rammes en forholdsvis stor del af befolkningen. Epidemierne begynder langsomt hen over sommeren og kulminerer tidligt på vinteren.

Overvågning
M. pneumoniaeinfektion overvåges ved hjælp af laboratoriedata.
En stigning i antallet af diagnosticerede tilfælde kan tyde på en epidemi. Så snart det er klarlagt, at stigningen ikke blot skyldes en lokal epidemi, et tilfældigt udsving i sygdomshyppigheden eller almindelig sæsonvariation, meldes det ud via EPI-NYT, at der er en pågående epidemi af M. pneumoniaeinfektion.

Smitteveje og reservoir
M. pneumoniae inficerer kun mennesker. Bakterien overføres ved dråbeinfektion ved tæt kontakt med smittede personer, som i visse tilfælde kan være uden tydelige tegn på infektion. Der ses hyppigt langtrukne epidemier i familier.

Diagnostik
En sikker diagnose kan kun stilles ved undersøgelse af laboratorieprøver, da symptomerne ligner dem, man ser ved en del andre luftvejsinfektioner.
Bakterien kan påvises i en svælgpodning eller i ophostet sekret med PCR-teknik. Antistoffer kan i reglen påvises efter ca. 10 dage, hvorfor der bør tages to prøver med ca. en uges mellemrum.

Behandling
Behandling med makrolid, f.eks. erythromycin, eller tetracyclinpræparat kan forkorte perioden med feber og lungebetændelse, men har kun begrænset effekt på hosten, som skyldes beskadigelse af slimhinderne i de nedre luftveje. Makrolidresistens Makrolidresistens hos M. pneumoniae er et voksende problem og kan give længere og sværere sygdomsforløb (behandlingssvigt og recidiv).

Selvom problemet fortsat ikke er  stort i Danmark, er der påvist flere tilfælde herhjemme. Resistens skyldes mutationer i 23S rRNA-genet. Mutationerne kan påvises ved anvendelse af molekylærbiologiske metoder direkte på prøvemateriale der er positivt for M. pneumoniae-DNA.

Forebyggelse
Man kan ikke vaccinere mod M. pneumoniae-infektioner. Almindelig god hygiejne specielt ved omgang med smittede er vigtig for at begrænse smittespredningen. Ligeledes er det vigtigt, at syge, navnlig skolebørn, holder sig hjemme.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.