Kronisk hjertesvigt

Når hjertet pumper for nedsat kraft - Vejledning fra Hjerteforeningen

Kronisk hjertesvigt er ikke en sygdom som sådan, men en betegnelse for tegn og symptomer på, at hjertet ikke er i stand til at pumpe nok blod rundt i kroppen. Oftest ligger problemerne i venstre hjertekammer, som pumper blod ud til størstedelen af kroppen. Men hjertesvigt kan også ramme højre hjertekammer, der pumper blod til lungerne. Hjertesvigt kan enten skyldes, at hjertemusklen er blevet slap og ikke længere kan pumpe blodet ud (systolisk hjertesvigt) eller, at den er blevet stiv og ueftergivelig og har vanskeligt ved at lade sig fylde (diastolisk hjertesvigt). Ved systolisk hjertesvigt kan hjertet sammenlignes med en slap ballon, som det er let at puste luft i, men som luften kun langsomt løber ud af igen. Ved diastolisk hjertesvigt kan hjertet sammenlignes med en hård og meget uelastisk ballon, som er svær at puste luft i, og som luften hurtigt løber ud af igen. Når hjertemusklen bliver stiv, skyldes det, at den i årevis har arbejdet under forhøjet modstand - f.eks. på grund af forhøjet blodtryk. Hvis venstre hjertekammer gennem længere tid er stift eller slapt, betyder det, at højre hjertehalvdel skal arbejde ekstra hårdt og dermed også bliver beskadiget. En anden årsag til svigt i højre hjertehalvdel kan være lungesygdomme som f.eks. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Hjertesvigt kan opstå pludseligt men det mest almindelige er, at det udvikler sig over mange år.

Hvorfor får man hjertesvigt?

Næsten alle hjertekarsygdomme kan

give hjertesvigt.

Nogen får hjertesvigt uden at man

kan finde en årsag.

Hos andre kan man forklare hjertesvigt ud fra årsager som:

• Forsnævring i hjertets kranspuls årer
• Blodprop i hjertet
• Forhøjet blodtryk
• Hjerteklapfejl
• Hjerterytmeforstyrrelser
• Medfødte hjertesygdomme
• Hjertemuskelsygdomme, der enten kan være arvelige eller skyldes forhold som alkoholisme, vitaminmangel eller bivirkninger af forskellige medicin.
• Stofskiftesygdomme
• Diabetes og infektioner

Symptomer
De hyppigste symptomer på hjertesvigt er:

• Åndenød ved fysisk aktivitet eller i liggende tilstand
• Irritationshoste
• Hævede ben og vand i kroppen
• Overvældende træthed
• Trykken for brystet
• Øget tendens til at svede

Symptomerne skyldes, at musklerne og organerne ikke får det blod, de skal bruge. Du kan undersøge, om du har vand i benene ved at trykke med en finger og slippe igen. Hvis fingeraftrykket kan ses, når du slipper, er det tegn på vand i benene. Mange mennesker har dog vand i benene uden at være hjertesyge. De mest almindelige årsager er åreknuder og dårligt blodomløb i benene. 

Undersøgelser
Hvis der er tegn på, at du har hjertesvigt, kan du få undersøgt dit hjerte ved hjælp af:

• Elektrokardiogram
• Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)
• Blodprøver
• Røntgen af hjerte og lunger

Herefter kan der eventuelt udføres andre undersøgelser afhængig af den mistænkte årsag til hjertesvigt.

Behandling
Hjertesvigt kan behandles med medicin og i visse tilfælde med operation. Behandlingen består først og fremmest i at forsøge at afhjælpe den bagvedliggende sygdom. Medicinsk behandling indledes ofte med vanddrivende medicin. Man vil som regel også få ACE-hæmmere og betablokkere, og dosis vil løbende blive øget. Hvis man stadig har symptomer på hjertesvigt, findes der flere andre typer medicin, som kan bruges. I visse tilfælde kan hjertesvigt behandles med en særlig pacemaker (biventrikulær pacemaker). Den kirurgiske behandling kan f.eks. bestå i at operere hjerteklapperne eller transplantere et nyt hjerte.

Hvad kan jeg selv gøre?

• Dyrk motion
• Du holder hjertes pumpekraft ved lige ved at bruge hjertet - også selvom det er ramt af hjertesvigt. Læg stille og roligt ud. Du må ikke pludseligt og uden forudgående optræning tage for hårdt fat. Du kan f.eks. begynde med en daglig gåtur på en halv time, cykling, svømning eller dans. Du har krav på at blive tilbudt hjertegymnastik på hospitalet. Ved regelmæssig træning kan du magte mere, og trætheden bliver mindre.
• Spis den rigtig mad
• Har du væskeophobninger (ødemer), er det en god idé at spare på saltet. Især færdigmad, brød og pålæg indeholder meget salt.
• Undlad at ryge
• Rygning er skadeligt for et sygt hjerte. Cigaretterne stjæler den i forvejen sparsomme ilt fra hjertet, skader dine blodårer og fremmer blodets tendens til at klumpe sig sammen.
• Gå til kontrol hos din læge
• Træthed kan også skyldes forstyrrelser i saltbalancen. Du skal derfor have taget blodprøver med jævne mellemrum. Hvis du ikke kan ligge ned og sove på grund af åndenød, kan det betyde, at du skal have justeret din vanddrivende medicin.
• Brug dine kræfter på det rigtige
• Det kan tage tid at vænne sig til en kronisk sygdom. Lyt til din krop - og tag en pause, når der er behov for det.
• Søg læge, hvis din vægt stiger med mere end et kilo om dagen, og det ikke skyldes dine spisevaner. Det kan skyldes væskeophobning og det kan betyde, at din medicin skal justeres.

Du kan få vejledning om kost, motion og rygestop i Hjerteforeningens rådgivningscentre. Her er der også mulighed for at få mere at vide om sygdommen og tale med andre i samme situation.

Bliv gratis medlem af

Hjerteforeningen det første år

Ring til 3393 1788 eller se

www.hjerteforeningen.dk

HJERTELIV - Hjerteforeningens

elektroniske nyhedsbrev

med seneste nyt om forskning og

behandling, brevkasse

og opskrifter. Udsendes gratis to

gange om måneden. Tilmeld dig

på www.hjerteforeningen.dk

eller ring til 3393 1788.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.