Kvinde kend dit hjerte

Kvinders symptomer på blodprop i hjertet - Vejledning fra Hjerteforeningen

Kvinder har andre symptomer end mænd
Hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag for både mænd og kvinder. Men hjertekarsygdom rammer især kvinder efter overgangsalderen. Formentlig fordi kønshormonet østrogen beskytter indtil da.

Kvinder har ofte andre og mindre karakteristiske symptomer på hjertekarsygdom end mænd. Kun hver tredje kvinde med blodprop i hjertet har smerter i brystet i forbindelse med et hjerteanfald. Kvinders særlige symptomer på blodprop i hjertet kan opstå måneder før selve blodproppen. Og de skal tages alvorligt.

Mange læger anser stadig smerte for det vigtigste symptom på blodprop i hjertet og kan derfor risikere at overse eller fejldiagnosticere blodprop i hjertet hos kvinder.

Hvad er hjertekarsygdom?
Hjertekarsygdom skyldes ofte, at der har aflejret sig kolesterol i pulsårerne, så de bliver forsnævrede, og der ikke kan komme tilstrækkeligt blod igennem. Det er særlig farligt i hjertes kranspulsårer, som forsyner hjertemusklen med blod og dermed ilt. For lidt blod til hjertet kan give brystsmerter, også kaldet angina pectoris. En blodprop i hjertet er farlig. Jo hurtigere du kommer på hospital, jo større chance har du for, at skaderne begrænses og for, at du kan genoptage dit hidtidige liv.

Kvinders symptomer på blodprop i hjertet
Symptomerne kan optræde alene eller flere ad gangen. De kan komme, gå over og komme igen, og de behøver ikke være ledsaget af smerter. Symptomerne kan opstå i hvile, ved psykisk stress eller ved fysisk aktivitet.

Symptomerne er

• Ubehag i brystregionen, der opleves som en trykkende eller en strammende fornemmelse.
• Åndenød, der kan opstå alene eller sammen med den ubehagelige trykken i brystet.
• Hjertebanken.
• Svimmelhed, kvalme eller opkastning.
• Koldsved.
• Smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke og kæbe.
• Usædvanlig mathedsfølelse.
• Søvnforstyrrelser.
• Følelse af slaphed, især i armene.
• Fordøjelsesproblemer og/eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven.
• En følelse af, at noget er rivende galt.

Søg læge
Har du et eller flere af disse symptomer, skal du tage dem alvorligt og søge læge for at blive undersøgt ordentligt. De kan være et forvarsel om en blodprop i hjertet.

Har du mistanke om, at du har en akut blodprop i hjertet, også selv om du ikke har smerter, skal du straks tilkalde en ambulance. For her er tiden den vigtigste faktor.

Når du er hos din praktiserende læge, skal du insistere på at blive undersøgt grundigt. Husk, at det er dig, der har symptomerne. Stå fast. I værste fald gælder det livet.

Nogle har større risiko end andre
En række faktorer kan øge risikoen for at få hjertekarsygdom. Nogle af dem er vi født med, men andre kan vi gøre noget ved i vores dagligdag.

Risikofaktorer, du ikke kan gøre noget ved
Alder: Hvis du er over 55 år, har du en øget risiko for hjertekarsygdom. Arv: Hvis din far eller bror har haft en blodprop i hjertet eller hjernen, før de var 55 år, og/eller din mor eller søster, før de fyldte 65, er din risiko øget.
Diabetes type 1 (insulinkrævende sukkersyge): Kvinder med sukkersyge har fire til seks gange større risiko for at få hjertekarsygdom. Det gælder også yngre kvinder.

Risikofaktorer, du kan gøre noget ved
Rygning er langt den farligste vane. Kvinder, der ryger, har mere end dobbelt så stor risiko for at få blodprop i hjertet som kvinder, der ikke ryger. Passiv rygning øger risikoen for hjertekarsygdom med 30 pct.

Mangel på motion: Uden motion stiger din risiko for at få hjertekarsygdom, for højt blodtryk og diabetes type 2. Du skal bevæge dig mindst en halv time hver dag - ved moderat intensitet - "sved på panden".

Højt blodtryk: I Danmark anbefaler lægerne, at det systoliske (høje) blodtryk er under 140, og at det diastoliske (lave) blodtryk er under 90. Højt kolesterol: Dit totale kolesteroltal må ikke være over fem. Det gælder især, hvis du er i risikogruppen af andre grunde.

Overvægt og fedme kan føre til højt blodtryk, højt kolesterol og diabetes type 2. Taljemålet afslører, om du er overvægtig. Er det over 80 cm, øges din risiko for at få hjertekarsygdom.

Type 2-diabetes: Du risikerer at få type 2-diabetes, hvis du spiser usundt, er overvægtig og ikke får nok motion. Kvinder med type 2-diabetes har tre gange så stor risiko for højt blodtryk og hjertekarsygdom som kvinder, der ikke har type 2-diabetes.

Sund mad forebygger på flere måder hjertekarsygdom, f.eks. ved at holde kolesteroltallet og blodtrykket nede.

• Spar på fedtet og brug planteolier til madlavning i stedet for faste fedtstoffer. Undlad fedtstof på brødet eller brug minarine og bløde plantemargariner.
• Spis magert kød og magre mejeriprodukter, så du begrænser det mættede fedt, som øger risikoen for åreforsnævring og blodpropper.
• Spis fisk som varmt måltid to gange om ugen eller spis fiskepålæg hver dag. Fisk indeholder hjertevenlige omega-3 fedtsyrer, der sænker kolesteroltallet.
• Spis rugbrød og andre fuldkornsprodukter hver dag. Fuldkorn mætter godt, sænker kolesteroltallet og fremmer et stabilt blodsukker.
• Spis 600 g frugt og grøntsager om dagen. De er rige på vitaminer, mineraler og kostfibre og indeholder få kalorier og meget lidt fedt. Frugt og grønt forebygger hjertekarsygdomme.
• Spar på salt og sukker. Salt kan øge blodtrykket. Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjertekarsygdomme. Sukker øger risikoen for overvægt, og for meget sukker kan øge blodets indhold af fedt.

Alkohol: Drik højst 14 genstande om ugen og højst fem genstande om dagen.

Langvarig stress kan have betydning for udvikling af hjertekarsygdom. Du kan selv gøre noget for at forebygge langvarig stress. Læs for eksempel Hjerteforeningens folder Stress.

Brug hjerteforeningens rådgivningscentre
I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan du få målt dit kolesteroltal, blodsukker, kulilte og din puls. Og du kan deltage i bl.a. foredrag og rygestopkurser og møde andre i samme situation som dig. Ring og hør nærmere om tilbudene.

Få mere information i Hjerteforeningens rådgivningscentre eller på www.hjerteforeningen.dk
Rådgivningscenter Aalborg
Vesterbro 81
9000 Aalborg
Tlf. 9816 1816
aalborg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Århus
Jægergårdsgade 64-66
8000 Århus C
Tlf. 8618 5510
aarhus@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Esbjerg
Jyllandsgade 79 C
6700 Esbjerg
Tlf. 7613 1640
esbjerg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Kolding
Sydbanegade 4
6000 Kolding
Tlf. 7552 7628
kolding@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Odense
Kongensgade 65
5000 Odense C
Tlf. 6591 9935
odense@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter København
Hauser Plads 20
1127 København K
Tlf. 3311 0312
kbh@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Næstved
Apotekerstræde 4 A
4700 Næstved
Tlf. 5573 5009
naestved@hjerteforeningen.dk

Åbningstider for rådgivning:
Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15.
Tirsdag til fredag efter aftale.
Telefontid alle dage kl. 9 til 15.

Hjertelinjen - den gratis telefonrådgivning
Tlf. 8020 3366
Alle hverdage kl. 9-15
Onsdag, fredag og søndag kl. 18-21

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.