Kostomlægning ved overvægt og hjertekarsygdomme

For behandling af både overvægt/ fedme og hjerte-kar-sygdom spiller kosten en væsentlig rolle, og omlægning af kosten er derfor en central del af behandlingen af begge tilstande.
En kost med et højt indhold af fedt og sukkersødede drikkevarer stimulerer appetitten til overspisning og overvægt og øger gennem overvægten tilbøjeligheden til åreforkalkning og blodpropper.
Fedtstoffer med et højt indhold af mættet fedt (f.eks. smør) og højt raffinerede kulhydrater i kosten fremmer blodpropsygdomme i hjertet på mange forskellige måder, f.eks. ved at øge blodtrykket, tendensen til, at blodet størkner, blodets indhold af den skadelige LDL-kolesterol og desuden gøre karvæggen mere sårbar over for den iltede LDL-kolesterol. Flerumættet fedt, og især n-3 fedtsyrer, har en positiv virkning på risikofaktorerne, men feder som mættet fedt (ex. rapsolie, fede fisk).

Hjertevenlig kost
Alle patienter, der lider af forkalkning af hjertets kranspulsårer og følgetilstande (iskæmisk hjertesygdom), kan, uafhængigt af blodkolesteroltal, nedsætte risikoen for en ny blodprop med 40-50% ved at lægge kosten om. Ifølge Ernæringsrådet er de væsentligste dele:

Hvis man er overvægtig, bør indholdet af fedt begrænses til 25-30% af energiindtagelsen, men hvis man er normalvægtig, kan fedtindholdet eventuelt øges til 30-35%. Højst 1/3 bør være mættet fedt, og umættet fedt bør udgøre resten. Dette kan opnås ved at reducere indtaget af fede mejeriog kødprodukter i forhold til nuværende typiske indtagelse. Fedtholdige fødevarer som avocado, mandler, nødder og mørk chokolade kan med fordel indgå i en hjertesund kost, men man bør være opmærksom på disse fødevarers høje energitæthed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kostændringen ikke udspiller hele sin virkning gennem blodets indhold af kolesterol. Derfor reduceres dette ikke nødvendigvis.

Kost ved overvægt
Kosten ved overvægt er i store træk identisk med hjertekosten, men målet er først og fremmest en nedsættelse af kostens samlede indhold af energi. Dette opnås nemmest ved at nedsætte indholdet af fedt, alkohol og sukkerrige drikkevarer. Til gengæld bør kosten indeholde flere fuldkornsprodukter (f.eks. rugbrød), frugt, grønt og protein (magre kødog mejeriprodukter).
I forhold til den typiske danske kost vil den fedtfattige, fuldkornsog proteinrige kost mætte bedre og dermed automatisk nedsætte den samlede kalorieindtagelse. Ved en sådan kostomlægning, hvor fokus er på sammensætningen, men hvor der ikke sættes nogen begrænsning i den samlede kalorieindtagelse, vil vægttabet være mellem 2-8 kg, mest for de mest overvægtige patienter.

Først vægttab dernæst holde vægten
Ved omlægning til en fedtfattig, proteinrig kost taber man sig stille og roligt. Hvis man ønsker at tabe 5-15 kg, tager en sådan omlægning så lang tid, at man nemt mister tålmodigheden. Så derfor anbefales det, at man begynder med en traditionel kalorietællingsdiæt, f.eks. 1000 kcal (4,2 MJ) om dagen. Man kan evt. starte med en lavkaloriediæt i form af en pulverkur på ca. 800 kcal/ dagligt i 2-8 uger. Her opnås typisk et vægttab på 5-15 kg afhængig af startvægt og varighed af kuren.
Når man så er kommet godt ned i vægt, bevarer man vægttabet bedre ved at spise en kost med et fedtindhold på < 30% af energien og  20-25% fra protein ad libitum (så meget, man har lyst til) end ved at tælle kalorier. Dobbelt så mange patienter har bevaret et vægttab på 10 kg efter 2 år, når de spiste fedtbegrænset kost ad libitum, end når de talte kalorier.
Taber man sig ikke tilstrækkeligt, må man yderligere skære ned på portionsstørrelsen og sukkerog alkoholrige drikkevarer, det fiberfattige, hvide brød og især øge indtagelsen af frugt, grønt og magre kødog mejeriprodukter.

Motion
For mange patienter med overvægt er kostomlægning ikke tilstrækkeligt til at bevare vægten nede efter vægttab. For dem vil 30-50 minutters daglig motion øge kalorieudgiften tilstrækkeligt til at sikre såvel vægtbevarelse som livskvaliteten forbundet med at spise og drikke.

Måltidsmønster
Det kan ikke betale sig at springe måltider over. Gør man det, er det sværere at undgå at spise for meget senere på dagen. Planlæg frokosten og aftensmaden og spis 2-3 mellemmåltider, hvert bestående af en frugt eller et stykke fuldkornsbrød med skrabet eller uden fedtstof. Sørg for at spise dig mæt i masser af grøntsager, fuldkornsbrød, ris, pasta, gryn og kartofler.
Alle disse madvarer er rige på gode, mættede kulhydrater og indeholder næsten ingen fedt.
Undgå mellemmåltider bestående af kager, småkager, chips, nødder, chokolade og slik. Skal du slikke, så gør det i fedtfattig slik, f.eks. tyggegummi, vingummi, lakrids eller bolsjer, men husk, at kilojoule fra slik også tæller med i regnskabet.

Morgenmad
Overvægtige personer prøver som regel at sulte sig i håb om et hurtigt vægttab. Det er et almindeligt trick at springe morgenmaden over. Det gør man, fordi man ikke er særlig sulten om morgenen, og så er det et logisk sted at spare nogle joule.
Det virker stik mod hensigten, for når sulten melder sig i løbet af formiddagen, spiser man ofte dårligt mættende mad, f.eks. wienerbrød og kager. Overvægtige, der springer morgenmaden over, har sjældent held med deres slankekur. Det er derfor fornuftigt at spise morgenmad, selv om man egentlig ikke har lyst til det.
Spis f.eks. rugbrød med honning eller mager ost, musli eller havregryn med skummetmælk, ylette eller let yoghurt med drys, havreeller risengrød. Evt. blot rugbrød med mager ost.

Hyppigheden af måltider
Mange mindre måltider spredt over dagen mætter bedre, end hvis maden bliver spist i 1 eller 2 større måltider. Måltidsmønstret med de mange små måltider nedsætter derfor indtagelsen af energi. Man bør spise små, sunde måltider formiddag, eftermiddag og aften. Planlæg måltiderne og hav dem parat i køleskabet. Det kan være en grovbolle med magert kødpålæg, ost eller frugtpålæg. Det kan også være en gulerod, frugt eller en let yoghurt.

Kostens indhold af fedt
Hovedsynderen, når det gælder overvægt og fedme, er en kost med et højt indhold af fedt, højt raffinerede stivelsesprodukter (brød) og  sukkersøde drikkevarer. Skærer man blot ned på kostens fedtindhold f.eks. til at udgøre mindre end 30% af kostens indhold af energi, kan de fleste spise lige så meget kulhydrat fra de fiberrige grøntsager samt fuldkornsprodukter og protein, som de har lyst til, og alligevel tabe sig. Sammenligner man med energi fra fedt, kulhydrat og protein, så mætter 1 fedtjoule dårligere end 1 kulhydrateller proteinjoule. Man skal især holde øje med det synlige fedt i smør, margarine og olie. Kødog pålægsprodukter bør ikke indeholde mere end 10-12% fedt. Derfor er magert svine- og oksekød at foretrække, mens kylling, kalkun og fisk stort set kan spises ad libitum.
Endelig skal man være tilbageholdende med de fede mejeriprodukter, såsom fed ost, fløde, piskefløde og cremefraiche. Man kan i madlavningen nå langt uden brug af så meget fedtstof.

Kostens indhold af sukker
Ønsker man at tabe sig, skal man skære ned på fedtet og spise flere fiber- og fuldkornsrige kulhydrater og gerne anvende en smule sukker som krydderi.
Skærer man derimod ned på sukkeret og ?glemmer? at nedsætte indtagelsen af fedt, vil man formentlig snarere øge vægten, og det var jo ikke meningen. Sukkerkalorier fra drikkevarer mætter særdeles dårligt og bør holdes på et minimum, uanset om det er sodavand, saftevand eller juice.

Alkohol
Alkohol mætter ret dårligt, kan omdannes til fedt i kroppen og kan sammen med fed mad ligefrem stimulere appetitten.
Et begrænset dagligt alkoholforbrug behøver dog på ingen måde at være usundt eller fedende. 1 til 2 glas tør vin om dagen, måske især en god rødvin, giver en begrænset energitilførsel og nedsætter tilbøjeligheden til blodpropper. Undersøgelser tyder ligefrem på, at vin forlænger livet. Alkohol ser også ud til at hæve blodets indhold af den ?gode? HDLkolesterol og at nedsætte blodpladernes tilbøjelighed til at klumpe sammen.


Kostråd

• Spis frugt og grønt 6 om dagen.
• Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.
• Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag.
• Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager.
• Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød.
• Spis varieret og bevar normalvægten.
• Sluk tørsten i vand.
• Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

Nyttige adresser:
Hjerteforeningen
Hauser Plads 10. 1127 København K Tlf. 33 93 17 88 www.hjerteforeningen.dk

OPUS centret,
Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet www.foodoflife.dk/Opus.aspx

Litteratur: Kostkalenderen www.kostkalender.dk/?gclid=CLjx4b mXxaMCFYpE3godrRY1aQ

Spis igennem. Astrup A & Meyer C. Politikens Forlag 2010.
3. udgave 2010

Food of Life:
www.foodoflife.dk

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.