Hjertesygdom og rejser

Selv om man har hjertesygdom, kan man i reglen godt rejse. Der er dog forskellige forhold, man bør tage hensyn til.

Når man flyver, er der en lidt lavere iltkoncentration (ilttension) i flykabinen, men det er i reglen ikke noget problem, medmindre man har svær hjertesygdom. Det hyppigste problem er den lange og anstrengende rejse som er helt fra hjemmet og helt til bestemmelsesstedet, med mulige tidsforskelle og stressfaktorer, som for eksempel forsinkelser, lange køer og fysiske belastninger som "småløb" for at nå en ny afgang, tung bagage, uregelmæssige måltider, manglende væske, den tørre luft i flykabinen, ubekvem siddestilling mm.

Når man overvejer en rejse, er det vigtigt, at ens hjertesygdom er stabil. Hvis man fået en bypassoperation, ballonbehandling for angina pectoris (hjertekrampe) eller får medicin for angina, vil stabil betyde, at man som regel ikke har anfald. Hvis man har atrieflimren uden anfald med hurtig hjerterytme eller hjertesvigt i behandling uden særlige symptomer, kan man også roligt rejse.

Man skal dog være klar over, at der gælder særlige forsikringsbetingelser, når man er uden for Danmark, hvor rejseforsikringerne ikke dækker. Alle med hjertesygdom bør kontakte deres forsikringsselskab og i reglen anbefales, at man udfylder en formular om ?forhåndsgodkendelse?, som findes på deres hjemmesider.

Generelt gælder, at hvis der er foretaget ændringer i den medicinske behandling, eller patienten har været indlagt inden for de seneste 2 måneder, gælder forsikringen ikke uden videre. Det er naturligvis altid godt at bede sin læge om råd om, det fornuftige i at rejse, men man skal være klar over, at spørgsmålet, om forsikringen dækker, alene er et spørgsmål mellem forsikringsselskabet og "patienten" selv.

Sørg for at have din egen medicin med hjemmefra, så du har nok til hele rejsen. Spørg på apoteket, hvordan du bedst transporterer din medicin. Det er en god ide at have undersøgt de lokale forhold med hensyn til lægehjælp, hvis man mener, at man kunne få behov for lægekontakt, således at man kan reagere fornuftigt og uden panik, hvis der opstår en uventet situation i forhold til ens sygdom. Det kan også være fornuftigt at have kontaktoplysninger med på ens egen læge eller speciallæge i hjertesygdomme, hvis der skulle opstå et behov.

De fleste civiliserede lande har et stort kendskab til behandling af hjerte-kar-sygdomme, og man vil de fleste steder kunne få en fuldt tilstrækkelig behandling på højde med den, man er vant til. Man skal blot huske, at det kan være dyrt at blive indlagt på et hospital i udlandet, og man derfor bør have taget de forholdsregler, man kan, samt vide, hvad ens rejseforsikring dækker.

Når man flyver, er der en risiko for at danne blodpropper i benene, fordi man sidder stille i lang tid. Dette gælder alle former for rejser med lang transporttid. Blodpropperne dannes netop, fordi der er manglende cirkulation i benene, og der er dermed også en risiko for, at blodpropperne kan rive sig løs og give blodprop til lungerne. Patienter med hjerte-kredsløbslidelser er utvivlsomt ekstra udsat men for alle, også raske, gælder, at man bør lave øvelser, som sætter blodomløbet i gang, hvis det er muligt. Desuden anbefales støttestrømpe som knæstrømpe, da er med til at hindre ophobning af blod i blodårerne i benene og acetylsalisylsyre (magnyl), der fortynder blodet, når man rejser på lange rejser især med hjertesygdom.

 Til top  Tilføj vejledning  Send til  Udskriv

Patientvejledningerne erstatter ikke kompetent professionel rådgivning eller behandling af en uddannet læge eller andet sundhedsfagligt personale. Indholdet bør anvendes, når man har fået sin diagnose hos lægen. Nyt Nordisk forlag fraskriver sig ethvert ansvar, som kan opstå i forbindelse med brug og misbrug af denne internetversion.