You must install Adobe Flash to view this content.

Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Infektionsmedicin Borrelia-infektion Borreliose Børneorm Cøliaki Gastroenteritis Gonoré Haresyge (Toxoplasmose) Helvedesild Hepatitis A Hepatitis B Hepatitis C HIV og AIDS Hundegalskab Influenza Kighoste Kyssesyge / Mononukleose Laktoseintolerans Legionærsygdom Leverbetændelse type B Lussingesyge - Parvovirusinfektion Malaria Mave-tarm-infektioner Mycoplasma Pneumokoksygdom Røde hunde (Rubella) Stivkrampe Syfilis TBE (Tick Borne Encephalitis) Tuberkulose Vaccinationer mod leverbetændelse

Lussingesyge (Parvovirus B19 infektion)

Den 5. børnesygdom, Erythema infectiosum

Årsag
Parvovirus B19.


Symptomer
Sygdommen er mild, og mange smittede får ingen symptomer. Et typisk tilfælde med symptomer starter med feber og lidt tør hoste i et par dage. Efter at temperaturen er faldet fremkommer et udslæt  eventuelt sammen med lettere feber på ny. Børn kan få et kraftigt, rødt udslæt på begge kinder. Desuden kan der ses et fintplettet udslæt på resten af kroppen. Mange voksne får intet udslæt, men derimod ledsmerter specielt hyppigt hos kvinder
lokaliseret symmetrisk til de små led i hænder og fingre. Symptomerne kan minde om begyndende leddegigt og kan vare i ugevis.
Hvis gravide kvinder smittes kan infektionen ramme fostret ca. 3-4 uger efter den gravides infektion. Nogle få procent af fostre smittet før  20. uge har risiko for fosterdød eller hydrops. Den samlede risiko for, at en smittet gravid mister sit foster  er mindre end 1%. Over 95% af de smittede fostre overlever således infektionen, og der er aldrig konstateret senfølger eller misdannelser efter infektionen.

Forekomst
I Danmark er ca. 2/3 blevet smittet ved 20-års alderen.

Smitteveje og reservoir
Inkubationstid 1-2 uger. Sygdommen er smitsom, og virus kan overføres både ved direkte og indirekte kontakt. Smitterisikoen er størst i forbindelse med den første feberperiode med lette symptomer fra luftvejene. Efter udslættets fremkomst kan virus ikke påvises i svælget, og smitterisikoen er formentlig meget lille.

Diagnostik
En sikker diagnose kan kun stilles ved hjælp af antistofundersøgelse. Det er muligt med en parvovirus B19-antistofundersøgelse på en enkelt blodprøve at afgøre, om en person er modtagelig for infektionen, om man er blevet smittet, eller om man er immun. Hos gravide med risiko for at have været udsat for smitte skal undersøgelsen gentages efter 2-3 uger, hvis den første prøve viser modtagelighed for infektionen.

Behandling
Der findes ingen specifik behandling af parvovirusinfektion. Såfremt der konstateres en aktuel infektion hos en gravid, bør hun henvises til specialafdeling.

Forebyggelse
Der findes ingen vaccine til forebyggelse af parvovirus B19-infektionen, og da sygdommen er smitsom og ofte forløber uden symptomer, indebærer enhver menneskelig kontakt en mulig smitterisiko. Det er ikke muligt helt at undgå smitte, men omhyggelig hygiejne, fx. ved hyppig håndvask, kan dog formindske risikoen for smitte.
Arbejdstilsynet (At-vejledning A.1.8, Gravide og ammendes arbejdsmiljø, januar 2009) skriver at modtagelige, gravide ikke må beskæftige sig med arbejde i daginstitutioner eller ved undervisning i børnehaveklasser og førsteklasser (indskoling).

Statens Serum Institut 



Revideret 27. september 2011 på http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon
 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2012 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S