You must install Adobe Flash to view this content.

Om os | Annoncer | Bestil | Kontakt

 
 
 
 
Indholdsfortegnelse
Infektionsmedicin Borrelia-infektion Borreliose Børneorm Cøliaki Gastroenteritis Gonoré Haresyge (Toxoplasmose) Helvedesild Hepatitis A Hepatitis B Hepatitis C HIV og AIDS Hundegalskab Influenza Kighoste Kyssesyge / Mononukleose Laktoseintolerans Legionærsygdom Leverbetændelse type B Lussingesyge - Parvovirusinfektion Malaria Mave-tarm-infektioner Mycoplasma Pneumokoksygdom Røde hunde (Rubella) Stivkrampe Syfilis TBE (Tick Borne Encephalitis) Tuberkulose Vaccinationer mod leverbetændelse

Cøliaki

 

Årsag
Skyldes immunologisk reaktion på glutenindtagelse forårsagende villusatrofi i tyndtarmen og ledsagende malabsorption. Vævstyperne HLADQ2 og -DQ8 er begge associeret med øget risiko for udviklingen af cøliaki og er nødvendige for udviklingen af sygdommen.
Genetisk betragtet er cøliaki en polygenetisk lidelse (dvs. flere genetiske faktorer gør sig gældende). Det er opgjort, at HLA-DQ2 og -DQ8 udgør omkring 40% af denne genetiske risiko, mens non-HLAgener udgør resten. HLA-DQ2 findes hos omtrent 90% af cøliakipatienter, mens resten er associeret til DQ8. 
Det skal dog nævnes, at omtrent 30-40% af kaukasiere er bærere af enten DQ2 eller DQ8, men blot 3% af disse udvikler sygdommen.

 

 

 

Symptomer
De hyppigste symptomer er:

  • Manglende trivsel, eventuelt væksthæmning hos børn
  • Diarré og vægttab
  • Oppustet mave/mavesmerter

 

 

Herudover kan der optræde en række symptomer på dårlig ernæring: Knogle- og muskelsmerter, dehydrering, jernmangelanæmi samt ophør af menstruationen m.m. Cøliaki optræder hyppigt sammen med autoimmune sygdomme, f.eks. insulinafhængig diabetes mellitus, selektiv IgA-mangel samt andre kroniske inflammatoriske bindevævssygdomme. Derudover udvikler en del sekundær laktoseintolerans.

 

 

 

Forekomst
Der er omtrent 6.000 personer med cøliaki i Danmark, lidt flere kvinder end mænd. Forekommer i alle aldre, men debuterer hyppigst i barnealderen.

 

 

 

Diagnostik
Histologisk stilles diagnosen ved vævsprøver fra tolvfingertarmen. Serologisk ses IgA-antistoffer mod transglutaminase samt gliadin.

Der kan desuden foretages HLAvævstypebestemmelse (DQ2/DQ8 (bærerstatus)), som kan understøtte de serologiske fund og klinikken. Den endelige diagnose hviler dog oftest på biopsien samt bedring på behandling.

 

 

 

Behandling
Glutenfri diæt. Dog vil enkelte fortsat have symptomer trods ophør med glutenindtag. Dette kan have flere årsager bl.a. laktoseintolerans, bakteriel overvækst, infektion lokalt o.a.

 

 

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.

 

Copyright 2012 © All rights reserved Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S