Borreliose
Årsag
Borreliose er en zoonose, der skyldes infektion med bakterien Borrelia, der i Danmark overføres fra dyr til mennesker ved bid med skovflåten (Ixodes ricinus). Der findes mange forskellige Borrelia-arter, hvoraf dehyppigste humanpatogene arter i Danmark er B. afzellii, B. garinii, og B. Burgdorferi sensu stricto.
Forekomst
Bakterien og dermed sygdommen forekommer i den tempererede zone på den nordlige halvkugle. Et meget stort antal danskere bliver hvert år bidt af en skovflåt uden at blive smittet. Forekomsten af erytema migrans i Danmark kendes ikke. Der anmeldes ca. 100 tilfælde af neuroborreliose om året, men man skønner, at dette antal er underestimeret. Ca. 40% af alle tilfælde af neuroborreliose optræder blandt børn under 15 år. Langt hoveddelen helbredes uden mén.
Symptomer
Infektioner med Borrelia kan give en lang række forskelligartede symptomer, der tidsmæssigt er relateret til tidspunktet for smitten og til en vis grad er afhængig af, hvilken art af Borrelia man er blevet inficeret med. Man skelner imellem tidlig lokal infektion og tidlig og sen dissemineret infektion.
Den tidlige lokale infektion viser sig ofte ved et karakteristisk rødt velafgrænset hududslæt af varierende intensitet, erytema migrans, der spreder sig centrifugalt fra stedet, hvor flåten har bidt. Udslettet udvikler sig over uger til måneder, det kan blive over 1 m i diameter, eventuelt med central opklaring. Ca. 60-70% af alle personer, der diagnosticeres med senere stadier af Borreliainfektion, erindrer at have haft et erytema migranslignende udslet.
Den tidlige disseminerede infektion kan vise sig med almensymptomer i form af træthed og feber. Siden kan komme symptomer fra nervesystemet (neuroborreliose) med hovedpine og nakkerygstivhed og eventuelt nervesmerter eller muskellammelser, typisk ansigtslammelser. Der kan også optræde infektion af hjertevævet med hjerterytmeforstyrrelser og besvimelsestilfælde til følge. I sjældne tilfælde vil en ubehandlet Borreliainfektion kunne gå over i en sen dissemineret infektion med kronisk hjernebetændelse, der kan ytre sig som nedsat koncentrationsevne og hukommelsesbesvær. Der kan også opstå kronisk ledbetændelse, med hævelse og rødme af hyppigst et stort led. En anden manifestation er karakteristiske kroniske hudforandringer på håndryg, albue, skinneben eller fodryg (acrodermatitis chronica atrophicans).
Smitteveje og reservoir
Borreliabakterierne overføres af skovflåter, som har fået dem fra især gnavere og hjortevildt. Undersøgelser i Danmark har vist, at omkring 15% af alle skovflåter er inficerede med Borrelia. Skovflåten findes i 3 udviklingsstadier: larve, nymfe og voksen. Flåter skal have ét blodmåltid i hvert stadium. Det er særligt nymferne, der har betydning ved overførsel af smitte til mennesker, da nymferne er meget små (1 mm) og derfor lettere overses og samtidigt talmæssigt dominerer over voksne skovflåter. Skovflåter kan også overføre andre sygdomme til mennesket, hvoraf TBE (tick-borne encephalitis) og tularæmi er de vigtigste på vore breddegrader.
Diagnose
Ved erythema migrans stilles diagnosen alene klinisk, idet blot 60% udvikler målbare antistoffer ved denne tidlige infektion. Ved klinisk mistanke om neuroborreliose, Borrelia artrit, Borrelia lymfocytom, acrodermatitis chronica atrophicans, Borrelia carditis er det relevant at undersøge for antistoffer. Mens der ofte er kraftigt forhøjede antistoffer ved acrodermatitis chronica atrophicans, kan tolkningen ved artrit og carditis være mere vanskelig. Ved neuroborreliose stilles diagnosen ved en kombination af kliniske og parakliniske fund herunder påvisning af en relativt øget forekomst af antistoffer mod Borrelia i spinalvæsken sammenlignet med blodet, kaldet spinal/serumindeks eller intratekal antistofsyntese. Det er muligt at påvise et forhøjet spinal/serum indeks hos 85% af patienterne med neuroborreliose 2 uger efter debut af de neurologiske symptomer og hos alle patienter med neuroborreliose efter 8-10 uger.
Man kan ikke stille diagnosen neuroborreliose alene ved at påvise antistoffer i blodet, men disse vil være forhøjede hos 80% efter 2 ugers sygdom, mens der skal gå mindst 6 uger efter debut af de første symptomer af neuroborreliose, før det er muligt at påvise antistoffer i blodet hos alle. Måling af antistoffer mod Borrelia i blod eller spinal/serumindeks egner sig ikke til behandlingskontrol.
Behandling
Borreliainfektionen kan i alle stadier behandles effektivt med antibiotika (Penicillin og Doxycyclin), men de skader, som er opstået som følge af infektionen, kan blive kroniske. Ubehandlet vil 90% af alle erytema migrans hele spontant uden mén, mens 10% progredierer videre til senere stadier af sygdommen.
Forebyggelse
Man kan ikke vaccinere mod Borrelia. Den vigtigste forebyggelse er hindre skovflåter i at komme i kontakt med huden. Flåter forekommer typisk i højt græs i skovbryn og haver, hvor der kommer rådyr, og man kan ved brug af beklædning (lukket fodtøj, strømper og bukser) mindske flåternes muligheder for at komme i kontakt med huden. Brug af myggebalsam indeholdende hydroxyethyl isobutyl piperidine carboxylate også kaldet Icaridin/picaridine/KBR 3023 har i et laboratoriestudie vist at kunne reducere bid med skovflåt med cirka 80%, effekten er alene undersøgt i laboratoriet og ikke på aktive individer.
Hvis en flåt har bidt sig fast, skal den fjernes hurtigst muligt, helst inden for et døgn, i så fald er risikoen for smitte med Borrelia næsten lig nul. Har flåten siddet længere, er der en lille risiko for smitte, men man vil normalt ikke behandle med antibiotika, medmindre der optræder tegn på Borreliainfektion.
Hos børn skal man være opmærksom på, at flåter ofte kan sidde i hårbunden, særligt bag ørerne.
Overvågning
Tilfælde af neuroborreliose skal anmeldes skriftligt til SSI og embedslægen på formular 1515.
Relevante undersøgelser fra SSI
- Borrelia burgdorferi: Antistof (IgG, IgM), evt. intratekal syntese af antistoffer
- Borrelia burgdorferi: Antistof (IgG, IgM)
Til top
Tilføj vejledning
Send til
UdskrivPatientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.