Pakkeforløb ved hjerteklapsygdom

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom


Pakkeforløb for hjertesygdomme

Pakkeforløb Hjerteklapsygdom
I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet er. Mere konkret information om udredning og eventuelle behandling gives på den sygehusafdeling eller hos den praktiserende speciallæge, patienten bliver tilknyttet.
Sidst i denne pjece findes en ordbog.

Hvad er et pakkeforløb?
Et pakkeforløb er en måde at tilrettelægge undersøgelser og eventuel behandling på.

Formålet med et pakkeforløb er at tilbyde patienterne undersøgelser og behandling af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb med klar information undervejs.

Pakkeforløb på hjerteområdet er blevet indført i hele landet på baggrund af en aftale mellem regeringen og regionerne. Der er udarbejdet pakkeforløb for fire hjertesygdomme. Pakkeforløbene tilbydes hjertepatienter, der ikke er akut syge, og som kan indgå i et planlagt undersøgelsesog behandlingsforløb.

Veltilrettelagte forløb
Pakkeforløbene skal sikre, at alle patienter får samme hurtige og korrekte behandling. Forløbet er baseret på kliniske retningslinjer, der er udarbejdet af specialister fra hele landet.

Nogle patienter har behov for flere undersøgelser og behandlinger end de, der normalt indgår i et pakkeforløb. Det kan for eksempel være patienter, der også har andre sygdomme. Disse patienter har samme ret til veltilrettelagte forløb med klar information undervejs.

Der er fastsat rammer for, hvordan forløbet skal planlægges. Pakkeforløb indeholder desuden mål for, hvor hurtigt forløbet bør gennemføres. Det kaldes forløbstid (læs mere om forløbstid herunder). Valg af undersøgelse og behandling undervejs i forløbet sker i samråd med patienten.

Klar besked
Personalet på sygehuset vil løbende informere patienten om det konkrete forløb. Derudover vil patienten få tilknyttet en kontaktperson på sygehuset, som også kan svare på spørgsmål om forløbet. Til samtalerne kan det være en god idé at tage en pårørende med, som kan hjælpe med at spørge ind til de mange informationer, der gives.

Hvem henvises til pakkeforløb?
Henvisning til et pakkeforløb sker, når en praktiserende læge eller speciallæge har begrundet mistanke om, at en person lider af hjerteklapsygdom. Mistanken afeller bekræftes med de indledende undersøgelser i pakkeforløbet.

Hvis det ved udredningen viser sig, at der alligevel ikke er tale om hjerteklapsygdom, bliver patienten ikke behandlet i et pakkeforløb.

Pakkeforløb for hjerteklapsygdom
På de følgende sider findes en oversigt over indholdet i et pakkeforløb for hjerteklapsygdom.

I de beskrivelser af pakkeforløbene, der er udarbejdet til det sundhedsfaglige personale, findes mere detaljerede oplysninger om pakkeforløbene. Beskrivelserne kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk

Start på pakkeforløbet
Et pakkeforløb begynder, når der er begrundet mistanke om hjerteklapsygdom. Patienten kan have gennemgået en række undersøgelser hos praktiserende læge eller speciallæge, inden mistanken opstår.

Der er begrundet mistanke om hjerteklapsygdom, hvis patienten har uafklaret mislyd ved stetoskopi af hjertet.

Den praktiserende læge eller speciallæge vil informere om, hvad der ligger til grund for den begrundede mistanke om hjerteklapsygdom. Herefter vil patienten blive henvist til de indledende undersøgelser i pakkeforløbet med henblik på at få afeller bekræftet mistanken. Disse undersøgelser foregår enten hos en praktiserende speciallæge eller på sygehuset.


Indledende undersøgelser (udredning)
Alle patienter henvist med begrundet mistanke om hjerteklapsygdom skal have foretaget en ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi).

Forud for undersøgelserne informeres patienten om, hvordan undersøgelserne gennemføres
og efterfølgende om resultaterne heraf.

Derudover kan foretages:

• Røntgenbillede af brystkasse, hjerte og lunger
• Koronararteriografi (KAG)
• Eventuel CT-scanning eller MRscanning af brystkasse, hjerte og lunger
• Eventuel ultralydsundersøgelse af hjertet foretaget gennem spiserøret (TEE)

Hvis diagnosen er hjerteklapsygdom, vil patienten blive informeret om diagnosen samt mulige behandlingstilbud og tidspunkt for start på behandling.

Hvis der derefter træffes beslutning om, at patienten skal tilbydes operation, vil en tandlæge undersøge patienten for betændelse i tandrødderne, da dette kan give komplikationer til operationen og derfor skal behandles først.

Behandling
Før behandlingen opstartes, vil lægen drøfte behandlingsforløbet med patienten.

En del patienter, der får konstateret hjerteklapsygdom, vil blive tilbudt en operation med udskiftning eller reparation af hjerteklappen. Samtidig indledes for nogle patienter en behandling med blodfortyndende medicin, som kan vare få måneder eller være livslang afhængigt af, hvilken type operation der foretages.

Andre patienter vil blive tilbudt medicinsk behandling.

Efterfølgende vil patienten blive orienteret om det videre forløb, som kan omfatte yderligere behandling og rehabilitering.

Behandlingskontrol og rehabilitering
Hvis hjerteklapsygdommen ikke kræver operation, bliver patienten ofte fulgt med årlige ultralydsundersøgelser af hjertet.

Patienter, der opereres, vil få foretaget en opfølgende ultralydsscanning af hjertet cirka en måned efter operationen. Den blodfortyndende behandling vil blive fulgt løbende hos egen læge eller på hospital.

Når det kan ses, at hjertet og kredsløbet fungerer stabilt, kan patienter med et genoptræningsbehov opstarte fysisk træning.

De øvrige rehabiliteringstilbud omfatter information om sygdom og behandlingsmuligheder for derved at øge livskvaliteten og mulighederne for at reagere hensigtsmæssigt på sygdommen, dens symptomer og behandling.

Forløbstid
For at sikre patienten et forløb uden unødig ventetid, er der fastsat mål for, hvor hurtigt forløbet bør gennemføres. Målsætningen for et pakkeforløb for hjerteklapsygdom er, at der ikke går længere end syv hverdage fra henvisningen er modtaget på den sygehusafdeling, der skal undersøge patienten, til det første fremmøde.

Derudover tilrettelægges udredningen og behandlingen individuelt og hurtigst muligt. Sygehuset eller den praktiserende speciallæge kan orientere nærmere om tiderne for behandling og efterbehandling. Forløbstiden kan variere fra patient til patient. Det kan blandt andet afhænge af, om der skal ske en sideløbende undersøgelse eller behandling af andre sygdomme, eller at patienten ønsker længere tid til at vænne sig til situationen og til at træffe beslutning om behandling. Forløbstiderne er dermed ikke en rettighed, men de kan bruges som rettesnor for, hvor lang tid der højst bør gå fra henvisningen, og til behandlingen er begyndt.

FLOWCHART over pakkeforløb for hjerteklapsygdom
Flowchartet er en forenklet illustration af pakkeforløbet for hjerteklapsygdom. Det tager udgangspunkt i et standardiseret patientforløb, som tilpasses den enkelte patient og derfor kan afvige fra det illustrerede. Patienter, der viser sig ikke at lide af hjerteklapsygdom, udgår af pakkeforløbet.

Patientrettigheder

Sygehusvalg og behandling i udlandet
Patienter, der henvises til pakkeforløb, er som øvrige patienter omfattet af reglerne om frit sygehusvalg og kan frit vælge mellem de offentlige sygehuse i Danmark.

Pjecen: "Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus. Udvidede rettigheder i psykiatrien. Behandling på sygehus i udlandet" beskriver reglerne for frit valg mellem offentlige sygehuse i Danmark samt mulighederne for at blive behandlet på private sygehuse eller i udlandet. Det kan blandt andet ske efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg og EU-retten.

Pjecen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk

Yderligere information om frit og udvidet frit valg af sygehus kan fås ved henvendelse til en patientvejleder.

Pakkeforløb for hjertesygdomme. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom. 


Rådgivning

Patientvejledere
I alle regioner er der patientvejledere. Her kan enhver patient henvende sig med problemer, der ikke umiddelbart kan løses sammen med personalet på sygehuset. Patienten kan anonymt og uforpligtende tale med en patientvejleder om ønsker og problemer. Patientvejlederen vil sammen med patienten forsøge at finde en løsning. Patientvejlederen har tavshedspligt.


Kontaktoplysninger til patientvejledere

Region Syddanmark
76 63 14 90
patientkontor@regionsyddanmark.dk

Region Midtjylland
87 28 48 70
patientkontoret@stab.rm.dk

Region Nordjylland
96 35 10 10
patientkontor@rn.dk

Region Sjælland
70 15 50 01
patientkontoret@regionsjaelland.dk

Region Hovedstaden
48 20 57 17
patientkontor@regionh.dk

Amager Hospital
32 34 30 26

Bispebjerg Hospital
35 31 22 05

Bornholms Hospital
56 90 97 08

Frederiksberg Hospital
38 16 30 87

Frederikssund Hospital
48 29 52 37

Gentofte Hospital
39 77 30 22

Glostrup Hospital
43 23 26 46

Helsingør Hospital
48 29 22 89

Herlev Hospital
44 88 40 16

Hillerød Hospital
48 29 30 24

Hvidovre Hospital
36 32 27 70

Rigshospitalet
35 45 55 90

Psykiatrisk Center Sct. Hans
46 33 46 99

Hjerteforeningen
Alle, der har hjertekarsygdom inde på livet, kan få råd og vejledning i Hjerteforeningen. Hjertepatienter og pårørende kan ringe til et af Hjerteforeningens rådgivningscentre alle hverdage kl. 9-15 og få telefonisk rådgivning eller bestille tid til en personlig samtale. Der er information om rådgivningscentrene på Hjerteforeningens hjemmeside.
Patienter og pårørende kan også ringe til den gratis telefonrådgivning, Hjertelinjen, på 80 20 33 66 alle hverdage kl. 9-15 og onsdag, fredag og søndag kl. 18-21.
Læs mere på Hjerteforeningens hjemmeside:
www.hjerteforeningen.dk
Her er også information om bl.a. hjertekarsygdomme, undersøgelser og behandling.


Ordbog

Begrundet mistanke
Når et eller flere bestemte symptomer eller undersøgelsesfund er til stede, kan det være udtryk for hjerteklapsygdom. Der er hermed tale om en begrundet mistanke, og personen bliver henvist til et pakkeforløb.

Blodfortyndende medicin
Medicin, der forebygger blodpropper ved at hæmme blodets evne til størkne.

Diagnose
At stille en diagnose vil sige at bestemme, hvilken sygdom der er tale om.

CT-scanning
En avanceret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens væv og organer. Scanneren opsamler data, som behandles i en computer.

Hjertekardiogram (ekg)
Metode til måling og registrering af hjertets elektriske aktivitet.

Hjerteklapsygdom
Sygdom i en hjerteklap, som påvirker klappens funktion. Der kan være tale om forsnævring eller utæthed af klappen, evt. begge dele.

Koronararteriografi (KAG)
Røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer. Undersøgelsen foretages med et kateter, der føres op til hjertet via lysken.

MR-scanning
Scanning ved hjælp af magnetisk resonans, hvor patienten er placeret i et kraftigt magnetfelt.
Ved at sende almindelige radiobølger mod det undersøgte område af kroppen og registrere ekkoet, kan computere omdanne signalet til et meget præcist billede af kroppens indre dele.

Udredning
De indledende undersøgelser i et pakkeforløb, der som regel foregår på et sygehus. Formålet med udredning er at afeller bekræfte om, der er tale om en hjertesygdom.

Ultralydsscanning af hjertet
En undersøgelse, hvor ekkoet fra lydbølger danner et billede af hjertet. Undersøgelsen foregår ved, at et lydhoved bevæges hen over huden.
Kaldes også ekkokardiografi.

Ultralydsundersøgelse gennem spiserøret (TEE)
Ultralydsscanning af hjertet foretaget gennem spiserøret som en kikkertundersøgelse.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.