Psoriasis

Psoriasis kommer af det græske ord psora, der betyder skæl, og sygdommen har været en kendt siden antikken.

I Danmark er psoriasis en meget hyppig hudsygdom, som findes hos over 2% af befolkningen. På verdensplan er der variation i hyppigheden afhængig af både geografi og race, men ikke køn. Årsagen til psoriasis kendes ikke, men både arvelige og miljømæssige faktorer har betydning. 
Sygdommen kan starte i alle aldre, men debuterer hyppigst hos unge mellem 10 og 25-år eller senere i livet mellem 55 og 60 år.

Symptomerne er forekomst på huden af skarpt afgrænsede røde pletter med grov skældannelse.
Der kan være kløe og ved små revner i huden også smerter. Afhængig af patienten, lokalisation og udbredelse af sygdommen kan der være svært nedsat livskvalitet. Sygdommen er oftest kronisk, men nogle patienter kan have lange symptomfri perioder.

Arvelighed
Arvelige faktorer har betydning for udvikling af psoriasis Man har fundet en række ?risikogener? dvs. steder på arvemassen, som findes hyppigt hos psoriasispatienter. Forekomsten af disse risikogener, er hyppigere hos patienter med sygdomsdebut i 10-25 års alderen end hos patienter med debut senere i livet. Men at arve et riskogener hverken tilstrækkeligt eller nødvendigt for at udvikle sygdommen, og det illustrerer, at udvikling af psoriasis må tilskrives både arv og miljø.

Hvis en af forældrene har psoriasis, er risikoen for, at et barn udvikler sygdommen, 10-25%. Hvis begge forældre har sygdommen, stiger risikoen til 50%.

Miljø
Sygdommen kan opstå i forbindelse med infektioner. Det ses især ved halsinfektioner med streptokokker, men kan også ses ved virussygdomme. Penicillinbehandling ved streptokokinfektion hjælper ikke på hudsymptomerne.

Anden medicinsk behandling kan også forværre eller fremprovokere psoriasis. Det gælder især for anti-malariamidlet hydroxyklorokin, litium, binyrebarkhormoner, betablokkere, og sjældent ses det også ved behandling med biologiske lægemidler. Hvis du får psoriasis eller har psoriasis og får anden medicinsk behandling, så er det vigtigt at være opmærksom på dette. Tal med din læge, hvis du er i tvivl. 
Fysiske traumer mod huden kan sjældent fremprovokere psoriasis. Alkohol og psykisk stress forværrer ofte sygdommen.

Hvordan ser psoriasis ud, og hvor på huden sidder det?
Diagnosen er normalt let for lægen at stille. Psoriasis ses på huden som skarpt afgrænsede røde pletter med grov skældannelse. 
Forandringerne og udbredelsen kan være meget forskellig fra patient til patient.

Hudforandringerne kan være store hævede plamager eller små flade pletter, og skællene kan mangle, hvis forandringerne sidder i hudfolder. Sjældent ses særlige former med hvidlige pustler, eller hvor hele huden er rød. Psoriasis kan sidde overalt på huden, men ses især på knæ, albuer, skinneben, balder og i hårbunden. De enkelte hudforandringer har sjældent samme  form, men sidder ofte symmetrisk fordelt på kroppen. 
Sværhedsgraden varierer fra patienter med et enkelt lille plaque til patienter, hvor størstedelen af huden er dækket af psoriasis. Psoriasis kan sidde i neglene og ses som små fordybninger, fortykkelse eller løsning af neglepladen. Fortykkelse og løsning af neglepladen kan være smertefuldt.

Psoriasis kan også sidde i håndflader og fodsåler. Særlige varianter her ses med meget tyk skældannelse eller med pustler.

Psoriasis andre steder
En del psoriasispatienter udvikler gigt - psoriasisgigt. Gigten sidder typisk i fingrenes eller tæernes yderste led, men også andre led kan rammes.
Ledforandringerne kan i modsætning til hudforandringerne være asymmetrisk fordelt. Sener kan også rammes, f.eks. kan akillessenen være betændt. Hvor hyppigt psoriasisgigt er blandt psoriasispatienter, vides ikke præcist, da diagnosen kan være vanskelig at stille. 
Men et bud er, at op mod 30% af de mennesker, der får psoriasis, også får psoriasisgigt. Psoriasisgigt er mest almindelig ved de svære former af psoriasis, men kan i sjældnere tilfælde også ses sammen med mild psoriasis. Psoriasispatienter har en øget forekomst af forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes og højt LDL-kolesteroltal.
er ses øget forekomst af hjertesygdom, og især hos patienter med svær psoriasis med tidlig debut ses øget dødelighed.
Årsagen til dette kendes ikke præcist, men man regner med, at betændelsen i huden påvirker karsystemet negativt og disponerer til øget forekomst af hjerte-kar-sygdom. 
Patienter med psoriasis bør derfor have kontrolleret blodtryk, kolesterol og blodsukker. Ved overvægt og rygning bør patienten motiveres til vægttab og rygeophør.

Prognosen
Størstedelen af patienterne har det godt med lange intervaller uden symptomer. Mere kroniske gener ses især hos patienter, der er arveligt disponeret for sygdommen, har fået sygdommen tidligt og i tilfælde, hvor sygdommen har bredt sig meget. 
Men selv svært plagede patienter kan pludselig opleve at blive symptomfri, hvor sygdommen enten aftager eller helt forsvinder i en periode.

Behandling
Behandlingen bør tilpasses efter sygdommens sværhedsgrad og patientens ønsker. De fleste patienter kan behandles tilfredsstillende med lokalbehandlingsmidler.

Lokalbehandling
Kan ske med salver, cremer, shampoo, opløsninger, skum eller geler.

Salver anvendes ved tørre, meget skællende forandringer, og ellers bruges creme. Undgå salve i ansigtet, da det sjældent er kosmetisk acceptabelt. Shampoo, opløsninger, skum eller geler bruges til hårbundsbehandling. Det aktive stof i lokalbehandlingsmidlerne er binyrebarkhormon. Præparatets styrke afpasses efter sværhedsgrad, og hvor på kroppen man ønsker at behandle. Brug af middelstærkt eller stærkt virkende binyrebarkhormonpræparater kan ofte være nødvendigt.
Det giver risiko for tynd hud, karsprængninger og bristninger i underhud. Så derfor bør binyrebarkhormonpræparaterne kun bruges til selve psoriasispletterne og ikke på den normale hud. Der bør smøres tyndt, og sædvanligvis kun én gang om dagen. Til særligt genstridige psoriasispletter kan man sætte plaster over hudområdet, hvor man har smurt lægemidlet (okklusionsbehandling). Dette øger effekten af lokalbehandlingsmidlerne.

Kombination af D-vitamin og binyrebarkhormon findes som enten salve Daivobet® eller lipogel Daivobet® (tidligere Xamiol®), og begge er effektive til længerevarende behandling.

D-vitamin findes alene i præparatet Dovonex®, mens Daivonex® er udgået
Tjærebehandling anvendes i dag mindre pga. lugtgener, og fordi det smitter af på tøj og møbler. 
Supplerende behandling med fugtighedscreme bør altid tilbydes. Din læge kan søge tilskud til behandling med Helo- og Neribasecreme. Midler til at opløse skæl, f.eks. salicylsyre, kan anvendes,hvis der er meget skældannelse. Dette findes også sammen med binyrebarkhormon i kombinationspræparatet Diprosalic®.

Lysbehandling
De fleste psoriasispatienter bedres om sommeren, fordi solens ultraviolette (UV) stråler har en direkte virkning på psoriasiselementerne. 
Dette anvendes i lysbehandling (UVB), som bør vælges, når lokalbe handling ikke har tilstrækkelig effekt, eller hvis der er meget udbredt psoriasis. UVB-behandling gives af hudlæger og kan virke udtørrende, så det er vigtigt, at patienterne bruger fugtighedscreme efter behandlingen.

Kan fint anvendes sammen med binyrebarkhormon lokalbehandling. Der kan være bivirkninger med risiko for forbrænding og i beskeden grad øget risiko for hudkræft. Patienter bør behandles i korte intensive perioder (3-6 uger), gerne dagligt, efterfulgt af behandlings pause. Hvis der er tilbagefald mindre end 6 uger efter ophør med lysbehandling, bør man forsøge anden behandling. Solarier (UVA-ståling) har ingen  særlig effekt på psoriasis. Men hvis man før UVA-bestråling indtager lægemidlet psoralen, så øges følsomheden for UVA-strålerne, så det nu virker på psoriasis. Dette princip kaldes PUVA-behandling og gives af hudlæger.

Klimaterapi
Lysbehandling udgør sammen med bad i saltholdigt vand formentlig virkningsmekanismen ved klimaterapi. Det foregår i forskellige varianter ved Det Døde Hav i Israel, Den Blå Lagune på Island og ved Læsø Kur i en gammel kirke ved Vesterø på Læsø. Visitation til klimaterapi foregår hos hudlægen.

Buckystråler
Buckystråler kan gives af hudlæger og anvendes på enkelte områder, hvor anden behandling ikke virker. Behandlingen anvendes sjældent.

Tabletbehandling
Når lokal- og lysbehandling ikke har tilstrækkelig effekt, eller hvis der er ledsymptomer, kan man anvende tabletbehandling. Disse tabletbehandlinger er en specialistopgave og kræver regelmæssig kontrol. Du vil få en henvisning fra din praktiserende læge til en specialist. I Danmark bruges især Methotrexate enten som tabletter eller indsprøjtning. Acitretin og Ciclosporin kan også anvendes, men har ikke effekt på ledsymptomer. 
Mange behandlinger øger risikoen for hudkræft.

Biologisk behandling
De sidste 10 år har været præget af store fremskridt i behandlingen af psoriasis med udviklingen af de biologiske lægemidler. Behandlingen med de biologiske lægemidler er til patienter med svær sygdom, som ikke har effekt af eller ikke tåler behandling med tabletter. Foreløbig er Remicade®, Enbrel®, Humira® og Stelara® indregistreret til behandling af psoriasis, men der forventes flere nye præparater i nær fremtid. Remicade® gives som intravenøs infusion ca. hver 8. uge. Enbrel®, Humira® og Stelara® tager patienten selv ved injektion i underhuden, henholdsvis en gang ugentlig, hver anden uge eller hver 12. uge. Behandlingen foregår kun hos hudlæger. Der ses sjældent bivirkninger ved biologisk behandling, men der en øget risiko for infektioner. Derfor er det vigtigt, at patienten og dennes alment praktiserende læge er informeret om behandlingen.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.