Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Infektionsmedicin Borrelia-infektion Borreliose Børneorm Cøliaki Gastroenteritis Gonoré Haresyge (Toxoplasmose) Helvedesild Hepatitis A Hepatitis B Hepatitis C HIV og AIDS Hundegalskab Influenza Kighoste Kyssesyge / Mononukleose Laktoseintolerans Legionærsygdom Leverbetændelse type B Lussingesyge - Parvovirusinfektion Malaria Mave-tarm-infektioner Mycoplasma Pneumokoksygdom Røde hunde (Rubella) Stivkrampe Syfilis TBE (Tick Borne Encephalitis) Tuberkulose Vaccinationer mod leverbetændelse

Gastroenteritis - Akut diaré, mave-tarm infektion

Gastroenteritis
Akut diaré, mave-tarminfektion

 

Årsag
Virus: Norovirus, Rotavirus, Adenovirus.
Bakterier: Campylobacter, Salmonella, diaréfremkaldende Escherichia coli, Yersinia enterocolitica.
Enterotoksin i fødemidler fremkaldes af Staphylococcus aureus, Clostridium perfringens, C. difficile og C.botulinum. Rejserelaterede bakterielle gastroenteritter; Tyfus, paratyfus. Shigella dysenteriae, S. boydii, S. flexneri, kolera.

Protozoer hjembringes fra områder med lav hygiejne (kan også opstå i Danmark). Vigtigst er Giardia lamblia og Entamoeba histolytica, sjældnere Cryptosporidium. Kemiske toksiner i visse planter(f.eks. svampe) og frugtsorter, skaldyr, tropiske fisk, kontaminerede fødemidler, sprøjtemidler, tungmetaller (f.eks. bly, cadmium, kviksølv). Antibiotikainduceret diaré kan fremkaldes af næsten alle antibiotika. Væsentligst i denne forbindelse er forekomst af C. difficile associeret diaré.

Medicininduceret gastroenterit kan ses ved en lang række farmaka, f.eks. laksantia, antacida, antibiotika, cytostatika, digoxin eller anthelmintika. Endvidere efter stråleterapi.

 

Symptomer
Diaré af op til to ugers varighed. Diaré defineres ofte som flere end tre tynde afføringer dagligt eller et fæcesvolumen >200 g. Afføringer kan være vandige, slimede og/eller blodige. Evt. opkastninger, dehydrering, mavesmerter og feber.

 

Forekomst
De fleste af de tarmpatogene mikroorganismer kan være fødevarebårne. 
I Danmark drejer det sig især om bakterier, der overføres fra produktionsdyr til mennesker gennem fødevarer, men Norwalk-lignende virus er også en hyppig årsag til fødevarebåren smitte samt udbrud. Diarésygdomme kan optræde som udbrud i institutioner, som f.eks. vuggestuer, børnehaver, hospitaler og plejehjem. Udbrud som følge af drikkevand eller badevand ses efter forurening med afføring fra dyr eller mennesker og kan forårsage endog meget store sygdomsudbrud.

Diaré er et af de almindeligste rejsemedicinske problemer. Diarésygdomme er ofte et problem blandt personer med nedsat immunforsvar. I udviklingslandene er akut og persisterende diaré en af de vigtigste årsager til en høj børnedødelighed.

 

Overvågning
Anmeldelsespligt til embedslæge omfatter levnedsmiddelbårne sygdomme, og specifikt VTEC (inklusive E. coli O157), tyfus, paratyfus, Shigella dysenteri.

Sygemelding omfatter følsomme erhverv såsom:

  • Personer beskæftiget med håndtering af fødemidler.
  • Ansatte i institutioner.
  • Ansatte i sundhedsvæsen.

 

Ved mistanke om overførsel af smitte bør personen omplaceres til ikke-følsomt arbejdsområde eller sygemeldes, til patienten er klinisk rask, afebril, i god almentilstand og har formet afføring. Salmonella Typhi og Paratyphi, Shigella: Sygemeldes/omplaceres indtil negative dyrkninger fra 2 på hinanden følgende separate afføringsprøver. VTEC: Sygemeldes indtil negative dyrkninger fra 2 på hinanden følgende separate afføringsprøver. Norovirus: Sygemelding indtil 2 dage efter ophør af symptomer. Smitteveje og reservoir De fleste tarmpatogene mikroorganismer er fødevarebårne eller vandbårne, om end enkelte også kan give anledning til person til person-smitte (se de enkelte mikroorganismer).

 

Diagnostik
Fæces undersøges for tarmpatogene bakterier (ved blodig diare og/eller  længerevarende diaré bør denne undersøgelse inkludere undersøgelse for diaréfremkaldende E. coli). Fæces bør undersøges for C. difficile ved mistanke om antibiotikaassocieret diaré, og hvis anamnesen giver belæg herfor desuden for parasitter (orm, æg og cyster).
Levende parasitter kan ses ved direkte varmebordsmikroskopi af flydende fæces, dette må forinden aftales med lokal mikrobiologisk afdeling. Blandt børn og ved større institutionsudbrud (inklusive hospitaler) er virologisk diagnostik også nødvendig.

 

Behandling
Akut gastroenteritis er som oftest selvlimiterende. Ellers primært symptomatisk behandling:

  • Kompensation af væske- og elektrolyttab: I sværere tilfælde intravenøs behandling. I milde tilfælde kun peroral væske og kost ad libitum. Eventuelt flydende kost. Eventuelt elektrolytholdigt pulver.
  • Antiemetika: Kan eventuelt forsø ges ved kvalme og opkastninger.
  • Konference med klinisk mikrobiologisk, gastroenterologisk eller infektionsmedicinsk afdeling: Antibiotika? Isolation af patienten? (Ved udbrud af Norovirus undgå om muligt indlæggelse eller reserver særligt afsnit til patienten).
  • Bakterielle infektioner: I langt de fleste tilfælde er der ikke indikation for behandling med antibiotika (manglende effekt, udvikling af bærertilstand og resistens). Dog kan ciprofloxacin og/eller metronidazol (afhængigt af anamnese) overvejes hos medtagne, svækkede eller ældre patienter. Behandling bør om muligt vente, til der foreligger resultat af dyrkninger. Campylobacter-infektion behandles om nødvendigt med makrolidantibiotika. C. difficile behandles om nødvendigt med peroral metronidazol eller peroral vancomycin.

 

Forebyggelse
Først og fremmest i form af forbedring af fødevaresikkerheden i alle led fra primærproducent (landbrug og fiskeri) til forbruger. Særlig opmærksomhed ved udlandsrejse, sikrest er vand fra flaske og måltider, der serveres gennemkogt eller gennemstegt, og stadig er rygende varme. Man kan ikke vaccinere mod langt de fleste diaréfremkaldende mikroorganismer, dog findes der vacciner mod rotavirus og mod kolera.

 

Relevante undersøgelser fra SSI:

  • Reaktiv artrit efter tarminfektion (asymmetrisk oligoartrit): Kombinationsanalyse
  • Sapovirus: PCR
  • Adenovirus: PCR (fæces)
  • Norovirus: PCR
  • Gastroenteritis: Rejsediaré. Tarmpatogene bakterier, parasitter og virus i fæces
  • Rotavirus: PCR
  • Gastroenteritis: Persisterende diaré (>2 uger). Tarmpatogene bakterier, parasitter og virus i fæces
  • Gastroenteritis: Akut gastroenteritis erhvervet i Danmark. Tarmpatogene bakterier og virus i fæces
  • Tarmpatogene bakterier (TPB): Standardanalyse for TPB ekskl. diaréfremkaldende E. coli (160)
  • Tarmpatogene bakterier (TPB):  Standardanalyse for TPB inkl. diaréfremkaldende E. coli (159)
  • Gastroenteritisvirus: Rota-,adeno-, astro-, sapo- og norovirus i fæces
Statens Serum Institut 



Revideret 16. september 2011 på http://www.ssi.dk Service/Sygdomsleksikon
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2014 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S