HIV og AIDS

Hvad er HIV?
Human Immundefekt Virus er et virus, der forvolder en kronisk infektion i lymfevævet, hvorved det i løbet af 5-10 år gradvist ødelægger en vigtig del af kroppens immunforsvar. Indtil da er infektionen oftest umærkelig, men kan give hævede lymfeknuder.
AIDS betyder Erhvervet Immundefekt Sygdom og er en fællesbetegnelse for mange forskellige infektionskomplikationer, der kan opstå, når immunforsvaret er blevet svækket af HIV-infektionen. AIDS-sygdommen blev først opdaget i 1981, men HIV menes at være overført fra aber til mennesker i Afrika for måske 100 år siden. Siden er infektionen langsomt blevet udbredt over hele verden.

Hvem får HIV-infektion?
HIV smitter i langt mindre omfang end de fleste andre virus og kan næsten kun overføres ved blodkontakt og ved seksuelt samvær, især analsex mellem homoseksuelle mænd. Selv ved nålestik, hvor nålen først har været brugt hos en HIV-smittet, er smitterisikoen mindre end 1%. Tilsvarende gælder, at heteroseksuelt samleje, hvor den ene part er smittet, kun meget sjældent medfører smitte. Analt samleje er mere risikabelt, da slimhinden i tarmen er mere modtagelig. Ligeledes gælder, at tilstedeværelse af sår, rifter og betændelser på penis eller i skeden kan øge smitsomheden. Det er derfor, man i tropiske lande som Afrika ser mere smitteudbredelse end herhjemme. Smitte ved berøring, kys, brug af fælles tøj, toilet, bestik, glas eller sæbe finder ikke sted. I alt er der i Danmark de seneste 30 år smittet 5-6000 mennesker, hvoraf ca. 2000 allerede er døde af AIDSsygdommen. Blandt de smittede har ca. 2500 været homoseksuelle mænd, ca. 400 er i.v. stofmisbrugere, som typisk smittes, fordi de deler sprøjter, og ca. 2000 er smittet ved heteroseksuel kontakt. Ca. halvdelen af disse er smittet i de ulande, specielt i Afrika og Sydøstasien, hvor HIV-infektionen er meget mere udbredt end i Danmark. Ganske få blev smittet ved blodtransfusion eller blødermedicin, inden man blev i stand til at undersøge alt blod til transfusion i 1985. De seneste år findes desværre fortsat ca. 200 nye smittede per år, men infektionen synes fortsat overvejende at holde sig inden for de ovennævnte risikogrupper blandt danskere og indvandrere. HIV kan også smitte fra mor til nyfødte børn. I Danmark er dette kun set ganske få gange.

Symptomer
Selve HIV-infektionen er, som omtalt, oftest uden symptomer, men der kan dog 1-2 uger efter smitte ses såkaldt akut HIV-sygdom med feber og udslæt, halsbetændelse og hævede lymfeknuder, men herefter går der oftest flere år uden nogen gener. Efterhånden kommer der tegn på svigt af immunforsvaret, hvorved der kan ses mindre sygdomme som herpes, helvedesild og svampeangreb på hud eller slimhinder. De egentlige AIDS-sygdomme omfatter som oftest særlige typer lungebetændelser, hjernebetændelser eller meningitis, svampeinfektioner i spiserør, infektion med tuberkulose og tuberkuloselignende bakterier, øjenhindebetændelse eller kronisk diarré. Også en særlig hudsvulst (kaposi) og visse typer lymfekræft hører med til AIDSsygdommene. Uden behandling af HIV-infektionen dør de fleste få år efter den første AIDS-sygdom, fordi flere og flere infektioner støder til og kroppen svækkes. Forløbet er det samme, uanset hvordan eller hvor i verden man er smittet. Ældre personer over 50 år bliver hurtigere AIDS-syge end yngre.

Hvordan stilles diagnosen?
Først en til to måneder efter smitte udvikler kroppen antistoffer mod HIV, der kan måles i en blodprøve. Derfor kan man ikke straks efter f.eks. usikker sex få at vide, om man er smittet. I udlandet anvendes også hurtig test fra spytprøver, men disse er ikke fuldt pålidelige. Man kan ved molekylærbiologiske metoder også måle selve virus i en blodprøve. Hér kan man oftest allerede efter ca. 14 dage afgøre, om smitte er sket. Da metoden er kostbar, anvendes den kun ved særlig mistanke. Hos allerede smittede måles regelmæssigt mængden af virus og antallet af de hvide blodlegemer, der angribes af infektionen (CD4-lymfocytter). Ved disse målinger kan infektionens stadie vurderes og dermed også behovet og effekten af behandling.

Undersøgelse for HIV
I Danmark undersøges alle bloddonorer for HIV ved hver tapning. Herudover kan alle, der muligt har haft udsættelse for HIV, blive undersøgt gratis enten hos egen læge eller anonymt ved en infektionsmedicinsk afdeling eller klinik for kønssygdomme på de store sygehuse. En HIV-test bør tilrådes især hos alle indvandrere og mænd med tidligere bi- eller homoseksuel erfaring samt stofmisbrugere. Selv om HIV-diagnosen er alvorlig og ofte chokerende at få, er det vigtigt, at alle smittede erkendes, dels af hensyn til smitteforebyggelse, dels for at kontrol og behandling kan iværksættes, så AIDS-sygdomme undgås.

Gravide kvinder og HIV
Særlig vigtigt er påvisning af HIV-infektion hos gravide kvinder. Specielt omkring fødselstidspunktet kan barnet smittes. Risikoen herfor er 10-30%, men risikoen kan nedsættes til mindre end 2% ved dels planlagt kejsersnit, dels kortvarig HIV-behandling af først den gravide kvinde, dernæst det nyfødte barn. Desuden frarådes amning for at undgå mulig smitte gennem mælken. HIV-smittede kvinder frarådes ikke længere at blive gravide.

Behandling
De seneste år er der fremkommet i alt ca. 20 forskellige lægemidler med virkning på virus. Det vides nu, at samtidig behandling med mindst 3 af disse præparater er nødvendig for en effektiv kontrol af virusinfektionen. Der skal omhyggeligt tages 1-5 tabletter 1-3 gange om dagen, idet behandlingen ellers hurtigt svigter. Virusinfektionen kan endnu ikke helbredes, men ved omhyggelig behandling tilsyneladende holdes i skak igennem mange år. Behandlingen påbegyndes, når prøverne viser, at immunforsvaret begynder at svækkes, og man kan på denne måde forhindre, at der tilkommer AIDS-sygdomme, og dermed udskyde risikoen for død. Behandlingen kan have betydelige bivirkninger, især kvalme og diarré, men også påvirkning af blod, lever, nyre og nerver, hvorfor regelmæssig kontrol er nødvendig. Ofte må der skiftes mellem de forskellige præparater. Behandlingen varetages alene af infektionsmedicinske speciallæger på de større hospitaler. Der kan endvidere være behov for behandling af de komplicerende infektioner og AIDS-sygdomme, ligesom man forebyggende kan anvende visse antibiotika for at undgå komplikationer.
Generelt anbefales almindelig sund livsførelse inkl. rygeophør. Der er derimod ikke holdepunkter for, at specielle diæter eller naturmedicinske præparater har nogen betydning.
HIV-smittede kan godt arbejde og rejse som alle andre. Visse vaccinationer bør dog undgås.

Forebyggelse af infektion
Det skal understreges, at HIV-smittede ikke udgør nogen smittefare for andre ved almindelig omgang med familie eller på arbejdspladsen. HIVsmittede kan også have et normalt seksualliv, blot med omhyggelig anvendelse af kondom. Risikoen for smitte i Danmark er ganske lille, men det må tilrådes alle med nye eller ukendte partnere at insistere på anvendelse af kondom ved seksuelt samvær. Ved rejser til ulande er risikoen betydelig, og man frarådes seksuelt samvær med lokale partnere. Hvis man har seksuelt samvær med ukendte partnere, bør man bruge kondom.

Hvad gør jeg, hvis jeg har haft usikker sex
Skulle man udsættes for ubeskyttet sex med en HIV-smittet, eller der f.eks. sker brist af kondom, når man har sex med en HIV-smittet person, skal man omgående søge læge med henblik på. eventuel iværksættelse af en kortvarig HIV-behandling, der menes at kunne nedsætte smitterisikoen. Man henvises til en infektionsmedicinsk specialafdeling, hvor det afgøres, om behandling er nødvendig.

HIV-vaccine
Selv om der forskes intenst på området, er der endnu ikke udsigt til nogen beskyttende vaccine mod HIV de kommende år.

Nyttig adresse:
AIDS-linjen, tlf. 33 91 11 19

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.