Kend dit kolesterol

Sådan kan du selv sænke dit kolesterol

Mere end to ud af tre danskere har et højt indhold af kolesterol i blodet.

Kolesterol er fedtstof, der aflejres langsomt i kroppens blodkar. Det kan med tiden indsnævre karrene og føre til blodpropper.

En blodprop kan opstå mange steder, oftest i hjertet eller hjernen. Din risiko for at få en blodprop afhænger blandt andet af, hvor meget kolesterol du har i blodet. Blodtryk, rygning, kost og motions vaner spiller en lige så stor rolle.

Ved at spise sundt og have gode motionsvaner kan du sænke dit kolesterolniveau, og aflejringen af fedt i blodkarrene kan standses eller gøres mindre.

Du når langt med en sund livsstil. Rækker det ikke, kan forhøjet kolesterol behandles med medicin.

Rygning øger risikoen for blodpropper. Et rygestop har ingen direkte betydning for dit kolesteroltal, men rygning øger risikoen for kredsløbssygdomme. Rygning er derfor særlig farligt, hvis man har et højt kolesteroltal.

Hvad er kolesterol?
Kolesterol er fedtstof, der transporteres rundt i blodet. En vis mængde kolesterol i blodet er nødvendig for en lang række vigtige funktioner i kroppen.

Kolesterol er flere stoffer, der har forskellig virkning

• LDL-kolesterol er det dårlige (eller Lede) kolesterol, som øger risikoen for blodpropper.
• HDL-kolesterol er det gode (eller Herlige) kolesterol, som kroppen har brug for.

Den samlede mængde kolesterol i blodet kaldes for kolesteroltallet, oget højt kolesteroltal er et fingerpeg om en øget risiko for blodpropper.

Fedt er ikke lige fedt
Kolesterol dannes i kroppen. Jo federe mad vi får, jo mere kolesterol dannes der i blodet. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken slags fedt vi spiser. Det mættede fedt i maden øger kolesteroltallet, mens det umættede fedt nedsætter det.

Kroppen skal bruge fedt. En fedtfri kost er derfor ikke sund, men spis det sunde fedt og i begrænsede mængder.

Kolesterol findes også i den mad, vi spiser, men det har meget lidt betydning for dit kolesteroltal.

Den fede huskeregel

• Det sunde, umættede fedt er flydende i køleskabet.
• Det usunde, mættede fedt er hårdt i køleskabet.

Få målt dit kolesterol
Kolesterol kan man ikke mærke. Vil du kende dit kolesteroltal, kan du få det målt hos lægen, på apoteket eller i Hjerteforeningens rådgivningscentre.

Kolesterolmåling foregår ved, at man tager en blodprøve og måler indholdet af forskellige stoffer i blodet. Indholdet måles i millimol per liter, der skrives mmol/l.

Når vi bliver født, er kolesteroltallet 2,5 mmol/l. Det er så meget, som kroppen har brug for, og resten er ikke nødvendigt. I gennemsnit er danskernes kolesteroltal ca. 6.

Hjerteforeningen anbefaler et kolesteroltal under 5 mmol/l for raske personer. Har du fået konstateret en hjerteeller kredsløbssygdom, eller er du diabetiker eller arveligt disponeret for at få åreforsnævring, er det nødvendigt med et lavere samlet kolesteroltal.

Hjerteforeningen anbefaler

• Samlet kolesteroltal på 5 mmol/l
• HDL-kolesterol over 1 mmol/l
• LDL-kolesterol under 3 mmol/l

Bed om en forklaring på sammensætningen af dit kolesteroltal der, hvor du får det målt.

Styr dit kolesterol med de 5 f’er

• Fedtet Spis mere af det sunde og mindre af det usunde fedt
• Fisken Ved at spise fisk i stedet for kød får du mindre usundt fedt i kosten
• Frugt og grønt Spiser du frugt og grønt i stedet for anden mad, bliver din kost mindre fedtholdig
• Fibre og fuldkorn Kostfibre hjælper med at sænke dit kolesteroltal
• Forbrændingen Bevæg dig, så du forbrænder energi og får mere af det sunde kolesterol i blodet

Sådan styrer du...

Fedtet

• Drop fedtstof under pålægget eller skrab det.
• Skift til minarine, hvis du vil have fedtstof på brødet.
• Brug olie eller oliemargarine til stegning og bagning.
• Vælg kød og pålæg med højst 10 g fedt pr. 100 g.
• Vælg oste med højst 17 g fedt pr. 100 g.
• Vælg mælk med højst 0,5 g fedt pr. 100 g.
• Vælg syrnede mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt pr. 100 g.
• Spis kun 3-4 æg om ugen æggeblommer indeholder fedt.
• Vælg færdigretter med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Spis kun chips, pommes frites, kage, småkager, kiks, chokolade og flødeis ved festlige lejligheder.

Fisken
Fisk indeholder umættede fedtsyrer, der stabiliserer hjerterytmen og gavner hjerte og kredsløb. Fisk sænker ikke dit kolesteroltal, men spiser du fisk i stedet for kød, får du mere af det sunde, umættede fedt og mindre af det usunde, mættede fedt. Alle slags fisk tæller med, også frossen fisk og fiskekonserves. Spis både de fede og de magre fisk. Hjerteforeningen anbefaler 300 gram fisk om ugen, og det kan gøres på flere måder:

• 1/2 stk. rugbrød med fisk til frokost hver dag giver 300 g fisk om ugen.
• Et varmt måltid med fisk to gange om ugen giver 300 g fisk på en uge.

Frugt og grønt
Når du spiser frugt og grønt i stedet for anden mad, får du mindre usundt fedt i kosten. Frugt og grønt indeholder også antioxidanter, der mindsker LDL-kolesterolets skader på kroppen. Hjerteforeningen anbefaler 600 g frugt og grønt hver dag. Brug årstidens frugter og grønt, og husk, at frosne produkter tæller med. Find opskrifter på Hjerteforeningens hjemmeside.

• Spis frugt til morgenmad.
• Tag en banan eller en gulerod som mellemmåltid.
• Bland frugt og grønt i salater
• Server frugt og grønt i mindre stykker som snack.
• Hav altid en skål frugt på spisebordet.

Fibre og fuldkorn
Groft brød indeholder mange kostfibre, som nedsætter kolesteroltallet. Især fibre fra fuldkornsrugbrød og havre har en god virkning på kolesteroltallet. Brunt brød indeholder ikke altid fibre. Tjek varedeklarationen eller spørg bageren.

• Vælg rugbrød med mindst 8 g fiber pr. 100 g.
• Vælg groft brød i stedet for hvidt brød.
• Spis mysli eller havregryn til morgenmad.

Forbrændingen
Motion kræver ikke nødvendigvis omklædning og sved på panden. Det vigtigste er at få pulsen op, så du forbrænder energi og kroppen danner mere af det nyttige kolesterol i blodet. Hjerteforeningen anbefaler mindst 30 minutters moderat motion hver dag. Men det behøver ikke være 30 minutter i træk. Du skal helst have gang i de større muskler, som bruges, når man går, løber, svømmer eller gør rent og graver have.

• Tag cyklen på arbejde
• Stå af bussen et stoppested før og gå det sidste stykke
• Drop elevatoren og tag trappen
• Gør rent til musik, det sætter tempoet op
• Gå eller løb en tur, når du har fri

Få mere information i Hjerteforeningens rådgivningscentre eller på
http://www.hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Aalborg
Vesterbro 81
9000 Aalborg
Tlf. 9816 1816
aalborg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Århus
Jægergårdsgade 64-66
8000 Århus C
Tlf. 8618 5510
aarhus@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Esbjerg
Jyllandsgade 79 C
6700 Esbjerg
Tlf. 7613 1640
esbjerg@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Kolding
Sydbanegade 4
6000 Kolding
Tlf. 7552 7628
kolding@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Odense
Kongensgade 65
5000 Odense C
Tlf. 6591 9935
odense@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter København
Hauser Plads 20
1127 København K
Tlf. 3311 0312
kbh@hjerteforeningen.dk

Rådgivningscenter Næstved
Apotekerstræde 4 A
4700 Næstved
Tlf. 5573 5009
naestved@hjerteforeningen.dk

Åbningstid: Mandag kl. 9-15
Telefontid: Tirsdag til fredag inkl. kl. 9-15

Hjertelinjen den gratis telefonrådgivning
Tlf. 8020 3366 onsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 18-22

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.