Psykiske reaktioner på hjertekarsygdom

Det er normalt at reagere
Det er en voldsom oplevelse at få og blive behandlet for en hjertekarsygdom. Det gælder, uanset om der er tale om et mindre eller større indgreb. Mange hjertekarsyge oplever i den forbindelse følelser som frygt, angst, frustration, vrede eller usikkerhed. Det er naturlige reaktioner på den stress, som følger efter en hjertekarsygdom.

Du kan opleve sådanne reaktioner ved

• At dit humør og overskud svinger, og at du nemmere bliver rørt eller hurtigere irriteret og opfarende
• At du bekymrer dig mere, end du plejer, og nemt bliver nervøs
• At du har svært ved at falde i søvn, eller at du vågner flere gange om natten
• At du bliver mere opmærksom på din krops signaler, særligt i brystregionen, og at signalerne bekymrer dig
• At du har svært ved at koncentrere dig om fx at læse og se tv
• At du bliver mere følsom over for eksempelvis støj eller det at være sammen med mange mennesker
• At du får svært ved at tale om dine tanker eller bekymringer

Disse reaktioner er helt almindelige. Hvordan du reagerer, afhænger selvfølgelig af, hvem du er. Nogle mennesker reagerer tilsyneladende meget voldsomt, andre slet ikke.

Angst
Lige så snart mit hjerte begyndte at banke, tænkte jeg: Åh nej, hvad nu? Jeg gik i panik, hver gang jeg fik hjertebanken. 
Karen, 66 år, hjertekarpatient.

Angst er en naturlig følelse, som advarer os i situationer, der kan være farefulde. Mange hjertekarsyge oplever angst i forskellige grader og på forskellige måder. Typisk i form af, at de bliver mere opmærksomme på kroppens signaler.

Angst kan være hæmmende, hvis den overbeviser dig om, at ethvert nyt signal fra kroppen er tegn på, at der er noget galt med dit hjerte. Angst bliver problematisk, når den griber forstyrrende ind i din hverdag. 
Det kan fx være ved:

• At du bliver hjemme, fordi du bekymrer dig for, at der skal ske noget med dit hjerte
• At du undgår ting, du tidligere har haft glæde ved, fordi du frygter, at noget skal gå galt
• At du ikke anstrenger kroppen, fordi du tror, at anstrengelse vilfremprovokere et nyt hjerteanfald
• At du tager dit blodtryk og puls mange gange hver dag for at holde øje med, om der er noget galt

Kan du genkende sådanne handlemønstre og tanker, bør du opsøge hjælp hos fx egen læge. Får angsten lov at vare ved, kan den afholde dig fra at gøre det, som er godt for dig og dit helbred.

Angst er selvforstærkende
Det var nogle uger efter min blodprop. Jeg sad i bilen og fik pludseligt koldsved og hjertebanken. Jeg tænkte: Så nu kommer det igen. 
Kurt, 49 år, hjertekarpatient.

Når du er hjertekarsyg, bliver du helt naturligt mere opmærksom på din brystregion. Nye fornemmelser her kan gøre dig urolig for, om der er noget galt med dit hjerte.

Du oplever måske hjertebanken, åndenød, smerter eller trykken for brystet. Her er det vigtigt at opsøge hjælp for at få vurderet dine reaktioner.

Hvis ikke reaktionerne er tegn på ny hjertekarsygdom, kan de være tegn på angst. De er svære at skelne fra hinanden.

Angst kan gøre dig urolig og forstærke dine symptomer. Det kan øge din opmærksomhed på hjertet og få dig  til at tro, at du har et nyt hjerteanfald. Du ender således i en ond cirkel. I denne situation er det vigtigt at opsøge hjælp til at håndtere din angst og forstå din krops reaktioner.

Depression
Jeg plejede at blive glad, når mit barnebarn kom. Men pludselig følte jeg egentligt ikke noget. Jeg var nærmest bare tom indeni. 
Alice, 62 år, hjertekarpatient.

Det er forskelligt, hvor længe der går, før livet som hjertekarsyg falder på plads. Det afgørende er, at du føler, det går fremad. Også selvom du synes, det går for langsomt.

I den proces er det almindeligt at føle sig nedtrykt en gang i mellem. Nogle hjertekarsyge udvikler dog en depression, som forhindrer dem i at få det bedre. Symptomer på depression kan være

• At du isolerer dig og trækker dig tilbage fra fx sammenkomster, fordi du føler dig nedtrykt eller tom
• At du ikke laver fritidsaktiviteter, fordi du mangler lystfølelse, håb og initiativ
• At du sover dårligt og vågner tidligt om morgenen
• At du ikke kan overskue dine ar bejdsopgaver
• At du ikke kan holde styr på dine tanker, eller at du overvejer at tage dit eget liv
• At du har mange negative tanker, bebrejder dig selv for din sygdom og har svært ved at få øje på lyspunkter

Kan du genkende nogle af disse træk fra dit egen hverdag, skal du opsøge professionel hjælp. En depression kan og bør behandles. Det er afgørende for, at du kan få det bedre med tiden.

Gode råd
Det hjalp at dyrke motion. Jeg kan nu leve et mere normalt liv igen i stedet for at være bange, hver gang jeg får en pulsstigning. 
Anders, 55 år, hjertekarpatient.

Det tager tid at vænne sig til livet med en hjertekarsygdom, finde sig selv og komme ovenpå. De fleste bruger uger eller måneder til at bearbejde oplevelserne og få sygdommen så meget på afstand, at reaktionerne fortager sig. I denne periode kan det være godt at foretage sig noget, der hjælper dig med at håndtere dine reaktioner. Det kan fx være

• At trække vejret roligt - start med tre dybe vejrtrækninger
• At gøre de ting, som plejer at gøre
• dig glad - også selvom du måske
• ikke har lyst
• At motionere - det giver dig mere energi og overskud
• At tale med andre om dine bekymeringer - det kan være dine nærmeste, din læge eller sygeplejerske
• At lære af andre hjertekarsyge - få indblik i deres erfaringer med livet med en hjertekarsygdom
• At huske på, at selvom du måske er bange for at få et hjerteanfald, er det langt fra sikkert, at det sker

Sådanne ting kan hjælpe dig videre i livet. For selv om livet med en hjertekarsygdom måske ikke bliver helt det samme som før, kan det sagtens blive lige så godt.

Endelig kan du selv finde en psykolog eller psykiater, der tilbyder behandling af angst og depression.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.